Elever med ikke-vestlig baggrund er ét år bagud, når de går i 2. klasse

Allerede i de små klasser er elever med ikke-vestlig baggrund langt bagud i forhold til deres etnisk danske klassekammerater. Det slår en ny undersøgelse fast.

Når eleverne går i 2. klasse er evnerne hos de med ikke-vestlig baggrund gennemsnitligt kun på 1. klassesniveau. Og det gælder evner inden for dansk, matematik samt kognitive evner. Sidstnævnte relaterer sig kun perifert til sprogkundskaber.

»Det, der overrasker mig mest ved undersøgelsens resultater er, at forskellene mellem etnisk danske elever og elever med ikke-vestlig baggrund er så store også i den kognitive test. Den undersøger, hvor gode eleverne er til at løse geometriske opgaver, og det overraskede os lidt, at forskellen også var så stor her,« siger forsker ved Rockwool Fonden, Camilla Hvidtfeld, som er en af undersøgelsens forfattere.

Tryk på grafikken for at se børnenes resultater.

Professor og centerleder ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, Niels Egelund, er på ingen måde overrasket.

»Resultaterne af undersøgelsen bekræfter desværre bare, hvad vi vidste i forvejen. Vi ved, at børn med ikke-vestlig baggrund har massive problemer, allerede når de starter i skolen. Og det fortsætter hele vejen op igennem folkeskolen. Når de når til afgangsprøven er de ikke et men halvandet år bagud,« siger han.

Ifølge Niels Egelund kan skolerne reelt set ikke rette op på problemet.

»Skolerne kan intet stille op i forhold til det her. Der skal tages fat langt tidligere,« siger han.

Camilla Hvidtfeld er enig og ser gerne, at børnehaverne tager mere ansvar.

»Det vil sikkert være en god ide, hvis man fra børnehavernes side blev bedre til at tage fat i problemerne. Dels ved for eksempel at fokusere mere intensivt på at understøtte udvikling af sprog i institutionerne. Dels ved i højere grad henvende sig til forældrene og pointere, hvis et barn ville have godt af mere stimulation af forskellig art,« siger hun.

»Forældrene har selvfølgelig også et ansvar. Jeg tror, enhver forælder vil sit barn det bedste. Men hvis forældrene ikke er klar over, hvordan barnet stimuleres bedst, så er der måske nogle, som skal fortælle dem det,« siger Camilla Hvidtfeld.

Tilbage i starten af oktober foreslog børne-, undervisnings- og ligestillingsminister, Ellen Trane Nørby, at det skal være lettere at tvinge forældre til, at deres børn skal gå i daginstitution, hvis de ikke udvikler danskkundskaber hurtigt nok.

»Vi har nogle danske børn, der er danske statsborgere, men alligevel er bagud fra start. Vi er nødt til at gribe ind og stille nogle ret håndfaste krav for at sikre, at integrationen bliver bedre, end vi har formået hidtil,« sagde Ellen Trane Nørby dengang til Jyllands-Posten.

Ved samme lejlighed foreslog hun, at forældrene skulle kunne blive frataget deres børnepenge, hvis ikke de tog imod tilbuddet om en plads i daginstitution til deres barn.

Den model er Niels Egelund enig i.

»Børnene skal påvirkes med dansk sprog og dansk kontekst. Ellers kommer vi ikke problemerne til livs. Og de skal gå i daginstitutioner, hvor majoriteten er dansk,« siger han og erklærer sig enig i, at fratagelse af børnepenge kunne være en sanktionsmulighed.