Flygtninge kan tabe penge på at tage et job
Nogle flygtninge vil få færre penge mellem hænderne, hvis de siger ja tak til regeringens nye IGU-job.
Regeringens nye flygtningejob kan i hvert fald i første omgang være en dårlig forretning for nogle af de flygtninge og familiesammenførte, som regeringen ellers satser hårdt på at få ind på arbejdsmarkedet med ordningen.
Den såkaldte Integrationsgrunduddannelse, IGU, blev født ved trepartsaftalen i marts og indebærer, at flygtninge bliver ansat i en virksomhed i 37 timer om ugen i to år, kun afbrudt af 20 uger på skolebænken. Lønnen følger overenskomsten for elevlønninger i de forskellige brancher.
Men for en del af målgruppen kan det rent økonomisk ikke umiddelbart betale sig at skifte integrationsydelsen fra kommunen ud med lønnen fra en IGU-stilling.
F.eks. er NaturErhvervstyrelsen i øjeblikket i gang med at ansætte tre IGU'ere, bl.a. som servicemedarbejder og IT-medarbejder. Af jobopslaget fremgår det, at lønnen er 7.632,67 kr. om måneden.
Til sammenligning får en forsørger henholdsvis 8.411 eller 12.019 kr. om måneden i integrationsydelse alt efter, om vedkommende er gift eller enlig.
Kun for en enlig uden børn, hvor integrationsydelsen er 6.010 kr., er der en økonomisk gulerod ved IGU-jobbet. Denne gulerod forsvinder dog næsten helt, hvis vedkommende har bestået en danskprøve og dermed får et dansktillæg på 1.517 kr. oven i integrationsydelsen.
Hos NaturErhvervstyrelsen fortæller HR-udviklingskonsulent Lise Stenspil, at der efter ansøgningsfristens udløb er kommet i alt ca. 20 ansøgninger til de tre stillinger i henholdsvis Kolding, Augustenborg og København.
Hun oplyser, at hun har fået flere opringninger fra private firmaer, der arbejder med at få flygtninge og familiesammenførte i job. De har givet udtryk for, at der er et mismatch imellem lønnen og ydelsen.
»Der er nogen, der har kontaktet mig og spurgt om det kunne være rigtigt, at lønnen var så lav, fordi de mener, at der så ikke er nogen motivationsfaktor for at tage jobbet,« siger hun, der tilføjer, at det fortsat er NaturErhvervstyrelsens ambition at få ansat tre personer i IGU-stillingerne.
IGU-ordningen trådte i kraft den 1. juli, og de første tre måneder har den fået en begrænset udbredelse. En opgørelse den 3. oktober viste, at der var registreret 13 flygtninge i IGU-job.
Venstre betoner normalt, at det skal kunne betale sig at tage et arbejde, men partiets integrationsordfører Marcus Knuth afviser, at der er problemer med incitamenterne. Han peger på, at lønnen svarer til den tilsvarende for danske unge under den såkaldte Erhvervsgrunduddannelse. Desuden er der ligesom for unge på SU tale om en investering i sin egen fremtid, pointerer han.
»Mange af de flygtninge, der er kommet hertil, er enlige unge mænd, og for dem kan det godt betale sig at arbejde. For andre, der har familie, må det klart være i deres egen interesse at tage en IGU, så de kan komme ind og få en højere arbejdsindkomst resten af livet,« siger Marcus Knuth, der tilføjer, at regeringen har lagt op til at gøre integrationsydelsen tidsubestemt, så flygtninge ikke kan »vente sig« til en højere ydelse, men selv må gøre noget for at kvalificere sig til et job.
Målgruppen for IGU er personer mellem 18 og 40 år.
Lønnen følger som nævnt overenskomsten i de enkelte brancher og er i nogle tilfælde højere end tilfældet med NaturErhvervstyrelsen. F.eks. kan en IGU-ansat på Dansk Metals område se frem til omkring 11.000 kr. om måneden.
Under de 20 ugers skoleundervisning får flygtningen almindelig integrationsydelse.