Regeringen vil bonne boligejere, der indgiver klager

I knap tre år har landets boligejere stået på standby uden mulighed for at kunne klage over forkerte ejendomsvurderinger af deres hjem. Der kom nemlig både en hurtig lukning for nye klagesager og en næse til seks skiftende skatteministre, efter at Rigsrevisionen i 2013 afdækkede de massive fejl i det nuværende vurderingssystem.

Men når boligejerne i 2019 igen må udfordre vurderingerne af deres private hjem, vil regeringen samtidig indføre et gebyr på mellem 500 kr. og 2.000 kr. for at klage. Det fremgår af et faktaark fra regeringen.

Dermed risikerer boligejere, at det koster op til 8.000 kr. i gebyr for at klage over forkerte ejendomsvurderinger af deres boliger. Gebyret betales nemlig for hver enkelt ejendomsvurdering, som beklages, og i perioden 2013 til 2018 vil boligejerne have fået fire løbende ejendomsvurderinger, som alle kan være forfejlede.

Gebyret betales dog tilbage til boligejeren ved helt eller delvist medhold i klagen.

Forslaget møder kritik fra skatteekspert Torben Bagge, der mener, at gebyrets størrelse er et problem for boligejernes retssikkerhed.

»Jeg kan bestemt godt forestille mig eksempler på, at det vil ramme pensionister, studerende og andre, som måske ikke har så mange penge og dermed afholder sig fra at klage, selvom de har ret. Det er et retssikkerhedsmæssigt problem. Og det hører ikke hjemme i en retsstat,« siger Torben Bagge, der er skatteadvokat og ekstern lektor ved Aarhus Universitet.

Klagegebyrer er almindelige – eksempelvis koster det 400 kr. i gebyr at klage over indkomstbeskatningen. Det skal afholde folk fra at klage uden grund, for bare at se om de kan få noget ud af det, lyder det fra lektoren.

Svære vurderinger

»Men det er klart, at der er forskel på 400 kr. og så 2.000 kr. pr. vurdering, man klager over. Man kan jo godt forestille sig, at man har en stribe af ejendomsvurderinger, hvor man mener, at de alle er skæve. Så løber det op,« siger han.

Også boligøkonom Morten Skak fra Syddansk Universitet vurderer, at klagegebyret kan gå ud over boligejernes retssikkerhed. Han indvender dog, at der ikke findes en helt præcis vurdering af boligers værdi.

»Formelt er en forkert vurdering jo forkert. Derfor bør staten selvfølgelig rette det uden bøvl og uden at kræve penge. Problemet er bare, at en ejendomsvurdering ikke er noget entydigt. Hvis de vurderer din bolig til 2 mio. kr., hvad skal man så holde det op imod, for at vurdere at det er forkert?« siger han og peger på, at boligen måske sælges til 2,5 mio. kr., hvis der er en ivrig køber, og til 1,5 mio. kr., hvis ejeren vil sælge huset i en fart.

Dansk Folkeparti er også bekymret for retssikkerheden.

»Jeg kan godt leve med, at der er et gebyr, men det må ikke være så højt, at det afskrækker folk fra at klage, hvis de har en sag. Rent retssikkerhedsmæssigt er det ikke holdbart. Men vi skal finde en balance, så vi undgår, at folk grundløst klager bare for at prøve systemet af,« siger partiets skatteordfører, Dennis Flydtkjær.

Forhandlinger i gang

Klagegebyrets størrelse er stadig til forhandling, og DF vil arbejde for, at det »bliver nærmere de 500 kr. end de 2.000 kr.«, siger ordføreren. Samtidig kritiserer han, at der er gebyr for hver ejendomsvurdering.

»Så betaler man måske fire gange klagegebyret, og det er jo pludselig 8.000 kr. Det kan være ret mange penge, især hvis man er fra et sted, hvor husene er ret lavt vurderet. Det er ærgerligt, for så kommer man igen i et retssikkerhedsmæssigt problem med, at folk lader være med at klage,« siger han.

Også De Konservative er kritiske over for klagegebyret.

»Det er helt forkert at begrænse almindelige familiers klageret over noget, der er så afgørende for familiens økonomi som ejendomsvurderingerne,« skriver Brian Mikkelsen, partiets skatteordfører, i en skriftlig kommentar.

Han mener, at det i stedet skal være gratis at klage i en overgangsperiode på to år.

Dyr sagsbehandling

Liberal Alliance forsvarer gebyret med, at klagerne ifølge partiets skatteordfører koster over 7.000 kr. i sagsbehandling.

»Man skal ikke betale noget, hvis man vinder sin klage, men man skal betale et mindre beløb af det, det koster at behandle klagen, hvis man taber sin klagesag. Det vurderer jeg som nødvendigt, for at forhindre at der ikke kommer for mange grundløse klager ind fra folk, som bare lige skal se, om det kan lade sig gøre at betale mindre i skat,« siger Ole Birk Olesen.

Hverken skatteministeren eller Venstres skatteordfører har tid til at kommentere historien og henviser i stedet til hinanden.