*

Indland

Nej til drømmeuddannelsen dræber ikke karrieren

Selv om man ikke kommer ind på sin førsteprioritet, kan man opnå samme uddannelsesniveau og indkomst, som de der kommer ind, viser en analyse.

Studerende skal opgive idéen om, at der kun findes ét drømmestudie, mener formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen. Her er det studerende fra Herlev HF & Gymnasium. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Unge, der ikke er kommet ind på drømmestudiet, har ingen grund til at fortvivle.

Drømmestudier
  • Undersøgelsen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed omfatter ansøgere til lange videregående uddannelser med adgangsbegrænsning i perioden 1994-2002.
  • Personerne i undersøgelsen er fulgt i 11 år efter ansøgningsåret.
  • I juli i år blev 66.439 studerende optaget på deres drømmeuddannelse, mens 23.498 studerende fik nej.

Kilde: Den koordinerede tilmelding (KOT), Rockwool Fondens Forskningsenhed

For det har ikke afgørende betydning, hvis man misser sin førsteprioritet. Derimod kan unge med et karaktergennemsnit, der ligger lige under adgangskravet til deres foretrukne lange videregående uddannelse, ende med samme uddannelsesniveau og indkomst, som de unge der kommer ind på deres førsteprioritet, viser en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

»Det har ikke nogen særligt langsigtede konsekvenser, for dem der lige præcis ikke kommer ind på deres foretrukne uddannelse. Fordi de ender med et lige så højt uddannelsesniveau og en lige så høj indkomst, som dem der kommer ind,« siger Eskil Heinesen, forskningsleder i Rockwoolfondens Forskningsenhed.

Der er flere årsager – bl.a. kan de unge komme ind på den samme uddannelse på et andet universitet. F.eks. jurastudiet i Aarhus frem for København.

De kan også søge igen året efter og eventuelt komme ind på uddannelsen via kvote 2. Eller der er den mulighed, at de tager en anden uddannelse, som er tæt beslægtet med favoritten, forklarer Eskil Heinesen.

»Det ser ud, som om at de, der starter på et andet studie, end det de havde som førsteprioritet, også får motivation og interesse nok til at gennemføre det og opnår samme indkomst senere i livet,« siger han.

I gennemsnit bliver de dog først færdige med deres uddannelse ca. tre-fire måneder senere, end dem der er blevet optaget direkte på førsteprioriteten. Det skyldes, at mange først begynder på deres uddannelse året efter den første ansøgning.

Universitet skærper krav til nye studerende

Opgør med drømmen

Hvis de unge alligevel opnår samme uddannelsesniveau og lønindkomst, hvilken effekt har adgangskravene så?

De har ikke en effekt på hverken længden af den uddannelse, man gennemfører, eller den løn man får efterfølgende – men adgangskrav kan drive de unge mod andre lignende studier, understreger Eskil Heinesen.

Det er formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, enig i. Hun håber, at den nye analyse kan føre til et opgør med idéen om én bestemt favorituddannelse.

»Det er en meget positiv undersøgelse, fordi den gør op med idealet om én drømmeuddannelse. Det vil udstyre de unge med et bredere perspektiv og dermed have en positiv effekt på de unges stressniveau over karaktererne,« siger hun og påpeger, at begrebet drømmeuddannelse er et »forfejlet ord«, fordi der findes så mange uddannelser, der ligger tæt op ad hinanden.

Hos Danske Studerendes Fællesråd mener formand Yasmin Davali dog ikke, at der er grundlag for at droppe tanken om drømmestudier.

Studie-tvivlende unge søger vejledning om næste skridt

»Folk bliver dygtigere, når de læser noget, de brænder for,« siger hun.

Det er en meget positiv undersøgelse, fordi den gør op med idealet om én drømmeuddannelse.
Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Danske Gymnasier

Yasmin Davali hæfter sig ved, at der ifølge analysen er ca. 20 procentpoint større chance for, at unge gennemfører deres uddannelse, hvis de kommer ind på deres førsteprioritet.

Fakta: Her er uddannelserne med de højeste gennemsnit

»Det er ikke, fordi folk ikke kan komme ind på deres andenprioritet og ende med at blive rigtig glade for det. Det tror jeg såmænd, at mange kan. Men man skal tage alvorligt, at det at få lov til at læse noget, man brænder for, er definerende for muligheden for at gennemføre studiet.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her