Vindmøller medvirkende til blackout i Australien - det samme kunne ske i Danmark

Australien satser - ligesom Danmark - kraftigt på sol og vind. Men forleden blev både solceller og vindmøller koblet af systemet og South Australia gik i sort. Ifølge Dansk Energi kunne noget lignende ske i Danmark.

Artiklens øverste billede
Billede fra en af Dong Energys ældre vindmølleparker i Kappel ved Nakskov. Arkivfoto: Bo Svane

Danmark fik sidste år 42 pct. af al strøm fra vindmøller, og i år bliver andelen formentlig endnu højere. Men hvad sker der, når storm eller vindstille vejr får alle vindmøller til at stå stille?

Spørgsmålet er ikke mindst relevant i en tid, hvor mange af de gamle kulkraftværker bliver lukket.

I Sydaustralien vil man også rigtig gerne have meget grøn energi, og kan på en god solbeskinnet dag med frisk vind prale af, at op mod 75 pct. af delstatens strøm kommer fra sol og vind.

Men den 28. september gik en række ting galt for australierne. Kraftig vind fik vindmøllerne til at stå helt stille og var med til at koble seks store vindmølleparker af elnettet. På samme tid satte voldsom regn og torden alle solcellerne ud af kraft. Da der samtidig skete en række andre fejl, gik hele Sydaustralien i sort.

1,7 mio. mennesker blev ramt af blackout, nogle i op til 24 timer. Og efterfølgende har der været diskussion om, hvordan man kan sikre, at den kraftige satsning på grøn energi ikke sætter forsyningssikkerheden over styr.

Eksperter fra delstaten South Australias chief scientist bekræfter overfor Jyllands-Posten, at vindmøllerne, der blev koblet fra nettet, var medvirkende til systemets sammenbrud, og oplyser samtidig, at man endnu ikke har klarhed over de præcise årsager.

Sidste år kom 42 pct. af den danske el fra vindmøller. Vindmøllerne er derfor vigtige for forsyningen af strøm - og det kan give alvorlige forsyningsproblemer, hvis det slet ikke blæser, eller vindmøllerne af andre årsager bliver koblet af elnettet. Arkivfoto: JP

I Danmark mener direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi, at vi også i Danmark har en vis risiko for blackout. Og at risikoen er vokset de seneste år, fordi man lige nu er i fuld gang med at nedlægge en række af de gamle kulkraftværker.

»Danmark er ganske godt forbundet til udlandet via elforbindelser, men der er risiko for at et stort blackout på store dele af Sjælland,« lyder det fra Lars Aagaard.

Hvis der er storm, en transformator går i stykker, og et kraftværk er taget ud, så kan vi også få blackout hos os. Færre kulkraftværker betyder, at risikoen for blackout lige nu er stigende på Sjælland.

Lars Aagaard, direktør, Dansk Energi

»Hvis der er storm, en transformator går i stykker, og et kraftværk er taget ud, så kan vi også få black out hos os. Især på Sjælland har vi ikke så stor forsyningssikkerhed. Fordi vi er ved at nedlægge en række af de gamle kulkraftværker, kan vi ikke længere forsyne hele Danmark med energi, når forbruget er højt. Så er vi afhængige af import. Færre kulkraftværker betyder også, at risikoen for blackout lige nu er stigende på Sjælland.«

Hos Energinet.dk , der har ansvar for det danske elnet, er afdelingsleder Bjarne Brendstrup ikke enig i, at risikoen for blackout i Danmark er steget i takt med at stadig flere danske kulkraftværker bliver lukket ned.

»Vi kan aldrig forsikre os 100 pct. i forhold til forsyningssikkerheden, og kan derfor heller ikke helt se bort fra risiko for blackout. Men jeg mener, at risikoen for blackout er ligeså lille som tidligere, og jeg kan derfor ikke genkende kritikken fra Dansk Energi,« siger Bjarne Brendstrup.

»Når der sker et blackout, sker det typisk på grund af fejl i systemet. Det har vi forsøgt at sikre os mod at bygge mere sikkerhed ind i nettet - bl.a. ved hjælp af såkaldte synkronkompensatorer.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.