Russiske missiler ved Østersøen kaster lange skygger mod vest

Topmoderne Iskander-missiler, der kan nå bl.a. Danmark, er blevet sejlet til den russiske enklave Kaliningrad ved Østersøen. Det udgør et nyt vrid på skruen i storpolitisk eskalering med Vesten, der har taget fart efter sammenbruddet i diplomatiet omkring Syrien

Artiklens øverste billede
Russiske Iskander-M missilsystemer gøres klar til den årlige sejrsparade på Den Røde Plads i Moskva. I baggrunden byens nye vartegn, skyskraberne i kvarteret Moskva City. Foto: Maxim Shemetov/Reuters

MOSKVA/BRUXELLES — Uanset hvem der vinder det amerikanske præsidentvalg den 8. november, vil den nye præsident skulle håndtere det køligste forhold til Rusland i årtier.

Som den seneste understregning af dette har Rusland fragtet sine topmoderne Iskander-missiler til enklaven Kaliningrad mellem Nato-landene Litauen og Polen.

De russiske missiler, der skal vendes mod Vesten og kan bestykkes med f.eks. atomvåben, blev fredag opdaget om bord på et fragtskib i Østersøen.

Situationen sammenlignes af den russiske politiske kommentator Georgij Bovt med Cuba-krisen i 1962.

»Endnu en årsdag for krisen i Caribien falder sammen med valget i USA, og Moskva og Washington kan fejre den i en tilstand, der minder om oktober-november 1962,« skriver Georgij Bovt i en analyse af situationen.

Forholdet mellem verdens to stærkeste atom- og militærmagter, USA og Rusland, er gået fra ondt til værre, siden fredsprocessen omkring Syrien for nylig kollapsede. I Moskva forventer man ikke, at det ændrer sig efter det amerikanske valg.

Ikke nemt at finde modtræk

»Den nuværende generation af vestlige ledere har tabt virkelighedsfornemmelsen,« siger Andrej Klimov, næstformand for udenrigsudvalget i Føderationsrådet, det russiske parlaments overhus, til Jyllands-Posten.

Det er ikke nemt at finde modtræk mod Iskander-missilerne, vurderer militæranalytikere.

»Det er et avanceret og moderne våben,« siger lektor Claus Mathiesen, fra Forsvarsakademiet.

Udstationeringen af missilerne har udløst protester fra Polen og de baltiske lande, mens reaktionen har været mere afdæmpet i Vesteuropa.

Jan Techau, udenrigspolitisk ekspert og direktør for research- og kulturinstituttet American Academy i Berlin, mener, at mange endnu ikke har forstået konsekvenserne.

»Europas forsvar vil nu konstant være under en russisk skygge,« siger han.

Venstres forsvarsordfører Peter Juel Jensen kalder det en skidt udvikling. »Sådan et forsøg på at genstarte Den Kolde Krig er der absolut ikke brug for

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.