Indland

Russiske missiler ved Østersøen kaster lange skygger mod vest

Topmoderne Iskander-missiler, der kan nå bl.a. Danmark, er blevet sejlet til den russiske enklave Kaliningrad ved Østersøen. Det udgør et nyt vrid på skruen i storpolitisk eskalering med Vesten, der har taget fart efter sammenbruddet i diplomatiet omkring Syrien

Russiske Iskander-M missilsystemer gøres klar til den årlige sejrsparade på Den Røde Plads i Moskva. I baggrunden byens nye vartegn, skyskraberne i kvarteret Moskva City. Foto: Maxim Shemetov/Reuters

MOSKVA/BRUXELLES — Uanset hvem der vinder det amerikanske præsidentvalg den 8. november, vil den nye præsident skulle håndtere det køligste forhold til Rusland i årtier.

Som den seneste understregning af dette har Rusland fragtet sine topmoderne Iskander-missiler til enklaven Kaliningrad mellem Nato-landene Litauen og Polen.

De russiske missiler, der skal vendes mod Vesten og kan bestykkes med f.eks. atomvåben, blev fredag opdaget om bord på et fragtskib i Østersøen.

Situationen sammenlignes af den russiske politiske kommentator Georgij Bovt med Cuba-krisen i 1962.

»Endnu en årsdag for krisen i Caribien falder sammen med valget i USA, og Moskva og Washington kan fejre den i en tilstand, der minder om oktober-november 1962,« skriver Georgij Bovt i en analyse af situationen.

Forholdet mellem verdens to stærkeste atom- og militærmagter, USA og Rusland, er gået fra ondt til værre, siden fredsprocessen omkring Syrien for nylig kollapsede. I Moskva forventer man ikke, at det ændrer sig efter det amerikanske valg.

Ikke nemt at finde modtræk

»Den nuværende generation af vestlige ledere har tabt virkelighedsfornemmelsen,« siger Andrej Klimov, næstformand for udenrigsudvalget i Føderationsrådet, det russiske parlaments overhus, til Jyllands-Posten.

Det er ikke nemt at finde modtræk mod Iskander-missilerne, vurderer militæranalytikere.

»Det er et avanceret og moderne våben,« siger lektor Claus Mathiesen, fra Forsvarsakademiet.

Udstationeringen af missilerne har udløst protester fra Polen og de baltiske lande, mens reaktionen har været mere afdæmpet i Vesteuropa.

Jan Techau, udenrigspolitisk ekspert og direktør for research- og kulturinstituttet American Academy i Berlin, mener, at mange endnu ikke har forstået konsekvenserne.

»Europas forsvar vil nu konstant være under en russisk skygge,« siger han.

Venstres forsvarsordfører Peter Juel Jensen kalder det en skidt udvikling. »Sådan et forsøg på at genstarte Den Kolde Krig er der absolut ikke brug for

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Danmarksbilleder: Vinterens lys

Jyllands-Postens fotografer er vidner til både hverdagen og livets store begivenheder. Følg med her og se et nyt danmarksbillede alle hverdage.
Annonce
Annonce
Her laves 35 mio flasker vin om året: Og i tre dage opfordres til sanseløs druk
Med sine alsidige lokalklimaer og en produktion af 35 mio. flasker vin årligt er Israel en ambitiøs spiller på vinmarkedet, selv om alkohol for mange israelere er forbeholdt festdage. 
Se flere
Bolig
Husk havens gæster: Giv rigeligt med god mad, så kommer de igen
Netop nu har havens fugle brug for hjælp til at komme gennem den kolde tid. Vinterfodring er med til at hjælpe bestanden, så vi også til forår og sommer kan glæde os over solsorte, mejser og spurve. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her