Manden, der blev bedt om at tie

Vi fanger Jakob Scharf på en telefon tidligt lørdag morgen. Her forklarer han, hvorfor han har valgt at lade sig interviewe af journalisten Morten Skjoldager til bogen ”Syv år for PET”, og hvad han mener om, at PET har fået Københavns Byret til at nedlægge fogedforbud mod bogen.

»Sagen er blevet bragt helt ud af proportioner. Der står ikke noget i den bog, der er til fare hverken for rigets sikkerhed eller de medarbejdere, der arbejder i PET,« forklarer han.

En moppedreng

Det er en stor moppedreng på over 400 sider. Den beskriver alt fra Glasvej-sagen til tunesersagen hen over sagen om David Headly, der ville begå terror mod Jyllands-Posten.

Og som Jakob Scharf betoner det, er den ikke skrevet af ham selv, men af journalisten Morten Skjoldager, der tidligere har dækket alle terrorsagerne både i Politiken og i en bog.

»Og det er værd at bide mærke i. Det er som sådan ikke mit projekt, men en journalist, der har skrevet en bog, som jeg er blevet interviewet til. Jeg deltager jo i mange forskellige interview, og det her er så et af dem. Men det betyder jo ikke, at PET skal godkende det hver gang, jeg lader mig interviewe. Og det betyder heller ikke, at jeg ikke kan finde ud af at overholde min tavshedspligt,« forklarer den tidligere PET-chef.

Ifølge Jakob Scharf bør alle derfor slå koldt vand i blodet, for »der er ingen grund til at overdramatisere bogen og dens indhold,« som han selv forklarer det.

Torsdag gik PET i fogedretten i Københavns Byret og fik nedlagt fogedforbud mod, at bogen kunne udkomme uden, at hverken forlaget eller forfatteren Morten Skjoldager havde nogen viden om det. Heller ikke Jakob Scharf.

Siden eksploderede sagen i medierne.

For hvorfor skal PET bestemme hvilke bøger, der må udgives i Danmark, har flere de seneste timer spurgt.

»Vi har ikke fået noget fogedforbud imod at sælge den, så vi sætter den på vores ’nyhedsbord’ nu. For det er jo en nyhed,« lød det f.eks. fredag fra Theis Munk, der er salgsleder i Frederiksberg Centrets Bog & Idé, da han udtalte sig til DR Nyheder.

Og lørdag var det så Ekstra Bladets tur. Avisen valgte at bringe uddrag af bogen, men under et hemmeligt retsmøde i Københavns Byret natten til lørdag har PET nu også fået nedlagt fogedforbud mod, at den kendte tabloidavis kan bringe indhold fra bogen, ligesom hele 98 boghandlere har fået forbud mod at sælge den.

Kørt af sporet

Også en journalist fra Radio24Syv, der har læst uddrag af bogen op i radioen, er blevet stævnet. Ligesom justitsminister Søren Pind har blandet sig i sagen.

»Højt betroede medarbejdere i PET har et særligt ansvar for at passe på de oplysninger, de får igennem deres arbejde,« siger Søren Pind.

Hvis sådanne oplysninger falder i de forkerte hænder, kan det skade PET’s arbejde, mener han og erklærer sig helt indforstået med PET’s beslutning om at anmode om et fogedforbud.

Ifølge Jakob Scharf er sagen dog kørt helt af sporet.

»Jeg siger det gerne igen. Der står ingenting i den bog, der blotlægger hemmelige operationer eller andre tilsvarende oplysninger fra min tid som PET-chef. Tværtimod bygger den på åbne kriminalsager, der alle har været for retten. Så har jeg lagt min analyse og mit perspektiv ind over sagerne, og det kan godt være, at der er nogen, der synes, at det er kontroversielt. Men det har intet at gøre med, at jeg skulle have brudt min tavshedspligt. Og jeg ved det jo, for jeg kender jo rent faktisk de hemmelige oplysninger, der måtte være fra min egen tid,« siger han.

Og historisk set er sagen også ganske speciel.

Fogedforbuddet er nemlig ifølge PET udelukkende gennemført på baggrund af den bagsidetekst, som forlaget Peoples Press har offentliggjort om bogen, inden den skulle udkomme.

I den står der blandt andet, at Jakob Scharf i bogen »blotlægger PET-operationerne, de kendte og de ukendte, og han portrætterer tjenestens dedikerede agenter og kunsten at hverve en meddeler.«

Og Jakob Scharf kan godt forstå, hvis PET har spærret øjnene op.

»Den bagsidetekst har nok fået lige lovlig meget sovs og kartofler, og jeg kan da i hvert fald sige så meget, at jeg ikke selv ville have skrevet den sådan. Det er helt sikkert. Men når det så er sagt, så er jeg jo også engang imellem ude og holde foredrag, og her overdriver foromtalerne også. Jeg står ikke og videregiver fortrolige oplysninger til folk. Det gør jeg altså ikke. Og jeg kunne heller aldrig finde på det,« siger den tidligere PET-chef.

Han forklarer samtidig, at han som tidligere medarbejder i efterretningstjenesten har underskrevet en tavshedserklæring, hvilket bl.a. betyder, at PET skal have det til gennemlæsning, han skriver om tjenesten.

»Men problemet er jo, at det ikke er min bog. Det er Morten Skjoldagers bog og forlagets bog. Så jeg har ikke råderet over manuskriptet, og kan derfor ikke give det til PET. Det ville betyde, at jeg hver gang jeg udtalte mig til pressen, skulle give materialet videre til PET, og det kan jo ikke praktisk lade sig gøre,« siger han.

Og det er her, sagen står nu.

Fredag udtalte bogens forfatter, Morten Skjoldager, at han tidligere har afvist at give sit materiale til PET, fordi han ikke ønskede, at efterretningstjenesten skulle forhåndscensurere hans manuskript.

Men den del af sagen har Jakob Scharf altså slet ikke været inde i, forklarer han.

»Nej. Det er noget forlaget og forfatteren har besluttet,« siger han.

Dog står det også klart, at Jakob Scharf modtager et honorar for at deltage i bogen. Men det betyder ifølge den tidligere PET-chef altså ikke, at det er hans bog.

»Nej, det handler udelukkende om, at jeg har brugt en del tid på interviewene til brug for bogen, og det bliver jeg så honoreret for,« forklarer han.

En skelsættende tid

Men når det nu er så besværligt, hvorfor udtaler den tidligere PET-chef sig så overhovedet om sin tid i PET? Andre før ham har helt valgt at tie. F.eks. Lars Findsen, der i dag er chef for Forsvarets Efterretningstjeneste. Det vil Jakob Scharf gerne forklare.

»Mit ærinde har jo ikke været at videregive fortrolige oplysninger eller oplysninger, der kunne skade PET på nogen måde. Det har været at kigge tilbage på den meget skelsættende tid, vi var igennem i mine syv år som chef for PET og give dem et samfundsmæssigt perspektiv. Ikke mindst i forhold til, hvad vi så har lært og kan lære af det, der skete dengang,« siger han.

Af samme grund starter bogen også med et kapitel om terrorangrebet mod Danmark sidste år, hvor Omar El-Hussein skød og dræbte filminstruktøren Finn Nørgaard foran Krudttønden og vagten Dan Uzan ved synagogen i København og sårede to betjente.

»Det er vigtigt, for det fortæller noget om, hvor vi står nu med terrortruslen, og hvad der er sket i de år, hvor vi gik fra at være et relativt almindeligt land med de trusler, der nu en gang er, og så til der, hvor vi står i dag med et helt anderledes og mangefacetteret trusselsbillede,« siger Jakob Scharf, der dengang allerede var stoppet som chef for PET.

På den måde er der heller ikke tale om et egentligt portræt af Jakob Scharf, forklarer han selv. Og man finder derfor ikke noget om hans opvækst eller familie i bogen. Eller om hvorfor han i en ung alder blev en del af den Socialdemokratiske Ungdom. Tværtimod handler bogen kun om terrorsagerne under Scharfs syv år i PET, forklarer han selv.

Men den handler også om noget andet.

Nemlig om nogle af de dramatiske og højpolitiske sager, der var i hans tid. F.eks. den såkaldte Sass-sag, hvor den fremtrædende socialdemokratiske politiker Henrik Sass Larsen blev afsløret af politiet i at have været i sms-kontakt med Bandidos krigsminister, Suzuki Torben.

I 2011 kostede sagen Henrik Sass Larsen jobbet som finansminister i den daværende Thorning-regering. Det vil han ikke tale om i dag.

»Det er ting, jeg har udtalt mig om før i brudstykker, men som nu indgår som en del af en samlet og sammenhængende fortælling, der forsøger at sætte tingene i perspektiv. Men jeg må bare konstatere, at det ikke kan lade sig gøre lige nu. På den måde er der intet nyt,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra PET. Men i en pressemeddelelse på tjenestens hjemmesider hedder det, at bogens indhold bl.a. på People’s Press’ hjemmeside »giver det indtryk, at bogen kan indeholde fortrolige oplysninger, hvis offentliggørelse kan bringe personer i fare og skade PET’s muligheder for at forebygge, efterforske og modvirke forbrydelser,« skriver PET.