Fortsæt til indhold
Indland

Ny flygtningeuddannelse sender få i arbejde

Det kan tælles på tre hænder, hvor mange flygtninge der er registreret under den nye integrationsgrunduddannelse.

Efter godt tre måneders levetid er en ny integrationsuddannelse en meget begrænset succes. I alt er 13 flygtninge blevet registreret under den såkaldte integrationsgrunduddannelse (IGU) pr. 3. oktober, siden ordningen trådte i kraft den 1. juli 2016.

Det viser tal fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Regeringen introducerede IGU’en ved en trepartsaftale om integration i marts, som er en to-årig uddannelse, hvor en flygtning ansættes i en virksomhed til en løn, der svarer til vedkommendes kvalifikationer.

Hovedfokus ved trepartsforhandlingerne var at få flere flygtninge i job i jagten på at minimere menneskelige og økonomiske omkostninger i forbindelse med flygtningekrisen.

Vi har altid syntes, at ordningen er et misfoster.
Bent Bøgsted, beskæftigelsesordfører hos Dansk Folkeparti.

Tidligt i september viste tal, at kun 3 var blevet registreret på landsplan, og nu er tallet steget til 13 tilfælde.

»Selvfølgelig havde vi gerne set tallet være højere, men det er en ny ordning, der skal løbes i gang,« siger Venstres integrationsordfører Marcus Knuth og forklarer, at det fortsat er regeringens topprioritet at få folk i arbejde, og at IGU’en blot er en af mange bevægelige dele for at få flygtninge i beskæftigelse.

Ifølge Marcus Knuth viser undersøgelser, at en tredjedel af virksomhederne kender til IGU’en, hvorfor tallet forventes at stige yderligere.

Hensigten med integrationsgrunduddannelsen er at flygtninge får muligheden for at kvalificere sig selv til et job eller en erhvervsuddannelse via et forløb, der veksler mellem praktik på en virksomhed og et uddannelsesforløb. Her får den ansatte en løn, der svarer til satsen på en erhvervsuddannelse.

Men flygtningene er slet ikke klar til den type ordning.

Man får arbejdskraft, som man selv kan forme, der har noget vilje, og der har oplevet noget. Disse mennesker vil gerne arbejde.
Lasse Dalsager, køkkenchef på Bryghuset Vendia.

Det mener man hos Dansk Folkeparti, der tidligere har været kritiske over for IGU’en. Og de seneste tal bekræfter blot, at integrationsuddannelsen ikke virker, siger beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted.

»Vi har altid syntes, at ordningen er et misfoster. Den første betingelse for disse flygtninge er at lære dansk og finde ud af, hvordan man tilpasser sig det danske arbejdsmarked med nul særregler,« lyder fra Bent Bøgsted.

Faktisk mener han slet ikke, at IGU’en er en uddannelse.

»Man er ikke klar til et reelt job på arbejdsmarkedet efter det her. Flygtningene har måske ikke de kundskaber, som man kunne regne med,« siger han.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bevarer man troen til IGU’en på trods af det lave tal. Her er forventningen, at der er flere i gang, end tallet viser.

»Vi registrerer, at der er interesse for ordningen, hvilket er meget vigtigt. Men man kan ikke bruge tallet til at bedømme ordningen på nuværende tidspunkt,« fortæller chefkonsulent hos DA, Berit Toft Fihl og forklarer, at ordningen trådte i kraft ved sommerferiens start, hvilket med sikkerhed påvirker tallet negativt.

Samme begejstring deler man ikke hos 3F. Der er klart plads til forbedring, lyder det.

»Jeg er overrasket over tallet. 13 er jo på ingen måde prangende, selvom ordningen lige skal i gang,« siger forbundssekretær Søren Heisel, der fastslår, at samspillet mellem kommune, flygtninge og virksomheder bør forbedres.

Bryghuset Vendia i Hjørring er et af de få steder, som benytter sig af IGU'en og har ansat flygtninge på ordningen.

Her tog det direktøren flere timers selvstændig research at finde ud af, hvordan ordningen fungerede.

Og det er en skam, for indtil videre har ansættelsen været en succes for Bryghuset Vendia, fortæller Lasse Dalsager, der er køkkenchef.

»Ham, som vi har ansat, har ti års erfaring fra Syrien med at drive resataurant. Det er nogle gode hænder at få, selvom man måske ikke kan sproget så godt. Vores mand, der er ansat i køkkenet, han kører bare på. Og hvis der er noget, som han ikke forstår, så siger han det,« siger en begejstret Lasse Dalsager.

Især er det tiltalende, at virksomheden kan være med til at bestemme, hvornår den ansatte sendes på skoleophold, og hvad vedkommende skal lære.

»Hvis en ansat eksempelvis ikke er så god til at lave brød, sender vi vedkommende på et brødkursus. Man får arbejdskraft, som man selv kan forme, der har noget vilje, og der har oplevet noget. Disse mennesker vil gerne arbejde,« lyder det fra Lasse Dalsager.

Fremover vil tallet for registrerede flygtninge på IGU'en offentliggøres på månedsbasis.