Anders Agger: Svinkløv Badehotel var alle badehotellers moder

Da Svinkløv Badehotel i nat brød i brand og senere hen udbrændte, var det et stykke dansk kulturhistorie, som med et var borte. 91 års dansk feriekultur forsvandt i flammerne.

For dokumentarist og journalist Anders Agger, der har lavet en programserie om danske badehoteller til Danmarks Radio, og som selv har været trofast gæst på Svinkløv Badehotel var nedbrændingen en meget trist nyhed.

»Selvom der kun er sket materiel skade, og selvom der helt sikkert foregår ting i verden, der er værre i øjeblikket, så er det et stykke danmarkshistorie, som på helt vanvittig og brutal måde er brændt ned. Det er nærmest ubærligt,« siger Anders Agger,

»Det svarer til, at man brænder alle Matador-afsnittene, så de ikke eksisterer længere. Det er en kollektiv afbrænding af noget, som alle længes efter,« siger han.

Branden brød ud omkring midnat natten til mandag, hvorefter det fuldt bookede hotel måtte evakuere de 70 overnattende gæster, som alle er uskadte. Badehotellets popularitet og status skyldes ifølge Anders Agger, at Svinkløv Badehotel i årevis tilbød en ferieform, som efterhånden er blevet et statussymbol.

»De sidste ti år har vi haft et samfund, hvor vi alle søger imod refugier og forskellige former for wellness. Det er blevet anerkendt, at man som menneske skal kunne trække stikket, hvor man forsøger at slukke telefoner. Det burde være naturligt, men nu er det blevet et statussymbol at tage et sted hen for at trække os tilbage, og Svinkløv Badehotel har altid ligget der og tilbudt en helt ærlig måde at holde ferie på. Her er der ikke lavet noget specielt til lejligheden, her er alt, som det er,« siger Anders Agger.

I 2010 viste Danmarks Radio en programserie, hvor Anders Agger og Anne Hjernø besøgte danske badehoteller. Og her gjorde Svinkløv Badehotel et specielt indtryk på Anders Agger, og han har derfor besøgt stedet mindst en gang årligt lige siden.

»Andre badehoteller i Danmark er også fine og har noget særligt over sig, men Svinkløv har på en måde altid været moderen af badehoteller i Danmark. Det er noget med placeringen, den enkle historie, skønheden omkring hotellet, at det er så simpelt og enkelt. Svinkløv var i en anden liga end de andre,« siger Anders Agger, der beskriver et ophold på badehotellet som en tidslomme.

»Når man sad inde i den gule stue, følte man, at man kom tilbage til noget, som man havde længtes efter. Der var en fin balance mellem mild dekadence og folkelighed. Der var folk med penge, som betalte kassen for at være der i 14 dage, men stedet og dets ejere har altid insisteret på, det skal ikke være fisefornemt. Det orkede de ikke. Alle skal have lov til at lov til at købe en kop kaffe uden at betale kassen for det,« siger han

»Den folkelighed har rigtig mange mennesker oplevet. Der har været adgang, selvom man ikke kan få et bord til klokken 20, for det kan man ikke. Men man kan være der, og man drikke sin kaffe udenfor, hvis man selv bærer den ud. Der en folkelighed med et strejf af dekadence, som jeg synes, er meget fascinerende,« siger Anders Agger, der hele tiden retter sig selv til at snakke i datid om det udbrændte hotel.

Under sine besøg på Svinkløv Badehotel har Anders Agger også lagt mærke til badehotellets store betydning for lokalområdet.

»Området har haft det her badehotel liggende ude i klitterne i 100 år, det var funderet i området. Og man mærkede en ømhed i kommunen over Svinkløv. Det var en repræsentant, som trak tusindvis af turister til, så det her tab kan man kan ikke gøre op på nogen måder,« siger Anders Agger.

Sidst Anders Agger besøgte hotellet var denne sommer, hvor han sammen med sine to brødre nød badehotellets klassiske valnøddelagkage på terrassen udenfor hotellet. Det var et øjeblik, som ifølge Anders Agger illustrerede alt det, som kun Svinkløv Badehotel kunne tilbyde.

»Der var 25 grader, solskin og østenvind. Vi sad i teaktræsmøbler udenfor og kigger ud på vandet med det her mageløse rumskib, der ligger i baggrunden med lys i. Her var alt som det skulle være,« siger Anders Agger.

Hvad der skal ske med grunden og det udbrændte hotel, kan Anders Agger knapt nok overskue. Uansat hvad de gør, så er der sket uoprettelige skader, mener han.

»Den lige linje fra grundlæggeren, der fuld af inspirationen vendte hjem fra USA og får anlagt dette smukke sted, er brudt. Så kan ”Friis og Moltke”, ”Tre gange Nielsen” og Bjarke Ingels tegne nok så meget, men hvordan man erstatter det her? Det ved jeg ikke.«