På vej til at ramme loftet: Syge kontanthjælpsmodtagere under ekstra lup

Mens kontanthjælpsloftet rykker tættere og tættere på, åbner beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen nu for at komme syge kontanthjælpsmodtagere til undsætning. Dog uden at slå så store huller i kontanthjælpsloftet, at gruppen umiddelbart kan se frem til at blive fritaget for oftets lavere ydelser den 1. oktober.

»Kontanthjælpsloftet står ved magt, men der er mennesker, som i årevis har været på kontanthjælp og ikke er kommet videre. Kontanthjælp  bør ikke være en varig ydelse, så derfor vil vi finde penge til at få vendt bunken af mennesker, der har været i systemet alt for længe, for at få vurderet, om de har en arbejdsevne - eller en rest af arbejdsevne - eller om de er så syge, at de skal have en førtidspension,« siger ministeteren.

Han vil forsøge at finde pengene til den minutiøse gennemgang af kontanthjælpsmodtagere i de forestående forhandlinger om satspuljen, der i forvejen er beregnet til at støtte socialt udsatte.

»Vi forlader ikke ambitionen om, at så mange som overhovedet muligt skal finde fodfæste på arbejdsmarkedet - også selv om de ikke kan arbejde på fuld tid. Men samtidig må vi også erkende, at der er nogle, som er for syge, og så skal der findes en anden løsning,« siger han, der ikke umiddelbart skælder ud over, at de kommunale jobcentre ikke af egen drift har foretaget den tilbundsgående vurdering af alle.

»Refusionsreformen, som belønner kommuner med stor fokus på at få folk væk fra passiv forsørgelse, trådte i kraft 1. januar, og det tager tid at komme hele vejen. Det er derfor, der er brug for en ekstra håndsrækning,« siger han.

Samtidig lægger han ikke skjul på, at beslutningen om at finde nye penge også er en håndsrækning til Dansk Folkeparti, som var med til at stemme kontanthjælpsloftet hjem.

Den kvitterer beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted (DF) for, selv han ikke vil kalde det en garanti.

»Det er ikke en garanti for, at syge kontanthjælpsmodtagere slipper for at arbejde, men det er løfte om, at man ikke kan hænge på kontanthjælp i årevis. Enten skal man i et ressourceforløb, have et fleksjob eller et mini-fleksjob - eller også skal man måske have en førtidspension. Det her skulle gerne give mere afklaring for den enkelte,« siger han.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at ca. 24.100 såkaldte fuldtidspersoner bliver ramt af kontanthjæpsloftet, men hverken ministeren eller Dansk Folkeparti vil komme med bud på antallet af kontanthjælpsmodtagere, der slet ikke har arbejdsevne tilbage og derfor skal på førtidspension, ligesom der heller ikke er konkrete skøn over, hvad den ekstra lup på kontanthjælpsmodtagere vil koste.

Hos Socialdemokraterne er arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen ikke uenig i behovet for øget afklaring af den store gruppe, som nu står til at ramme loftet, men han kritiserer rækkefølgen.

»Det forekommer mig ærligt talt underligt, at man først tager pengene fra folk og derefter bruger kræfter på at vurdere, om de kan arbejde eller skal have en pension. Det er da ærligt talt  den omvendte rækkefølge, siger han.

Jørn Neergaard Larsen fremlægger sine planer i et samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg tirsdag, som Enhedslisten har indkaldt ham til. Partiets beskæftigelsesordfører Finn Sørensen læser ministerens udspil som en slags indrømmelse:

»Det er udtryk for, at regeringen er presset af virkeligheden. Dengang loven om kontanthjælpsloftet blev vedtaget var det en forudsætning, at mennesker på kontanthjælp skulle være afklaret, inden loftet træder i kraft. Men der er tilsyneladende ikke sket noget, og vi ved jo, at rigtig mange på kontanthjælp er meget langt fra arbejdsmarkedet,« siger han, der ikke begejstret over, at regeringen vil finde penge til afklaringen i satspuljen.

»Pengene i satspuljen kommer fra de svage i forvejen, og nu skal de selv betale for at få en anstændig behandling. Det er ærligt talt ikke særlig kønt at se på,« siger Finn Sørensen.