Tosprogede elever halter bagefter med karaktererne i gymnasiet

Der er gået noget galt allerede i børnehaver og skoler, siger eksperter.

Artiklens øverste billede
Elever med anden etnisk baggrund end dansk får gennemsnitligt karakterer, der ligger 1,2 karakterpoint under de etnisk danske elevers resultater. Her er det elever fra Langkaer Gymnasium ved Aarhus, hvor 80 pct. af de nye 1. g’ere er af udenlandsk herkomst. Foto: Polfoto

Gymnasieelevers etniske baggrund slår markant ud ved eksamensbordet, viser tal fra Undervisningsministeriet. Mens etnisk danske elever på gymnasiale uddannelser i perioden 2013-2015 i gennemsnit fik en karakter på 7,0, var tallet 5,8 for elever af udenlandsk herkomst.

Den seneste uge har der været fokus på netop gymnasieelevers baggrund, fordi det kom frem, at Langkaer Gymnasium ved Aarhus opdeler eleverne efter etnicitet.

Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA University College, kalder forskellen på 1,2 karakterpoint for markant og nedslående. På trods af millioninvesteringer i bl.a. sprogstimulering af de mindste børn er der gået noget galt i børnehaverne og skolerne, konstaterer han.

»Vi kan helt ned i daginstitutionerne spore, at disse børn halter efter deres jævnaldrende, og det gab har man desværre aldrig fået lukket i folkeskolen og ungdomsuddannelserne,« siger han.

»Det ser ikke kønt ud«

Professor Niels Egelund, Aarhus Universitet, står for den danske del af de såkaldte Pisa-undersøgelser, som viser, at de tosprogede børn sakker bagud i folkeskolen.

»Man skulle tro, at det kunne lykkes at rette op på de ting, når børnene ofte er født i Danmark, har gået i dansk børnehave og skole og er blevet erklæret egnet til gymnasiet. Det gør det også for nogle, ikke mindst pigerne, men som en gennemsnitsbetragtning ser det ikke kønt ud,« siger Niels Egelund.

Han mener, at en bedre spredning af de tosprogede elever på folkeskoler og gymnasier ville gøre en forskel, fordi de så kunne bliver trukket med op af deres etnisk danske klassekammerater.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby er enig med eksperterne.

»Tallene understreger, at der er behov for en langt tidligere indsats, end vi har formået hidtil,« siger ministeren, der tilføjer, at regeringen i sit finanslovsudspil lægger op til at bruge 580 mio. kr. i dagtilbuddene på bl.a. at bryde den sociale arv.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.