Efter 15 års sparerunder: Regeringen vil pumpe millioner i udenrigstjenesten

Regeringen vil i udspillet til finansloven opruste diplomatiet, siger udenrigsminister Kristian Jensen. »En kærkommen indsprøjtning«, men 70 mio. kr. lukker ikke hullet efter regeringens andre nedskæringer, mener kritikere.

Artiklens øverste billede
Diplomatiet skal have flere muskler til at tackle udfordringerne fra bl.a. brexit, migrationsstrømme og terror, siger udenrigsminister Kristian Jensen. Foto: Jens Henrik Daugaard.

Efter mange års nedskæringer i diplomatiet skal den danske udenrigstjeneste have et millionløft.

Det er første gang i 15 år, at der kommer flere penge til den klassiske drift af udenrigstjenesten

Kristian Jensen, Udenrigsminister

Oprustningen skal bl.a. bruges til håndtering af udfordringerne efter briternes udtræden af EU, terrorbekæmpelse, migrationsudfordringen og til at styrke økonomisk diplomati, der kan åbne døre for danske virksomheder, siger udenrigsminister Kristian Jensen.

Han oplyser, at regeringen i udspillet til en ny finanslov vil afsætte 35 mio. kr. ekstra næste år stigende til 70 mio. kr. årligt fra 2018 til en generel styrkelse af »det klassiske diplomati« og Danmarks indsats rundt i verden.

»Det er første gang i 15 år, at der kommer flere penge til den klassiske drift af udenrigstjenesten. Der er behov for at styrke Danmarks diplomatiske muskler i den verden, som vi lever i for øjeblikket,« siger Kristian Jensen.

Pengene vil først blive endeligt fordelt, når regeringen senere fremlægger en ny udenrigspolitisk strategi, som bl.a. skal bygge på anbefalinger i den store udredning fra regeringens udenrigsgransker, ambassadør Peter Takøse-Jensen. Allerede nu har Kristian Jensen dog udpeget en række prioriteter, som også kan betyde oprustning på den danske EU-repræsentation i Bruxelles.

Beskyldt for løftebrud

»Vi har i øjeblikket en af EU’s mindste repræsentationer i Bruxelles, og med den fokus, som brexit får, er det et sted, hvor flere muskler kan være med til at sikre Danmarks interesser.«

V-regeringen er blevet beskyldt for løftebrud, fordi den siden valget sidste år har gennemført en spareplan på 200 mio. kr. i Udenrigsministeriet over de næste fire år. Det er sket, selv om V før valget lovede at tilføre ministeriet 70 mio. kr. ekstra. Nedskæringerne blev forklaret med opgavebortfald, fordi udviklingsbistanden blev skåret ned til 0,7 pct. af BNP. Men en del af spareplanen skyldes også, at ministeriets bevilling reduceres med 2 pct. årligt. Kristian Jensen har allerede bort- og nedprioriteret flere indsatser, bl.a. i Mellemøsten, på Balkan og fredsprocessen i Israel.

I er blevet beskyldt for løftebrud pga. spareplaner. Har I nu erkendt, at I har skåret for hårdt ned?

»Nej. Dette sker ikke for at lappe på huller i udviklingspolitikken. Der er tale om nye indsatser, som skal styrke det klassiske diplomati, som vi sagde før valget,« siger Kristian Jensen.

Bevillingerne til Udenrigsministeriets drift er siden 2000 skåret ned med 600 mio. kr. Der skæres 200 mio. kr. mere frem mod 2019. I det lys er 70 mio. kr. vel ikke meget?

»Jo, men jeg står ikke og siger, at vi nu retter alting op til sådan, som det var i fordums dage. Vi har jo også undervejs med både ny teknologi og en mere effektiv drift af vores ambassader kunnet løse opgaven med færre ressourcer,« siger Kristian Jensen.

Han tilføjer:

»Uanset, hvem der har siddet i regering, har der gennem de seneste 10-15 år været en faldende driftsbevilling til Udenrigsministeriet. Det retter vi delvist op på nu med de 70 mio. kr., som vi kan bruge til nye indsatser.«

Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) siger, at 70 mio. kr. er »en meget kærkommen indsprøjtning«, men det lukker langtfra de huller, som regeringen har slået i udenrigstjenesten siden valget.

»Jeg glæder mig selvfølgelig over, at man nu sætter et plaster på det gabende sår, men det er jo slet ikke noget, som kan genoprette dansk diplomati, som det så ud før regeringsskiftet,« siger Lidegaard, udenrigsordfører.

Samme kritiske toner kommer fra professor og ekspert i den danske udenrigstjeneste, Martin Marcussen, fra Københavns Universitet, der længe har kritiseret nedskæringerne i diplomatiet. Marcussen erklærer sig overrasket over de ekstra millioner, men er ikke imponeret.

»Der er jo samlet set stadig tale om en besparelse, som nu bliver lidt mindre. Det bliver solgt som en investering i diplomatiet, men det er jo snyd,« siger han og tilføjer:

»Samlet set ændrer dette ikke på billedet af en tjeneste, som er blevet skåret med 33 pct. over en 15-årig periode. Dette forslår jo lidt som en skrædder i helvede. Der skal helt andre midler til,« siger Martin Marcussen.

Kristian Jensen afviser kritikken og gentager, at den nye oprustning ikke handler om at lappe på ting, som regeringen har fortrudt:

»Vi mener stadig, at det er rigtigt at have en udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNP, og en administration, som passer til den bistand. Det er sådan, at når man har mindre udviklingsbistand at dele ud af, så skal der også skrives færre rapporter, være færre planlæggere og færre ambassader. Nu giver vi ressourcer til at opruste det klassiske diplomati, altså vores tilstedeværelse og vores mulighed for politisk at påvirke og vores mulighed for at lave erhvervsmæssige indsatser rundt omkring i verden,« siger Kristian Jensen.

Han tilføjer:

»Vi kan ikke løse opgaven uden ressourcer, og vi har brug for at kunne lave nogle nye prioriteter i forlængelse af den kommende udenrigspolitiske strategi, og det bliver der nu afsat midler til, så vi kan få lidt større muskler i udenrigstjenesten. Udenrigstjenesten er slanket og skåret til, og hvis man vil have en styrket udenrigstjeneste, og det ønsker regeringen, så skal der også afsættes midler, og det gør vi nu,« siger han.

Kristian Jensen, falder sparekravet – det såkaldte omprioriteringsbidrag – for Udenrigsministeriet bort, eller gælder det stadigvæk?

»Det er der stadigvæk. Men vi får mulighed for at løfte i forhold til det niveau, der ville have været og mulighed for at skabe initiativer, som vi ellers ikke ville have fået. Det betyder, at vi kommer ud med en udenrigstjeneste, som bliver i stand til at løfte mere, ikke bare for Udenrigsministeriet, men på tværs for alle ministerier og for hele regeringen,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen