Flemming Rose slået til ridder i Frankrig

Forfatteren og journalisten Flemming Rose blev onsdag slået til ridder af den franske Ordre des arts et des lettres.

Når Jyllands-Postens tidligere kultur- og udlandsredaktør er blevet indlemmet i det fine selskab, skyldes det hans kamp for ytringsfriheden, som han for alvor indledte, da han stod bag Jyllands-Postens udgivelse af de 12 tegninger af profeten Muhammed i 2005. Foto: Solveig Gram Jensen

Der var champagne, små hapser og bonede gulve, da Flemming Rose onsdag blev slået til ridder af Ordre des arts et des lettres i Paris.

Ordren hører til de mest fornemme i Frankrig og gives til personer, som har ydet ”signifikante bidrag” inden for bl.a. kunst, musik og litteratur.”

Når Jyllands-Postens tidligere kultur- og udlandsredaktør er blevet indlemmet i det fine selskab, skyldes det hans kamp for ytringsfriheden, som han for alvor indledte, da han stod bag Jyllands-Postens udgivelse af de 12 tegninger af profeten Muhammed i 2005.

”Det var en form for åbenbaring af det, som er blevet den daglige kamp for ytringsfrihed i pressen og inden for alle former for kulturel skabelse,”  lød det fra Frankrigs svar på en ombudsmand, Jacques Toubon, som overrakte prisen.

Toubon, som selv er tidligere kulturminister, understregede også, at Muhammed-krisen viste, at både det franske og det danske samfund er villige til at kæmpe for retten til blasfemi.

Og spørger man Flemming Rose, hvorfor det netop er Frankrig, som slår ham til ridder, er retten til at kritisere religion afgørende. I Frankrig indgår det nemlig i en gammel tradition i Frankrig, forklarede han, da han havde fået hæftet sin nye orden på brystet.

”Her ser man debatten om de tegninger i den ramme. Det er meget forskelligt i forhold til mange andre steder hvor jeg rejser og taler, og hvor jeg skal bruge tid på at forklare, hvorfor det er nødvendigt at insistere på retten til at krænke religion.

Og, tilføjer han, så er der et særligt bånd mellem Danmark og Frankrig, fordi satireavisen Charlie Hebdo som en af de få aviser i Europa også bragte Jyllands-Postens tegninger.

For det blev avisen i januar 2015 udsat for et terrorangreb, som kostede 12 liv. Og da terroren en måned senere ramte København, var det i forbindelse med et debatarrangement, hvor også Frankrigs ambassadør i Danmark, Francois Zimeray var med.

”Frankrig og Danmark har på nogle strækninger en fælles skæbne i forhold til de udfordringer, som Europa generelt står over for.”

Men du har også fået andre priser på det seneste, bl.a. The Milton Friedman Prize for Advancing Liberty og publicistprisen i 2015. Er der sket en holdningsændring i forhold til dit arbejde og dine argumenter?

”Jeg ved ikke, om der er flyttet holdninger. Måske er de bare blevet forstærket. Jeg tror, der over de seneste ti år er sket en stigende erkendelse af, at der er et reelt problem. Dengang vi bragte tegningerne, sagde mange, at det var en tom provokation, at vi skabte et problem. Det er der meget få, der siger i dag.”

Tilstede ved overrækkelsen var også flere franske debattører, herunder forfatteren Caroline Fourest, som tidligere har arbejdet på Charlie Hebdo.

Hun mener, der ligger en klar opfordring bag udnævnelsen:

”Det her er institutionerne, som siger, at man ikke bekæmper terrorismen ved at opgive sine værdier.”

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.