Ni ud af ti vil forbyde rituel omskæring af drengebørn

Indfører Danmark et forbud mod omskæring, vil det få dramatiske konsekvenser for jøderne, siger overrabbiner.

Artiklens øverste billede
Omskæring af piger er forbudt, og man skal tilbage til 2009 for at finde frem til den første og eneste straffesag omkring omskæring af piger i Danmark. Arkivfoto

Herhjemme er der massiv modvilje mod omskæring af drengebørn, som især praktiseres af jøder og muslimer.

87 procent af danskerne vil således have indgrebet forbudt, før man er 18 år og myndig. Det viser en måling, Megafon har lavet for Politiken og TV 2, hvor 1.027 har svaret.

Målingen vækker bestyrtelse blandt jøder og muslimer.

- For os er omskæring en naturlig del, der er er lige så vigtig som dåben. Det er et ritual, der er vigtigt både for troende og ikketroende jøder. Det er vores kendetegn og en del af vores kultur, siger overrabbiner i Det Jødiske Samfund Jair Melchior til Politiken.

Hvis Danmark indfører et forbud, vil jødisk liv i landet langsomt stoppe, forklarer han videre:

- Vi vil blive fremmedgjort, og man vil sætte mærkater på os. Jøder, for hvem jødedommen er vigtig, vil rejse herfra.

Jair Melchior mener samtidig, at et forbud vil være udemokratisk og vise, at Danmark ikke respekterer religiøse mindretal.

- Modstanderne af omskæring er ikke antisemitter, men får de held til at overbevise politikerne om et forbud, vil det være en antisemitisk handling. Det vil være en lov vendt mod jøder, siger han.

Imam Naveed Baig fra Dansk Islamisk Center er overrasket over den store modstand mod omskæring, og han tror, at mange i den meget følelsesladede debat har glemt det centrale i problematikken.

- Hvad betyder det at være anderledes? Kan vi leve sammen og have forskellige kulturelle og religiøse ritualer i vores liv? Det handler om retten til forskellighed, respekten for det, der er anderledes, siger han til Politiken.

Naveed Baig kan godt sætte sig ind i, hvorfor omskæring kan vække så stærke følelser.

- Selv om jeg er uenig, forstår jeg godt dem, der siger: "Drengebarnet skal selv have lov til at bestemme, om han vil lade sig omskære som voksen." Jeg kan godt sætte mig ind i det samfund, hvor autonomi og personlig frihed er i højsædet.

- Derfor mener jeg heller ikke, det her er udtryk for manglende tolerance fra danskernes side. Det er mere et udtryk for manglende oplysning og dialog, siger imamen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.