Private trafikselskaber vil skaffe flere bus- og togpassagerer
En række private selskaber er klar til at tage en større risiko, hvis de til gengæld bliver belønnet for at skaffe flere kunder. Det vil få flere til at rejse med bus og tog, lyder budskabet.
I 1980 brugte 17,6 pct. af den danske befolkning bus eller tog som transportmiddel.
I 2014 var tallet 17,4 pct., selv om Storebæltsbroen, der åbnede i 1997, har givet togtrafikken mellem landsdelene et boost, ogmetroen i København, der åbnede i 2002, har sendt millioner af nye rejsende over i den kollektive trafik.
Lad os skaffe flere kunder – eller få færre penge.,
Udviklingen – nogen vil måske sige manglen på udvikling – er sket, selv om det ene politiske flertal efter det andet gang på gang har meldt ud, at der skal flere rejsende over i den kollektive trafik. Bl.a. ved ”Det Grønne Trafikforlig” i 2009, hvor Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, SF, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti besluttede, at hovedparten af den fremtidige trafikudvikling skulle ske i den kollektive trafik.
Større incitament
Spørgsmålet er, hvad der skal til, før danskerne flytter sig fra bilen og over i bus, tog, s-tog eller metro?
I den nystiftede forening Dansk Kollektiv Trafik, hvor nogle af de største kollektive selskaber som Metro Service, der driver metroen i København og Arriva, der driver både bus og tog i Danmark samt Keolis Danmark, der skal drive den nye letbane i Aarhus, er medlemmer, har man et godt bud:
I stedet for blot at få en bestemt betaling for hver time, en operatør kører med en bus eller et tog – uanset antallet af passagerer – så lad virksomhederne tage en langt større risiko og beløn dem, hvis de skaffer flere rejsende.
»Hvis vi bød på, hvor lille et offentligt tilskud, vi kunne løse en trafikopgave med, og så fik lov at beholde billetindtægterne, ville vi få et langt større incitament til at skaffe flere passagerer,« forklarer Nikolaj Wendelboe, formand for Dansk Kollektiv Trafik og direktør i Arriva Danmark, der har et klart budskab:
»Lad os skaffe flere kunder – eller få færre penge.«
I dag benytter offentlige trafikselskaber, der udbyder opgaverne, med få undtagelser såkaldte bruttokontrakter, når bus- eller togdrift udbydes. Men her er der næsten intet incitament til at øge servicen og skaffe nye kunder.
Hvis man i stedet benytter nettokontrakter og lader operatøren beholde i hvert fald en del af billetindtægterne, giver det gode resultater, mener Nikolaj Wendelboe og henviser til både egne erfaringer fra Midt- og Vestjylland, hvor Arriva har haft succes med netop den model, og til erfaringer fra udlandet.
»I lande som Sverige, Storbritannien og Holland er den kollektive trafik blevet fordoblet siden 1980, mens den – målt i passagerkilometer – kun er vokset med ca. 40 pct. i Danmark. Fordi man i udlandet har givet operatørerne et langt større incitament til at forbedre servicen og derved også skaffe flere kunder,« siger Wendelboe.
Metroselskabet får også en vis belønning for at skaffe flere passagerer, men billetindtægterne går i den offentlige kasse.
Bedre sammenhæng
Den nye kollektive trafikforening vil også arbejde for en bedre sammenhæng på tværs af forskellige kollektive transportmidler, så det for de rejsende bliver nemmere at kombinere en rejse med f.eks. bus, s-tog og metro, forklarer næstformand Thuri Didriksen, HR-direktør i Metro Service:
»Det skal være lettere at rejse med kollektiv trafik, og vi skal holde op med at tænke i adskilte siloer. Derfor kunne jeg sagtens forestille mig, at det var det samme selskab, der f.eks. kørte metro, bus og letbane.«
Hun mener ikke, at det offentlige vil miste kontrollen over servicen ved at lade private operere mere af den kollektive trafik.
»Når man udbyder trafikopgaver, kan man netop stille præcise krav til, hvilken service man ønsker.«
Det har ikke været muligt at træffe transportminister Hans Christian Schmidt, der er på ferie.
