Iranere får ja til asylansøgninger – irakere og afghanere får nej

DF vil have undersøgt, om det stigende antal iranere i fjor skyldtes rygtet om en høj anerkendelsesprocent i Danmark.

Artiklens øverste billede
Iranske asylsøgere var de første til at flytte ind i teltlejren i Thisted i november 2015. Nye tal viser, at netop iranerne langt oftere end f.eks. irakere og afghanere får vekslet deres asylansøgning til en opholdstilladelse. Arkivfoto: Casper Holmenlund Christensen

De kommer fra et land, der umiddelbart er fredeligere, men alligevel får iranerne langt hyppigere end irakere, afghanere og somaliere ja til deres asylansøgning i Danmark.

Det viser tal fra Udlændingestyrelsens nye statistiske rapport om udlændingeområdet i 2015.

Iranerne var også årets højdespringer målt i antallet af asylsøgere. De foregående år var der kommet nogle få hundrede iranere, men i 2015 tog det fart og nåede med 2.787 personer op på andenpladsen, kun overgået af syrerne.

De iranske asylsøgere kan tilmed forvente at få godkendt deres ansøgning.

Af de sager, der blev afgjort i 2015, fik 73 pct. af iranerne tommelfingeren opad, mens anerkendelsesprocenten for irakiske statsborgere og afghanere lå på henholdsvis 37 og 38 pct.

Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe, finder det påfaldende, at der pludselig kom så mange iranere, og han vil nu stille spørgsmål til regeringen om, hvorvidt Danmark skiller sig ud med en højere anerkendelsesprocent end andre lande i Europa. Det ville kunne forklare, hvorfor Danmark virker som en magnet på iranerne.

»Vi ved, at asylsøgere taler sammen og finder ud af, hvor det er opportunt at tage hen,« siger Christian Langballe, der undrer sig over, hvorfor netop iranere i så stort tal kan få asyl i Danmark, når der er fredeligt i deres hjemland.

I hans øjne er der tale om migranter, som søger bedre livsvilkår, og ikke flygtninge. Han peger på, at der har været rapporter om iranere, som opgav deres asylansøgning i Danmark, fordi de var utilfredse med forholdene i teltlejrene.

Der skal være et andet moment af personlig konflikt eller forfølgelse, for at man opnår asyl.

Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef, Lunds Universitet i Sverige.

»Det bekræfter det, som vi hele tiden har sagt, nemlig at der er tale om en folkevandring mod Europa og Danmark. Jeg ved godt, at der er præstestyre i Iran, men mange lever fint og godt dér. Det virker absurd, at så mange får asyl,« siger Christian Langballe.

Flest iranske asylsøgere

Jyllands-Posten har tidligere beskrevet, at antallet af iranske asylsøgere steg kraftigt sidste efterår, og at Danmark relativt set var det land i Europa, der i fjor modtog flest iranere.

Det kom som en overraskelse for flere Iran-kendere, der ikke kunne finde objektive forklaringer på, hvorfor der lige nu skulle være særligt mange på flugt fra Iran.

I første halvdel af 2016 er der generelt kommet færre asylsøgere til Danmark, og det er også tilfældet med iranerne.

Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef ved Raoul Wallenberg-instituttet på Lunds Universitet i Sverige, peger på, at det er vanskeligt at sammenligne de forskellige nationaliteter.

Stort set alle syrere får asyl, fordi der er omfattende vold og konflikt i det land, de kommer fra. Det samme gør sig gældende for eritreerne, der risikerer overgreb og tvungen militærtjeneste, hvis de vender tilbage.

Irak, Afghanistan og Somalia er lande, der er præget af konflikt, og tidligere fik næsten alle somaliere også asyl.

»Men der mener man for Danmark og andre landes vedkommende, at situationen nu er forbedret så meget, så konflikten i sig selv ikke er nok. Der skal være et andet moment af personlig konflikt eller forfølgelse, for at man opnår asyl,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Politisk forfølgelse

Iran har ikke haft krigslignende tilstande, men der er til gengæld en historik omkring forfølgelse af religiøse og politiske minoriteter, der begge kan have krav på asyl.

»På den måde er Iran et klassisk asylland, hvorfra borgere får asyl, fordi de er individuelt forfulgte. Hvis der er mange i den kategori, vil anerkendelsesprocenten også være høj. Men det kan være meget tilfældigt og svinge fra år til år,« siger forskningschefen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken udlændingeminister Inger Støjberg eller Venstres udlændingeordfører Marcus Knuth.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.