Naturfredningsforening vinder sag om kystprojekt på Als

Artiklens øverste billede
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening har man ikke vurderet konsekvenserne for naturen på Nordals. Foto: Lene Esthave

Man skal kende konsekvenserne af projekter, før man eventuelt tillader dem.

Michael Leth Jess, direktør i Danmarks Naturfredningsforening

Et af de 10 store kystprojekter, som regeringen har givet tilladelse til for at fremme turisme og vækst i yderområderne, er ulovligt. Konsekvenserne for naturen er ikke blevet vurderet i projektet på Als, der omfatter hoteller, campingpladser og ferieboliger.

Det vurderer Natur- og Miljøklagenævnet efter en klage fra Danmarks Naturfredningsforening (DN). Sagen skal derfor gå om.

Forud for tilladelsen til de 10 kystprojekter, der allerede blev besluttet under den forrige SR-regering, har der været stor debat om, hvilke konsekvenser de nye dispensationer ville have – og om de overhovedet ville gavne kystturismen.

Nordals Ferieresort til 1,3 mia. kr. var et af de helt store projekter og skulle bestå af to hoteller, 400 ferieboliger, to campingpladser, restauranter og en marina, der efter planen ville tiltrække over en halv million gæster om året.

Ifølge DN handler sagen om, at man skal vurdere konsekvenserne for naturen, før man eventuelt giver en tilladelse til et projekt. Og det er ikke sket i dette tilfælde, vurderer Natur- og Miljøklagenævnet, der enstemmigt har givet DN medhold i klagen.

Projektet vil i sagens natur give mere sejlads med motorbåde i området, hvor beskyttede småhvaler som marsvin i dag holder til.

Tilfreds direktør

Direktør i DN Michael Leth Jess er tilfreds med, at regeringen med nævnets beslutning nu bliver nødt til at tage EU-lovgivningen og hensynet til naturen mere alvorligt.

»Ikke alene EU-lovgivningen, men også sund fornuft siger, at man skal kende konsekvenserne af projekter, før man eventuelt tillader dem. Afgørelsen tager således ikke stilling til, om projektet kan gennemføres eller ej – men slår fast, at man ikke kan snyde på vægten med vurderingerne,« siger Michael Leth Jess og fortsætter:

»Bundlinjen er jo ikke, at vi har forhindret projektet, men meget tyder på, at det er gået lige lovlig stærkt. Vi taler om forsøgsprojekter, hvor man sætter den almindelige lovgivning ud af kraft – og derfor er det ekstra vigtigt, at man vurderer grundigt på konsekvenserne. Sagen er en lærestreg og viser, at man ikke skal forivre sig.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.