Forslag: Fjern de fleste censorer på videregående uddannelser

Danmarks Akkrediteringsinstitution mener, at man bør sløjfe næsten al ekstern censur på de videregående uddannelser. Pengene er bedre brugt på feedback til de studerende. Både universiteter og DI er tøvende.

Artiklens øverste billede
I Danmark er der langt mere brug af censorer til eksamener på videregående uddannelser, end der er i andre lande. Det får Danmarks Akkrediteringsinstitution til at spørge, om vi kan bruge pengene bedre. Arkivfoto: Gregers Tycho

Når danske studerende går til eksamen, sidder de i dag ofte over for både deres underviser og en ekstern censor. Men sådan bør det ikke blive ved med at være, mener Anette Dørge, der er direktør i Danmarks Akkrediteringsinstitution.

Hun foreslår, at den eksterne censur begrænses til bacheloropgaver og specialer.

»Det er brug for at se på, om man ikke kan allokere ressourcerne og bruge nogle af de mange penge, som vores censorsystem i dag koster på feedback til de studerende. Det er jo det, som de studerende efterlyser,« siger Anette Dørge.

Hun henviser til, at akkrediteringen af landets videregående uddannelser for få år siden blev ændret, så institutionsledelserne selv skal kontrollere og sikre kvaliteten af uddannelserne. Det har nemlig, ifølge Dørge, ført til en mere professionel evalueringspraksis.

»Dermed er der ikke længere det samme behov for et så omfattende system med ekstern censur. Det er jo helt unikt for Danmark, at så stor del af eksamenerne er med ekstern censur,« siger Dørge.

Dermed er der ikke længere det samme behov for et så omfattende system med ekstern censur. Det er jo helt unikt for Danmark, at så stor del af eksamenerne er med ekstern censur.

Anette Dørge, direktør i Danmarks Akkrediteringsinstitution

I Danmark skal en tredjedel af eksaminerne på de videregående uddannelser være med ekstern censur. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viste dog for nylig, at det reelt er en større andel af eksaminerne, der afvikles med eksterne censorer. På universiteternes bacheloruddannelser er det typisk op mod 50 pct, og kandidatuddannelser mere end 50 pct.

I mange andre lande er der langt mindre ekstern censur, f.eks. er der i Sverige eller Finland slet ikke ekstern eller intern censur på universiteter.

Kort efter sommerferien skal et udvalg, som den tidligere regering nedsatte, komme med anbefalinger til, hvordan censorsystemet kan reformeres. Det udvalg blev nedsat som en reaktion på Kvalitetsudvalgets rapport, som sidste år pegede på, at det danske censorsystem er særdeles dyrt.

»Samlet set er det Kvalitetsudvalgets vurdering, at omkostningerne til den eksterne censur ikke står mål med udbyttet, og at der derfor er et væsentligt potentiale i at revurdere censorinstitutionen i sin helhed,« lød det fra Kvalitetsudvalget, som også henviste til, at halvdelen af censorerne i Danmark kun er censorer ved én uddannelsesinstitution.

Bruges pengene rigtigt ?

Selv om der er landsdækkende censorkorps, kan de således ikke sammenligne det faglige niveau fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution.

I 2013 blev der brugt 500 mio. kr. om året på den eksterne censur på de videregående uddannelser.

Charlotte Rønhof, underdirektør i DI, er enig i, at der er behov for at styrke kvaliteten for uddannelserne. Hun er dog betænkelig ved at skære omfanget af ekstern censur meget ned.

»Vi skal se på, om vi bruger pengene rigtigt – om man f.eks. ikke skulle bruge nogle af de penge, som vi i dag bruger på censur, på mere undervisning til de studerende. Men det er nok for risikabelt at skære det ned til f.eks. kun at omfatte de store opgaver. Jeg mener, at man skal gå mere forsigtigt til værks,« siger Charlotte Rønhof.

Hun henviser til, at det f.eks. var censorer, der opdagede, at der var problemer med kvaliteten på uddannelsen Humanistisk Informatik på Aalborg Universitet for nylig.

»Hvis ikke vi har de eksterne censorer, kan der gå flere år, inden den slags opdages. Men jeg er enig i, at vi skal bruge censorer bedre, end vi gør i dag, f.eks. ved at censorkorpsene reelt er landsdækkende.«

Formanden for universitetsrektorerne Anders Bjarklev, der er rektor på Danmarks Tekniske Universitet, mener dog ikke umiddelbart, at det er en god idé at skære ned på den eksterne censur.

»Generelt er vi glade for censorsystemet, da det er en retssikkerhed for de studerende, som får en ekstra objektiv vurdering, og desuden er det ofte med til at højne kvaliteten på en uddannelse, at der kommer folk ind udefra, som kan give uddannelsen feedback. Vi kan ikke undvære de eksterne censorer, og når jeg taler med udenlandske kolleger, drømmer de om at få et system som vores.«

Anette Dørge er ikke bekymret for, at færre eksterne censorer går ud over f.eks. de studerendes retssikkerhed eller kvaliteten i bedømmelsen.

»Man bør erstatte censorerne med bedre mulighed for at klage over eksamen.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.