Frank Aaen: »Brændenælder vokser, hvis man forsømmer dem«

Frank Aaen byder på en Squash fra Enhedslistens køleskab. Han sætter omhyggeligt en streg, som viser, at han har taget en sodavand. Lokalet minder om et lærerværelse, og Frank Aaen diskuterer en artikel i avisen med en kollega, der træder ind i rummet.

Artiklen handler om regnemetoderne i Finansministeriet, og det er én af Frank Aaens store interesser. Finansministeriet har lavet beregninger af den såkaldte PSO-afgift, som regeringen vil fjerne fra el-regningen og lægge over på skatten. Det er noget, som politikerne og medierne går meget op i de her dage. Frank Aaen er uddannet økonom, og han mener, at embedsmændene i Finansministeriet regner helt forkert. Der er simpelthen noget galt med deres regnemaskiner.

Vi går 10 meter ned ad en gang i Provianthuset, som er en del af Christiansborg. Vi går forbi det kontor, hvor Frank Aaen arbejdede, da han var folketingspolitiker. Bjarne Corydon, den tidligere finansminister for Socialdemokraterne, har drillet Aaen med, at kontoret burde køres på museum sammen med Frank Aaen.

Kontoret var fyldt med bunker af papirer, sagsmapper og avisartikler, og det var den måde, Frank Aaen fulgte med i de sager, der interesserede ham som folketingspolitiker.

Ved valget i 2015 røg Aaen ud af Folketinget på grund af Enhedslistens rotationsprincip. Han pakkede nogle kasser med gamle sager og kørte hjem til sig selv. Men resten flyttede han blot 10 meter ned ad gangen.

Enhedslistens folketingsgruppe valgte at sige ja tak til Frank Aaens tilbud om at arbejde som frivillig senioraktivist for partiet. Hans nye kontor længere nede ad gangen er lidt mindre end det gamle, men sagsmapperne fylder også her en grå reol, strækker sig op til skråloftet og ud til væggene. Mødebordet er fyldt af bunker med papirer og aviser. Øverst ligger Børsen. Frank Aaen har ikke givet slip på det, han holder af: At afsløre, hvordan magt og penge hænger uløseligt sammen – og hvordan fordelingen af dem er forkert og uretfærdig.

Det var meningsfyldt at fortsætte

Frank Aaen er for mange lig med Enhedslisten. Han blev første gang valgt til Folketinget for partiet i 1994 og har i de seneste 17 år siddet der ad flere omgange frem til seneste folketingsvalg den 18. juni 2015. Da daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) udskrev valget den 27. maj sidste år, var Frank Aaens sidste arbejdsdag i Folketinget bestemt.

Enhedslisten har nemlig et rotationsprincip, som gør, at deres medlemmer kun kan sidde i Folketinget i en begrænset periode.

Frank Aaen fyldte snart 64 år og kunne tillade sig at gå på pension. Han fik eftervederlag fra Folketinget, som han betalte partiskat af, og det gav ham nok penge til at leve for.

»Jeg skulle finde ud af, hvad jeg kunne bruge tiden på mest fornuftigt, og jeg kunne ikke finde på noget mere fornuftigt, end at blive ved med at arbejde for Enhedslisten. Det er ikke alle, der er så heldige, som jeg er. Der er nogle, som går ud i nogle store frustrationer og ikke ved, hvad de skal. Det kan man ikke påstå for mit vedkommende,« siger Frank Aaen.

»Jeg arbejder med nogle af de ting, jeg arbejdede med før, men nu altså som medhjælper, om jeg så må sige. Det er alt inden for erhverv, finans, banker og skattesnydere. Der er nye folk, som arbejder med områderne i Folketinget, og de har taget over på en rigtig god måde, men nogle gange kommer de og spørger mig, om jeg kan hjælpe. Jeg hjælper også med at diskutere lovforslag. Jeg går sådan lidt til hånde. Prøver at skrive lidt ind imellem på nogle af de sager, jeg har kendt igennem mange år. Prøver at lave notater om dem,« forklarer Frank Aaen.

Var med til at grundlægge Enhedslisten

Frank Aaen er uddannet økonom. Han var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti, DKP, og politisk redaktør på partiets avis Land & Folk fra 1986 til 1989. Derefter var han med til at danne Enhedslisten, som begyndte som et valgsamarbejde mellem DKP, VS (Venstresocialisterne) og SAP (Socialistisk Arbejderparti).

Kapitalismen har Frank Aaen altid været kritisk over for. Derfor er det naturligt, at Frank Aaen bruger sin energi på at undersøge salget af aktier i det statsejede energiselskab Dong til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.

»Lige nu sidder jeg og graver en del i Dong, for det er kommet frem, at Dong, der blev solgt til en værdi af 31,5 mia. kr., nu vurderes til at kunne blive videresolgt på børsen ud fra en værdi på 100 mia. kr. Det er jo alligevel en slat penge,« siger Frank Aaen.

»Det ser ud som om Goldman Sachs står til at få 9-10 mia. i fortjeneste på de penge, de skød ind. Så det er en meget sjov ting at sidde og arbejde med,« siger Frank Aaen.

Frank Aaen gør ikke noget stort nummer ud af sin arbejdsmetode. Han følger med i en masse forskellige sager ved at læse om dem, og det han læser, lægger han i mapper, som ligger på hans mange hylder. Når han har brug for at vide noget om en bestemt sag, så går han bare hen og tager den mappe, hvor informationerne ligger i. En form for løbende belønning for vedholdenhed.

»Jeg følger selvfølgelig med i de sager, der er vigtigst for mig og Enhedslisten, og så inspirerer jeg nogle gange til, at der bliver stillet nogle spørgsmål, så vi får nogle svar fra ministrene,« siger Frank Aaen.

Dengang han var i Folketinget, kunne han selv trække ministre i samråd og stille dem spørgsmål til de sager, som han gravede i. Det kan han ikke længere, og det er, som han selv udtrykker det, »et stort savn.«

Komplicerede regnestykker

Men Frank Aaen kan stadig regne, og han har stadig markante holdninger til, hvad der er rigtigt og forkert, dumt og klogt. Han vender tilbage til PSO-afgiften (Public Service Obligations). Afgiften betales over elregningen af private el-forbrugere og erhvervslivet. Men nu vil regeringen lægge afgiften over på skatten i stedet.

»Når man fritager erhvervslivet fra at betale PSO-afgiften og lægger den over på skatteyderne, sådan som nogle af regnestykkerne går ud på, så er det indlysende, at det er skævt, at lønmodtagerne betaler for erhvervslivet,« mener Frank Aaen.

»Men så laver man noget trylle-trylle, der består af to ting: Erhvervslivet får en skattelettelse, som giver lønstigninger til lønmodtagerne, og butikkerne sænker priserne, og når lønmodtagerne får lønstigninger, og priserne falder i butikkerne, så svarer det til, at virksomhederne skal betale mere i skat. Det er jo et meget finurligt regnestykke, og det kan godt være, man i 3. klasse kunne slippe af sted med det. Det er jo enkelt nok, men det lyder ret tåbeligt, synes jeg,« siger Frank Aaen.

Det er den slags, han roder med. Komplicerede økonomiske regnestykker. Frank Aaen accepterer ikke den almene konsensus. Han forsøger at finde alt det, der ligger omme bag ved facaden, og trække det frem i lyset. Han forsøger at gøre det tydeligt for andre, at verden ikke er, sådan som verden giver sig ud for at være.

»Vi er næsten opdraget til at tro på, at embedsmænd arbejder objektivt ud fra, hvad der er rigtigt. Men der er jo ingen tvivl om, at embedsmænd laver det, som de er ansat til, nemlig at gøre som ministeren siger. Det er de ansat til, så det er ikke engang en anklage. Man skal bare huske, at hver gang embedsmændene laver et regnestykke, så svarer det til, hvad modtageren gerne vil have, og det er typisk ministeren,« siger Frank Aaen.

Modstander af nødvendighedens politik

Man har nogle idealer som politiker, og så er der den måde, tingene rent faktisk fungerer i et samfund og inde på Christiansborg. Hvor meget bliver folk påvirket af pragmatiske tanker, når de kommer herind?

»Hvis man vil magten for enhver pris, så kommer man til at lave nogle ting, som man sådan set ikke bryder sig om. Et godt eksempel er, at Dansk Folkeparti gerne ville med i finansloven, og så gik de med til en aftale om, at man skal skære i pensionisternes boligydelse. Det er jo helt weird, at et parti, der i den grad har bygget sig op på at forsvare pensionisternes rettigheder, indgår sådan en aftale, som de så har fortrudt nu. Men de indgik den, og de vidste, at de indgik den,« siger Frank Aaen.

Laver man politik på den måde, så risikerer det at give bagslag, mener Frank Aaen.

»SF har mærket det rigtig hårdt, men ikke kun SF,« siger Frank Aaen.

Nødvendighedens politik gennemsyrer ifølge Frank Aaen Christiansborg, og det giver problemer i partiernes bagland, mener han.

»Vi har prøvet at have en anden linje, som går ud på, at vi gerne indgår kompromiser, men vi sælger ikke ud af det, vi synes er vigtigt. For eksempel har alle partier på Christiansborg været med i et såkaldt satspuljeforlig, hvor de hvert år har kunnet dele penge ud til gode formål. Vi har været enige i, at de var gode formål, men pengene blev taget, når man hvert år regnede ud, hvad pensioner, dagpenge og kontanthjælp skulle stige med for at følge lønudviklingen, så det vil sige, at man har taget pengene fra pensionister, arbejdsløse og dem, der er afhængige af kontanthjælp, og derfor har vi aldrig været med i satspuljeforliget. Vi er enige i den måde, pengene er blevet brugt, men tyveriet, som vi kalder det, det har vi altid været imod,« siger Frank Aaen.

Frank Aaen mener, at flere partier burde følge en mere idealistisk linje.

»Jeg synes, det kunne have klædt andre partier at have nogenlunde det samme princip, for så tror jeg, dansk politik ville have set anderledes ud,« siger han.

At Frank Aaen stadig har sin gang på Christiansborg er et bevis på, at han ikke bare taler om idealer, men også forsøger at efterleve dem. Han får ingen penge for sit arbejde. Men han får lov at udfordre magthaverne og afsløre kapitalismens skyggesider.

På den ene side er Frank Aaens helt store interesse penge (nemlig de store firmaers penge og skattesnydernes penge), og på den anden side, så er han fuldstændig uinteresseret i penge.

Frank Aaen har regnet på salget af Dong-aktier til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs (som bidrog stærkt til finanskollapset i 2008 på grund af deres handel med amerikanske huslån). Han har også undersøgt bankpakkerne, som Danske Bank fik af regeringen efter finanskrisen. Her spillede Mærsk, der var hovedaktionær i Danske Bank, ifølge Frank Aaen, så meget med musklerne, at hele grundlaget for pakken blev lavet om.

»Man skal ikke undervurdere, at de økonomiske kræfter, der er i et land – bankerne, de store selskaber, dem der virkelig kan flytte rundt på tingene – har en skjult, men enorm indflydelse. De kan simpelthen gå til hvilket som helst såkaldt ansvarligt parti og fortælle dem, hvad de skal gøre,« siger Frank Aaen.

Vil ændre spillereglerne

Det interessante ved Frank Aaen er, at imens andre politikere accepterer, at der er nogle realiteter, de ikke kan ændre ved, så nægter han at gøre det samme. Frank Aaen går ikke med på, at tingene ”bare er sådan”, for han tror på, at de kan være anderledes. For at vise, hvordan tingene kan blive anderledes i fremtiden, så er man jo først nødt til at vide, hvordan tingene egentlig forholder sig nu.

Og det er derfor, Frank Aaen graver i de store selskaber og skattesnydere. Han leder efter penge. For årsagen til nødvendighedens politik og alle de slugte kameler ligger, ifølge Frank Aaen, altid i pengene.

»Jeg mener jo ikke, at det kun er, fordi mine politiske modstandere er halvdumme eller ikke lever op til deres egne idealer. Der er en begrundelse, og begrundelsen skal findes i pengene. Det hedder på godt gammelt dansk ”follow the money”. Det er altid dér, man kan se, hvordan tingene hænger sammen,« siger Frank Aaen.

Og her bliver Frank Aaen ved med at kigge. Før fulgte han pengene på et kontor 10 meter nede ad gangen. Nu følger han dem fra sit nye kontor. Selv om meget af arbejdet er det samme, som dengang han sad i Folketinget, så er livet som ubetalt senioraktivist dog lidt mere bekvemt end livet som Folketingspolitiker (men også lidt mindre spændende, da han ikke kan få lov at stille spørgsmål til ministrene).

Frank Aaen arbejder fire dage om ugen i stedet for fem dage, som da han var folketingspolitiker. Desuden har han fået mere ro til sit arbejde, fordi færre journalister ringer.

»Der er færre af din slags typer, og det er også en stor befrielse,« siger Frank Aaen og kigger på mig.

Og når A’et, der betyder ”afstemning”, og M’et, der betyder ”møde”, blinker på kontorets ur, så behøver Frank Aaen ikke at gå ned i Folketingssalen, for han er ikke længere medlem.

Erhvervslivet er nødvendigt

Hvad synes du egentlig om erhvervsfolk? De udfylder jo også en rolle. Virksomhederne gør jo alt muligt arbejde, som der er brug for.

»Jeg har aldrig nogensinde været personlige uvenner med erhvervsfolk, selv om jeg har omgåedes dem en del. Det er tiden også for kort til at bruge energi på. Modsat har jeg meget sjældent mødt erhvervsfolk, som ikke indså, at jeg også bare udfyldte en rolle, som der var brug for. Det er da klart, at vi kan ikke undvære erhvervslivet, men det kunne godt være, vi kunne have et anderledes og bedre erhvervsliv,« siger Frank Aaen.

Han peger på, at der rundt omkring i Europa er medarbejderejede virksomheder, som klarer sig godt. Desuden er et af hans vigtige argumenter, at mange af de store, danske erhvervssucceser udspringer af kollektivet.

»Dong har på grund af staten udviklet sig til at være verdensførende inden for havvindmøller. Høreapparat-industrien kommer ud af kollektivet, fordi det var staten, der bestemte, at de, der ikke kunne høre, skulle have et høreapparat. Landbrugssektoren udspringer af kollektivet – først med andelsbrug, og senere har vi stillet krav til hygiejne og kvalitet, som har været med til at skabe dansk landbrugsproduktion. Vi har været førende inden for økologi. Man siger godt nok, at selv økologiske landbrug er private, men de er for Fanden skabt ud af kollektivet. De er skabt ved, at vi har skabt et lille ø-mærke for lang tid siden, så folk kan se, at ”det er økologisk, det vil jeg have”,« siger Frank Aaen.

Ser nyt håb for venstrefløjen i Europa og USA

Så der er nok at kæmpe for, og det gør Frank Aaen stille og roligt. Han begynder at se et spirende håb for venstrefløjen og alternativer til kapitalismen ude i verden. Den franske økonom Thomas Piketty har beskrevet kapitalismen indgående og på nye måder i bogen ”Kapitalen i det 21. århundrede”, som udkom i Danmark i 2014. Bogen har skabt debat, og selv amerikanske kapitalister begynder at sætte spørgsmålstegn ved systemet.

»Det giver da lidt opmuntring,« siger Frank Aaen.

Verden er i opbrud på mange måder, og én af tendenserne er, at der for første gang siden murens fald for alvor bliver sat spørgsmålstegn ved, om kapitalismen fungerer, mener Frank Aaen.

»I Danmark har de fire store partier mistet deres monopol på magten. Fra at de fik næsten alle stemmerne, så får de nu kun halvdelen. Det giver næsten sig selv, at måske er det lige pludselig Alternativet, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten, der har et flertal i Danmark, og hvordan kan den situation bruges? Og ser vi på rød blok, er det realistisk, at Socialdemokratiet bliver mindre end de øvrige partier tilsammen. I Europa bliver venstrefløjspartierne større og større på bekostning af de gamle partier. Det er spændende at se, hvordan det kan være med til at forandre verden. Selvom Bernie Sanders (amerikansk demokrat, red.) ikke blev valgt som præsidentkandidat, så er det alligevel imponerende at se, hvordan der også i USA bliver sat et stort spørgsmålstegn ved kapitalismen,« siger Frank Aaen.

Fjerner brændenælder

Hvor længe fortsætter du med at arbejde for Enhedslisten?

»Det gør jeg resten af livet, men hvor lang tid jeg sidder her, det ved jeg ikke. Det bestemmer vores folketingsgruppe selvfølgelig,« siger Frank Aaen.

Hvad laver du de tre dage om ugen, hvor du ikke er her?

»Der er jeg i sommerhus i Tisvildeleje. Det er oppe hos de rige. Jeg er jo ikke selv særligt rig, men jeg fik mulighed for at købe det ret billigt på et tidspunkt sammen med min kone og vores to børn. Så der går jeg og slider og slæber, når det er weekend. Jeg hugger brænde, og ordner hvad der ellers er brug for. Jeg fjernede flere tusinde brændenælder i går. Vi havde nok forsømt det på et andet tidspunkt. Sådan er det med brændenælder. Hvis man forsømmer dem, så vokser de.«