Mænd skal have lov at skifte ble i vuggestuen

Institut for Menneskerettigheder rejser for første gang en sag af egen drift.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Colourbox

Adgang forbudt for mænd til puslerummet, når der skal skiftes ble eller tøj.

Særregler af den slags for mandlige pædagoger er ulovlige, og Institut for Menneskerettigheder ønsker nu at slå to streger under det faktum og få stoppet diskriminationen.

»Det er meget principielt og i offentlighedens interesse, at vi får gjort op med den ulovlige og forskelsbehandlende praksis. Særreglerne er udtryk for en ubehagelig mistænkeliggørelse af mænd i daginstitutioner, og det ønsker vi at gøre op med,« siger ligebehandlingschef Maria Ventegodt Liisberg fra Institut for Menneskerettigheder.

På en lang række områder er det fint at give det tid at lære de nye vaner at kende, men når det gælder diskrimination af mænd, skal vi stå fast.

Elisa Bergmann, formand, BUPL

Instituttet har ikke fået en konkret klage over forskelsbehandling af mænd, men udnytter i stedet for første gang et nyt mandat, som lovgivningen har givet adgang til siden den 1. januar i år.

»Der har været en offentlig diskussion om temaet, og vi har også kunnet se, at der er institutioner, som har den slags særregler. Derfor finder vi denne sag meget velegnet som prøvesag,« siger ligebehandlingschefen, som ikke ønsker at udpege den konkrete institution, som bliver indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Holder mænd væk

Der findes ikke et overblik over antallet af institutioner, som har særregler for mandlige pædagoger, men i pædagogernes fagforening, BUPL, er formand Elisa Bergmann ikke i tvivl om det gavnlige i at få prøvet en sag ved Ligebehandlingsnævnet.

»Vi er ikke i tvivl om, at der desværre stadig trives en mistænkeliggørelse af mandlige pædagoger, og det er en medvirkende faktor til at holde netop mænd væk fra faget. De har det hele tiden i baghovedet, om de nu må give børnene et knus eller bokse med en lille pige. Det er meget uheldigt – ikke mindst for børnene – for de har brug for voksne af begge køn i deres institution,« siger Elisa Bergmann, der peger på, at debatten om regler for, hvordan børnene skal puttes, skiftes og i det hele taget håndteres oftest gælder begge køn.

»Men der trives også en skjult diskrimination, fordi det er vores indtryk, at reglerne mange steder faktisk kun skal overholdes af mænd. Det vil sige, at kvindelige pædagoger uden problemer kan skifte børn og være alene med dem på toilettet, mens forbuddet mod det håndhæves, når det gælder mænd,« siger hun og er ganske klar over, at en afgørelse ved Ligebehandlingsnævnet ikke sætter en stopper for den skjulte forskelsbehandling.

»Og så alligevel. For hvis vi får stadfæstet, at det er ulovligt at behandle de to køn forskelligt i deres omgang med børnene, vil det øge bevidstgørelsen ude omkring og formentlig være med til at stramme op på praksis,« siger Elisa Bergmann.

Ny mangfoldighed

Diskussionen om mandlige pædagoger rejste sig igen for et par uger siden, da institutioner i Brønshøj-Husum i København i klare vendinger over for forældrene understregede, at pædagoger af hankøn er helt almindeligt og acceptabelt i Danmark.

Udmeldingen kom på baggrund af klager fra forældre i området, som bebos af både danskere og mange med anden etnisk herkomst. Den konkrete institution, som nu indbringes for Ligebehandlingsnævnet, er ifølge Jyllands-Postens oplysninger Den Multikulturelle Børnehave Sanna.

BUPL-formanden kalder ikke forskelsbehandling af mænd for »en etnisk problematik«, men understreger samtidig, at institutionerne skal håndtere en ny mangfoldighed.

»I vores nordiske tradition gør vi mange ting anderledes end andre steder i verden – vi lader f.eks. børn sove udenfor, det gør man ikke engang i Tyskland. På en lang række områder er det fint at give det tid at lære de nye vaner at kende, men når det gælder diskrimination af mænd, skal vi stå fast,« siger hun.

Institutionen Sanna har annonceret sine særregler for mænd på hjemmesiden, men formuleringen er nu pillet af. Institutionen ønsker ikke at kommentere den aktuelle udvikling, men leder Ghufran Abo Salem sagde for to uger siden til BT:

»Jeg ville ønske, at jeg ikke behøvede at have de her regler. Men det skal være en meget lyserød verden, hvis jag skal undgå at have de her regler, og den lyserøde verden findes ikke. Vi kæmper alle sammen for at komme frem til det, men det sker aldrig,« sagde hun.

Skulle Sanna vælge at annullere reglerne, betyder det formentlig ikke noget for den aktuelle sag ved Ligebehandlingsnævnet, fordi institutionen juridisk er ansvarlig for de tidligere regler på hjemmesiden.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.