En tabt generation? 186.000 unge er hverken i job eller uddannelse

Trods lav ledighed er mange unge stadig uden for arbejdsmarkedet.

Tag hele befolkningen i Odense by og læg dertil fynboerne i både Assens og Faaborg, så nærmer indbyggertallet sig antallet af unge under 30 år, som tilsyneladende er faldet helt af samfundshjulet og hverken er i job eller uddannelse.

»Det er et chokerende højt antal unge, som vi risikerer helt at tabe, og det gør det ikke mindre problematisk, at tallet bliver ved med at stige, selv om der er kommet lidt gang i den økonomiske vægt, og ledigheden falder,« siger chefkonsulent Mie Dahlskov Pihl fra AE-Rådet, som har analyseret udviklingen.

I de tre første kvartaler summer tallet sig op til 186.000 unge uden job eller skolegang, og det er en stigning fra 2014, hvor gruppen af unge med netop den profil lå på 173.000.

Det kan godt være, at det for nogle kræver en omvej at komme i gang, fordi de har stået udenfor længe. Men disse omveje findes jo.

Hans Andersen (V), beskæftigelsesordfører

Kræver uddannelse

Af de ledige unge er der en del, som er nyuddannede, men det udgør ifølge AE-Rådet ikke det største problem.

»Problemet er, at en meget stor gruppe af disse unge ikke har uddannet sig videre efter folkeskolen, og de har heller ikke den store joberfaring, så de er nærmest ikke efterspurgte på arbejdsmarkedet, fordi de er ufaglærte. Tilmed ufaglærte uden erfaring,« siger chefanalytikeren og minder om, at der er forsvundet ca. 100.000 ufaglærte job i de senere år.«

»Det handler om uddannelse. Der er ingen alternativer for disse unge, for jobbene, de kan bestride med en folkeskoleeksamen, findes stort set ikke længere. Slet ikke i yderområder, hvor disse unge er flest,« siger Mie Dahlskov Pihl og fremhæver sosu-uddannelsen som et godt eksempel.

Lever af kæresten

Langt fra alle – faktisk kun omkring halvdelen – lever af en offentlig ydelse, men bliver i stedet formentlig forsørget af forældre eller en kæreste. Regeringen har strammet reglerne for unge på kontanthjælp og halveret ydelsen, men Mie Dahlskov Pihl er ikke sikker på, at reformerne vil løse problemet.

»Det rykker jo for det første ikke dem, der lever under radaren og ikke er på offentlig forsørgelse. For det andet er der mange af de unge, som er bagerst i køen, som ikke reagerer på økonomiske incitamenter, fordi de ganske enkelt er for langt fra arbejdsmarkedet,« siger hun.

 

Også forældres ansvar

Hos Venstre kalder beskæftigelsesordfører Hans Andersen tallene for skræmmende, og han er helt enig i, at vejen frem er uddannelse.

»Det kan godt være, at det for nogle kræver en omvej at komme i gang, fordi de har stået udenfor længe. Men disse omveje findes jo i form af virksomhedspraktik, løntilskud og en lang række andre ordninger, og det skal bruges,« siger han og hæfter sig ved som et positivt tegn, at omfanget af mentor-ordninger er vokset.

Samtidig peger han på, at det ikke kun er jobcentrets ansvar at få de unge i gang.

»Det er også forældrenes ansvar. Det stopper ikke, fordi ungen er blevet 18 år.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.