Ungdomsoprøret, der blev gemt væk

De nyslåede studenter indretter sig efter samfundets forventninger. De bliver færdiguddannet på rekordtid, og jagter 12-taller og karrieremuligheder imens, mener forskere.

Artiklens øverste billede
Historier om superstudenter, der sprænger karakterskalaen, er ikke kun et fænomen, der hvert år i juni fylder mere og mere i pressen. Det er også et symptom på, at unge i højere grad stræber efter det perfekte, mener Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelserne hos EVA. Arkivfoto: Carsten Bundgaard

Tilbage i 1968 var ungdommen i oprør. Unge barrikaderede indgangene til universiteterne og nedlagde undervisningen. De ville reformere uddannelsessystemet og undervisningsbøgerne.

Næsten et halvt århundrede senere har ungdommen udviklet sig til den hidtil mest målrettede og ambitiøse generation. Her er det 12-taller i studenterhuen, brede karrieremuligheder og en universitetsuddannelse, inden de fylder 25 år, som er centrum om den moderne ungdomskultur, hvor et oprør kan være svær at få øje på.

Sådan beskriver forskere, Jyllands-Posten har snakket med, de mange unge studenter, som i disse dage får den længe ventede studenterhue på hovedet.


Han mener, at de nyslåede studenter ikke gør oprør, men indretter sig efter de normer og forventninger, som samfundet stiller op.

»De unge har aldrig kunne vælge uddannelse og fremtid så frit som i dag, men uddannelsessystemet definerer samtidig, at høje karakterer, hurtig studiefremdrift og karriereambitioner er afgørende. Det bliver derfor livssynet for mange unge i middelklassen,« siger Johannes Andernsen.

Tal fra Uddannelsesministeriet viser, at gennemsnitsalderen for unge, når de starter på universitetet, aldrig før har været så lav. I 2015 var det således mere end hver fjerde af de optagede på universiteterne, der kom direkte fra gymnasiet.

Og den adfærd fra de unge passer perfekt ind de politiske målsætninger om en ungdomsgeneration, der kommer igennem uddannelsessystemet på rekordtid, mener professor ved Aarhus Universitet, DPU, Niels Egelund.

»Vi ser en generation af unge, som gemmer oprøret væk. De kommer hurtigere igennem uddannelsessystemet, de er ambitiøse og fokuseret på karakterene. De unges adfærd med fokus på karrieremuligheder og 12-taller afspejler den adfærdsregulerende lovgivning med fremdriftsreformen og bonusregler på karaktergennemsnittet, hvis man starter hurtigt på en videregående uddannelse,« siger Niels Egelund.

Historier om superstudenter, der sprænger karakterskalaen, er ikke kun et fænomen, der hvert år i juni fylder mere og mere i pressen. Det er også et symptom på, at mange unge i højere grad stræber efter det perfekte, mener Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelserne hos EVA.

»Der er ingen tvivl om, at karakterer og uddannelsesplaner fylder meget i de unges liv. Mange unge stræber efter det perfekte og har enorme forventninger til, hvad de skal opnå på rekordtid. Det skyldes både de forventninger om præstation og hurtig fremdrift, som uddannelsessystemet stiller, men også bredere tendenser i ungdomskulturen. Og modsat tidligere, hvor man så unge gøre oprør mod systemet, tilpasser unge sig i dag efter systemet og de krav, det stiller,« siger hun.


Men ungdomskulturen, hvor præstationer, individualisme og tilpasning er blandt overskrifterne, skubber samtidig en gruppe unge væk fra middelklassen og studenterhuerne. De bliver i stedet til det, lektor Johannes Andersen kalder »realitykulturen«.

»Dem, som ikke kan leve op til præstationskulturen i uddannelsessystemet, gør oprør. De danner realitykulturen, hvor de dyrker "taberen". De iscenesætter sig selv om "taberen" og gør oprør med normerne. Det kan være realityprogrammer, silikonebryster eller en grænseoverskridende adfærd, som de bruger til at opbygge en alternativ kultur. Det er her, vi skal lede efter nutidens ungdomsoprør, hvis noget sted,« siger lektoren.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.