Danske studerende frygter britisk EU-farvel

Det kan blive mere end dobbelt så dyrt for danske studerende at tage en uddannelse i Storbritannien, hvis brexit bliver en realitet.

Artiklens øverste billede
Ifølge Mikkel Harsdorf Lauritzen, formand for foreningen Danish Students Abroad, vil et brexit få store negative konsekvenser for danske udlandsstuderende, da undervisningsafgifterne for danske studerende vil mere end fordoble. Arkivfoto: Virginia Mayo/AP

Stemmer briterne nej til at forblive i EU den 23. juni, vil det få katastrofale konsekvenser for danske studerende, der drømmer om at læse i Storbritanien.

Sådan lyder meldingen fra Mikkel Harsdorf Lauritzen, formand for foreningen Danish Students Abroad (DSA), som repræsenterer og rådgiver de 12.000 danskere, der studerer i udlandet.

»Et brexit vil højst sandsynligt få store negative konsekvenser for danske udlandsstuderende og for Danmark. Undervisningsafgifterne for danske studerende vil mere end fordoble, hvis ikke der kommer en særaftale på plads – hvilket der bestemt ikke er præcedens for,« siger han til Jyllands-Posten.

Hvis Storbritannien forlader det indre EU-marked, har danskere nemlig ikke krav på ligebehandling i Storbritannien, hvilket man i dag har med EU-regler om ligestilling og fri bevægelighed.

Dermed kan danske studerende blive ramt af prisstigninger på mere end 100 pct. på en række uddannelser.

Det betyder, at danske studerende skal betale det samme som de internationale studerende i stedet for at betale det samme som landets egne borgere, og det vil i langt de fleste tilfælde betyde, at studieafgiften kommer til at stige væsentligt.

Ifølge Mikkel Harsdorf Lauritzen, formand for foreningen Danish Students Abroad, vil et brexit få store negative konsekvenser for danske udlandsstuderende, da undervisningsafgifterne for danske studerende vil mere end fordoble. Foto: Philip Toscano

Mikkel Harsdorf Lauritzen, der læser en 3-årig bachelor i filosofi, politik og økonomi på University of Oxford, betaler ca. 260.000 kroner i afgifter for sin uddannelse. Men var Storbritannien ikke med i EU, ville prisen snarere være 650.000 kroner.

Det betaler hans medstuderende fra Norge nemlig, da Norge ikke er en del af EU og ikke har en særaftale med Storbritiannien.

Desuden vil muligheden for at modtage studielån fra den engelske stat til at dække studieomkostningerne højst sandsynligt frafalde, og derfor skal de studerende finansiere deres studier på anden vis.

Ifølge Mikkel Harsdorf Lauritzen vil et brexit betyde, at langt færre danske studerende vil benytte sig af muligheden for at studere på engelske topuniversiteter.

»Det vil blive økonomiske frem for faglige begrænsninger, der holder folk tilbage,« siger han.

26 pct. af de danske studerende, der i 2013 tog en hel uddannelse i udlandet, valgte at studere i Storbritannien, og Mikkel Harsdorf Lauritzen frygter ikke kun for de mange studerendes muligheder men også for Danmark.

»Det vil også være et tab for Danmark, fordi de danske udlandsstuderende bringer nye kompetencer og en anderledes faglighed med hjem, og fordi de er ambassadører for Danmark i verden,« siger Mikkel Harsdorf Lauritzen.

Danish Students Abroad står klar til at vejlede danske udlandsstuderende i tilfælde af et britisk farvel til EU og holder hjemmesiden dsabroad.dk opdateret med nyt om afstemningen og konsekvenserne for studerende.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.