Den sociale indsats virker for ringe

Regeringens socialpolitiske redegørelse konstaterer, at der bruges 45 mia. kr - men med for ringe effekt.

Artiklens øverste billede
Der er ikke tilstrækkelig viden om, hvad der hjælper hjemløse og andre socialt udsatte, konstaterer socialminister Karen Ellemann. Foto: Tobias Nørgaard Pedersen

»Den dårlige nyhed er, at indsatserne ofte ikke gør en tilstrækkelig stor forskel.«

Sådan beskriver socialminister Karen Ellemann den sociale indsats i Danmark med baggrund i en ny socialpolitisk redegørelse, som tager temperaturen på, hvordan det står på de forskellige sociale områder - fra hjemløse til udsatte børn.

Hun understreger dog også, at mange  sårbare børn og voksne - ca. 170.000 - får en hjælpende hånd fra samfundets side, og der bruges hvert år 45 mia. kr. på den konto. Men problemet er, at der mangler viden om effekterne af indsatsen.

»Der er ikke en dokumenteret effekt for mange af indsatserne på socialområdet, og kortlægningen viser, at det gælder bredt på socialområdet. Alt for få udsatte børn og unge får et selvstændigt voksenliv. Alt for få udsatte voksne får effektiv hjælp til at håndtere f.eks. et misbrug, en psykisk lidelse eller hjemløshed. Og alt for få mennesker med handicap har mulighed for at bruge deres ressourcer og evner på arbejdsmarkedet,« siger Karen Ellemann.

Modtrækket er at fokusere mere på at indsamle viden og koncentrere indsatsen om at bruge de metoder, der faktisk virker, tilføjer ministeren.

Regeringen har tidligere i år fremlagt 10 nye sociale mål, og også her understreges behovet for mere vidensopsamling og dokumentaion.

Hos Socialdemokraterne er socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil enig i regeringens ønske om at dokumentation og videnindsamling for at gøre indsatsen overfor socialt udsatte mere succesfuld, men hun advarer samtidig om ikke at dynge socialrådgivere og sagsbehandlere til med yderligere bureaukrati.

»I stede for at taste alt ind om alle på cpr-numre, som vi har en tendens til i Danmark, foreslår jeg, at vi i højere grad  bliver klogere vis nogle forskningsprojekter ude i praksis - lidt som man gør i Norge. Dels kommer man mere til bunds, dels er det ikke så omstændeligt,« siger hun.

Hun roser selve initiativet med en socialpolitisk redegørelse, som skaber et overblik på området, men savner dog, at folks forsørgelse bliver mere bellyst.

»Regeringen smyger sig bekvemt uden om at fokusere på, hvad  levevilkår økonomisk betyder for folks evne til at flytte sig socialt og hive sig selv om med hårene. Det er ærgerligt, og det er ikke mindst uheldigt nu, hvor vi står overfor at skulle indføre kontanthjælpsloftet,« siger hun.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.