Antallet af dødsulykker med motorcyklister stiger kraftigt

2016 har kurs mod at blive et sandt rædselsår for motorcykelfolket. 14 har indtil nu mistet livet.

Artiklens øverste billede
2016 kan blive det værste år for motorcykelfolket i mange år. Arkivfoto: Thomas C. K. Priskorn

Allerede inden motorcykelsæsonen for alvor er kommet i gang, har mindst 14 mennesker mistet livet i motorcykelulykker i år.

Det viser en gennemgang af alle registrerede motorcykelulykker i 2016, som Jyllands-Posten har foretaget.

Dermed tyder alt på, at 2016 kan blive det værste år for motorcykelfolket i mange år. Sidste år kostede motorcykelulykker i alt 19 mennesker livet – en stigning på 70 pct. siden 2011 – som, da de endelige tal for 2015 for nylig blev fremlagt, fik sikkerhedseksperter til at advare om en kritisk udvikling.

Mange især midaldrende mænd har fået en stor friværdi i hus eller sommerhus og ofte bruger den til at købe et nyt stykke legetøj.

Jesper Hemmingsen, Rådet for Sikker Trafik

Nu tyder alt så på en ny voldsom stigning, hvilket meget vel kan hænge sammen med, at antallet af motorcykler ifølge Danmarks Statistik siden 2007 er steget med 30 pct. til i alt 153.411.

Søndag blev en motorcyklist alvorligt kvæstet i en ulykke i Nordborg på Als, hvor motorcyklisten ramte en bil.

Fredag omkom en 51-årig mandlig motorcyklist i Gantrup ved Aalborg, da han ramte en bil med trailer, der var ved at svinge til venstre – ifølge politiet formentlig som en kombination af hastighed og uagtsomhed.

Kristi himmelfartsdag omkom to personer i en motorcykelulykke i Randers, og den 23. maj omkom to ved en motorcykelulykke i Taastrup ved København. Den 11. juni var det en 15-årig pige på cykel, der blev påkørt og dræbt af en motorcykel i Solbjerg ved Aarhus.

Mænd med nyt legetøj

I Rådet for Sikker Trafik er man meget opmærksom på udviklingen, fortæller dokumentationskonsulent Jesper Hemmingsen:

»Generelt ser vi, at motorcyklisterne kører for stærkt, og at andre trafikanter derfor har svært ved at bedømme deres hastighed. Og når der er kommet 30 pct. flere motorcykler, må man også forvente flere ulykker,« lyder hans vurdering:

»Men dertil kommer, at motorcykler er faldet lidt i pris, at sæsonen er blevet længere på grund af ændrede forsikringsregler, og at det samtidig er blevet mere cool at køre motorcykel. Samtidig oplever vi, at mange især midaldrende mænd har fået en stor friværdi i hus eller sommerhus og ofte bruger den til at købe et nyt stykke legetøj. De har måske taget motorcykelkørekort som 18-årige og står så pludselig med en megahurtig motorcykel med 1.200 kubikcentimeter – og har ikke kørt motorcykel i 20 år. Det er farligt.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.