Soldater skjuler diagnoser af frygt for afskedigelse

Danmarks Veteraner kender til flere sager, hvor hjemvendte soldater skjuler samtaler med en psykolog.

I Danmarks Veteraner kender man til flere soldater, der selv betaler for behandling og psykologhjælp, fordi de frygter at blive erklæret uegnede til udsendelse af Forsvaret.

- Vi hører jævnligt, at folk selv går til psykolog eller behandling for at undgå at blive registreret, siger Niels Hartvig Andersen, landsformand i Danmarks Veteraner,

Dermed bekræfter den officielle veteranforeningen enslydende oplysninger, som Claus Stenberg, talsmand for paraplyorganisationen Veteranalliancen, onsdag fortæller til Radio24syv.

Ifølge Niels Hartvig Andersen er det en svær problematik for både soldaterne og Forsvaret at tackle de eventuelle skader, som soldaterne vender hjem med.

Forsvaret bygger nemlig på den klare præmis, at alle ansatte skal være udsendelsesparate - selv rengøringsassistenter har skrevet det ind i deres kontrakt.

Bliver man derfor diagnosticeret med posttraumatisk stress efter en udsendelse, så risikerer man i sidste ende en afskedigelse.

- Det er deres livsværk, de risikerer, og derfor er der nogen, der forsøger at gøre det (psykologbehandlingen red.) skjult, siger Niels Hartvig Andersen.

Det er ifølge Niels Hartvig Andersen godt, at Forsvaret forsøger at undgå, at syge soldater bliver udsendt. Det bliver forsøgt afklaret med obligatoriske psykologsamtaler, når soldaterne kommer hjem.

- Det er ikke godt at blive sendt ud, hvis man har problemer, og det er heller ikke godt, hvis man udgør en sikkerhedsrisiko for sin gruppe.

Men samtidig kan det være enormt hårdt for de soldater, der blive syge eller skadet, og må se hele deres identitet på arbejdsmarkedet smuldre.

- Men man kunne godt sige, at der var soldater, der var i en gråzone, hvor det giver god mening for begge parter, at man laver et ansættelsesforhold, hvor forsvaret garanterer, at de kan få et arbejde i forsvaret, selv om de bliver skadet, siger Niels Hartvig Andersen.

Men han er også godt klar over, at det ikke er alle veteraner, der kan gå over til et kontorjob.

- De soldater, der har været udsendt på mange missioner, de vil ikke sige ja til et skrivebordsarbejde. Det er ikke det, de vil, siger han.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.