Region betaler millioner for juridiske råd i Bios-krise

En sag om ambulancekørslen i Region Syddanmark koster millioner af skattekroner.

Artiklens øverste billede

Knap syv millioner skattekroner.

Så mange penge har Region Syddanmark foreløbig brugt på at købe juridisk bistand fra Kammeradvokaten i forbindelse med den syddanske ambulancesag.

Det viser en opgørelse, som Fyens Stiftstidende og DR Fyn har fået aktindsigt i.

Her fremgår det af fakturaer fra Kammeradvokaten, Advokatfirmaet Poul Schmith, at juridiske råd har været dyre for regionen.

For det er især rådgivning om, hvordan regionen skal forholde sig juridisk til den kriseramte ambulanceoperatør Bios, der fylder på udgiftskontoen.

Det gælder ifølge DR Fyn hjælp i forbindelse med Bios' opstart og en klagesag, som Falck anlagde, da operatøren tabte udbuddet.

Stephanie Lose (V), formand i Region Syddanmark, erkender, at de knap syv millioner kroner er mange penge, men hun understreger, at udgifterne er nødvendige.

- I udbudssituationer kan disse behov opstå, og vi kan konstatere, at det ville blive langt dyrere for os, hvis ikke vi fik advokater og rådgivning, siger hun til DR Fyn.

Bios overtog ambulancekørslen i Region Syddanmark fra Falck 1. september 2015. Siden har det hollandske selskab haft store problemer med at levere de ambulancer og reddere, som regionen har bestilt.

Ifølge Fyens Stiftstidende har der ugentligt været problemer med at levere de ambulancer, som firmaet har forpligtet sig til.

Ifølge Karsten Naundrup-Olesen, udbudsretsekspert og professor på Københavns Universitet, giver det god mening, at regionen har søgt hjælp.

- Ambulancedriften er en betydelig opgave, som der her er problemer med. Det er vigtigt at løse - både for regionen, men så sandelig også for regionens borgere, siger han til DR Fyn.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.