Betyder en løftet pegefinger, at man er islamist?

På den sidste retsdag inden sommerferien forsøgte anklagemyndigheden at kæde en af Omar El-Husseins venner sammen med radikal islamisme.

Artiklens øverste billede
Anklagemyndigheden mangler stadig at føre det stålfaste bevis for vennernes såkaldte forsæt til at hjælpe Omar El-Hussein med terrorangrebene. Arkivfoto: Tobias Nørgaard Pedersen/Polfoto

Det er en lille, næsten usynlig gestus. Men spørger man anklagemyndigheden, er den af stor betydning:

På overvågningsbillederne fra internetcaféen Power Play på Nørrebro ser man Omar El-Hussein træde ind i baglokalet – blot en time efter at han har skudt og dræbt vagten Dan Uzan og såret to betjente foran synagogen i indre by. Efter El-Hussein kommer også hans to barndomsvenner, den 21-årige LE og den 23-årige IA ind i baglokalet, og da de tre står i en cirkel, løfter Omar El-Hussein sin højre pegefinger i vejret og trækker den hurtigt ned igen. Vennen IA, der står med ryggen til kameraet, løfter efterfølgende sin hånd i vejret i et ganske kort øjeblik, og med lidt god vilje kan det godt se ud, som om også han løfter sin pegefinger og altså ”svarer” på El-Husseins gestus.

Netop denne lille bevægelse var genstand for knap halvdelen af det sidste retsmøde inden sommerferien i den store terrorsag mod Omar El-Husseins fire venner, der er tiltalt for medvirken til terror. Anklagemyndigheden havde indkaldt to ekspertvidner, der hver skulle forklare, hvad den lille finger i vejret kunne have af betydning.

Det er en rituel gestus, som man ser dukke op i fundamentalisti-ske, jihadistiske, salafistiske miljøer.

Saer al-Jaichi, , islamforsker ved Københavns Universitet

»Det er en rituel gestus, som man ser dukke op i fundamentalistiske, jihadistiske, salafistiske miljøer, hvor den bliver brugt som en erklæring om, at man vil fremme islams overherredømme,« forklarede islamforskeren Saer al-Jaichi fra Københavns Universitet. Samtidig understregede han dog, at den løftede finger også er et ganske udbredt ritual, som man laver i forbindelse med trosbekendelsen i den almindelige bøn, som mange muslimer laver.

»Det er noget, som alle muslimer gør – mig inklusive,« sagde islamforskeren.

Forsæt til terror

Retssagen mod El-Husseins fire venner har nu kørt i tre måneder. Og selvom anklagemyndigheden umiddelbart lader til at have bevist flere vigtige faktuelle handlinger fra anklageskriftet mod mændene – eksempelvis, at IA lånte El-Hussein en trøje umiddelbart efter angrebet på Krudttønden, og at 25-årige BH skaffede El-Husseins gevær af vejen – mangler anklagemyndigheden endnu det stålfaste bevis for mændenes såkaldte forsæt.

Altså, at de var bevidste om, hvad de med deres hjælp var medvirkende til (angrebet på synagogen), og at de trods den viden alligevel valgte at hjælpe deres ven. De er nemlig ikke alene tiltalt for medvirken til drab, men for medvirken til terror – noget der kræver en vis grad af bevidst hensigt til at bidrage til en terrorhandling fra mændenes side.

Og det er her, fingeren i vejret kommer ind i billedet. For med den vil anklagemyndigheden sandsynligvis forsøge at kæde IA sammen med EL-Husseins islamistiske motiv. I så fald vil det altså underbygge tesen om, at han havde forsæt til at hjælpe El-Hussein med at begå terror mod synagogen.

Hvorvidt det også vil lykkes at overbevise nævningene om, at fingeren reelt kan tolkes sådan, finder vi først ud af til september, hvor der ventes at falde dom. Men spørger man forsvarerne, er det tvivlsomt. Eller som IA’s forsvarer, Michael Juul Eriksen, tidligere har formuleret det i retten, da videoen med fingeren første gang blev vist:

»Jeg kan altså ikke engang se, at han løfter sin finger.«

Retssagen genoptages den 22. august.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.