Uddannelsesforsker: Skattegevinst får ikke unge til at vælge andre uddannelser

SU-nedskæringer og mindre topskat er ikke måden at få unge til at søge uddannelser, der i højere grad gavner samfundsøkonomien, mener uddannelsesforsker.

Artiklens øverste billede
Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto

Med uddannelsesporten på gab står det unge frit for, om fremtidens uddannelse skal hedde medicin, økonomi, sociologi eller måske litteraturvidenskab.

Men det er langt fra ligegyldigt, hvad de unge vælger, fastslår en ny analyse fra den liberale-borgerlige tænktetank Cepos.

For mens statens SU-udgifter er lige store, hvad enten man studerer forsikringsvidenskab eller kunsthistorie, er der markant forskel på, hvor meget staten får tilbage i skattebetalinger, og hvor stor risikoen for arbejdsløshed er efter uddannelsen.

Derfor har Cepos foreslået, at SU'en omlægges til et lån på kandidatuddannelsen, mens topskatten lempes med 5,5 procentpoint.

»Det er meget vigtigt, at vi rykker ved den skævhed, der er i uddannelsessystemet. I dag er der alt for få incitamenter til, at unge vælger en uddannelse med gode jobchancer og højt lønafkast. Desværre giver det også tydeligt udslag i optagelsesstatistikkerne, hvor et stigende antal unge vælger studier, som giver et lavt økonomisk afkast. Derfor er en SU-reform sammen med en lettelse af topskatten nødvendigt for at rykke ved tendensen,« siger Mads Lundby Hansen, vicedirektør i Cepos.

Men den manøvre ser kun gangbar ud på økonomernes skrivebord, mener postdoc ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universtet, Laura Louise Sarauw.

Hun har i en årrække forsket i, hvad der styrer unges studievalg, og for hende står det klart, at unge ikke tænker på, hvilke økonomisk gevinster der venter dem i fremtiden, når de skal vælge uddannelse.

»Når vi spørger de unge, angiver 85 pct. deres faglige interesse som deres primære motiv, mens spændende jobmuligheder ligger på andenpladsen. Vores undersøgelse viser nærmere bestemt, at to af tre har angivet jobmuligheder som en faktor for valg af studie. Til sammenligning angiver blot 14 pct., at muligheden for at få en høj livsindkomst har haft betydning for deres uddannelsesvalg,« siger Laura Louise Sarauw, der henviser til et forskningsprojekt, hvor mere end 4.500 universitetsstuderende er blevet spurgt til motivet for studievalg.

»Det er derfor langt mere komplekst, når man skal vurdere unges motivation for uddannelse. En større økonomisk gulerod efter endt uddannelse ændrer efter alt at dømme ikke på unges studievalg,« siger hun.

Cepos har i sin analyse listet 611 videregående uddannelser op efter den gennemsnitlige livsindkomst, fra man er 18 til 64 år. Her indtager mange humanistiske- kunstneriske- og kulturstudier en placering i den nederste halvdel, mens studier som forsikringsvidenskab, medicin og økonomi-matematik scorer topkarakter på livslønnen.

Igennem de seneste 20 år er ansøgertallet særligt steget på uddannelser, der ofte fører en lavere livsløn og højere ledighed. Men den tendens er global og kan ikke umiddelbart ændres med større privatøkonomiske incitamenter, mener Laura Louise Sarauw.

»Et eksempel er, at den britiske regering i 2012 indførte en markant forøgelse af de studerendes egenbetaling, som i dag ligger på godt 90.000 kr. om året. I modsætning til Cepos' forventninger til de danske SU-besparelser, har den øgede brugerbetaling på de britiske universiteter ikke medført nogen bemærkelsesværdig ændring i de studerendes studievalg i retning af højindkomstgivende uddannelser,« siger hun og fortsætter:

»Hvis vi overfører eksemplet direkte til det danske system, tyder det altså på, at en delvis fjernelse af SU’en ikke vil have den ønskede effekt«.

Hun peger på, mange unge tilsyneladende ikke har megen viden om, hvilke jobchancer og indkomst de forskellige uddannelser potentielt fører til.

»De økonomiske incitamenter, som Cepos trækker på i sit forslag, kunne derfor tænkes at prelle af på en stor del af de uddannelsessøgende,« siger Laura Louise Sarauw.  

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.