49 afviste asylansøgere på nyt udrejsecenter er forsvundet

Myndighederne er ikke klar over, om forsvundne asylansøgere rejser ud af Danmark eller lever under jorden.

Artiklens øverste billede
Centeroperatør Niels Etlard fra udrejsecentret i Sjælsmark har ikke tal på, hvor mange, der er forsvundet fra centret, men han bekræfter, at det finder sted. Foto: Kaare Smith/Polfoto

Afviste asylansøgere forsvinder fra de danske udrejsecentre, inden myndighederne når at sende dem hjem. Ingen ved, hvor mange af dem der rejser ud af landet, og hvor mange der bliver og lever under jorden rundt om i Danmark.

Det skriver Information.

På papiret skulle der være 84 mandlige afviste asylansøgere på Kærshovedgård, som siden påske har fungeret som udrejsecenter. Men i virkeligheden bor der kun 35 afviste asylansøgere på centret.

De resterende 49 er enten aldrig dukket op eller er flyttet ind for så at forsvinde igen. Dermed er over halvdelen af beboerne forsvundet, oplyser centret til Information.

Meningen med Kærshovedgård er ellers, at de afviste asylansøgere ved at tage ophold dér og gennem samtaler med politiet skal motiveres til at rejse hjem. Men siden oprettelsen af centret har kun én beboer tilkendegivet, at han ønsker at udrejse.

Det oplyser Richard Østerlund la Cour, der er chef for Udlændingecenter Nordsjælland.

På udrejsecenter Sjælsmark, der også huser afviste asylansøgere, har man ikke på samme måde opgørelser over, hvor mange der er forsvundet. Men centeroperatør Niels Etlard bekræfter, at det "finder sted", at de afviste asylansøgere "stikker af", inden myndighederne får sat dem på et fly ud af landet.

Ingen kan komme med et bud på, hvor personerne bliver af.

Richard Østerlund la Cour siger, at der ikke kan gives et kvalificeret bud på et antal, fordi der er "enorme mørketal".

Men der er en "stor procentdel" af afviste asylansøgere, der forsvinder, fortæller han og tilføjer, at politiet skønner de forsvundne asylansøgere som udrejst af landet, hvis de ikke dukker op inden for kort tid.

Michala Clante Bendixen, der er forkvinde for organisationen Refugees Welcome, siger, at ingen kan fastslå, hvor mange afviste asylansøgere der forsvinder. Hun mener, at der kan være "alt mellem 5000 og 50.000" mennesker, der lever papirløst i Danmark. Hun har mødt flere, der har boet under jorden i Danmark i over ti år.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.