»Mænds Mødested er ikke en klub for flæbende mænd eller moraliserende pegefingre«
Det seneste år er der åbnet 12 mandemødesteder rundt omkring i landet. De skal få flere mænd til at leve sundt, undgå ensomhed og leve længere.
I ugevis havde Michal Ostrynski gået og skelet til konvolutten med indkaldelsen til en scanningsundersøgelse på Horsens Sygehus. Ganske vist gjorde det konstant gevaldigt ondt i benet, og han haltede efterhånden så meget, at han måtte holde pause efter få hundrede meters gang. Men var det mon så slemt, at det ligefrem skulle undersøges? Og hvordan skulle…