Fortsæt til indhold
Indland

Historien om afbrænding af bibler og koraner har fået et nyt kapitel

Er vi de senere år blevet mere forsigtige i omgangen med religiøse skrifter som Bibelen og Koranen? Ja, mener både medieforskere og jurister, mens religionsforskere mener, at den lange historie om afbrændte bibler og koraner har fået et nyt kapitel med de sociale medier.

En vinteraften i 1997 tonede kunstneren Søren Mosegaard frem på skærmen i TV Avisen med en bibel og en lighter i hånden. Indslaget handlede om kunstnerens kommende udstilling i Kunstnernes Hus i Aarhus, hvor der ud over malerier med påskrift som ”Kill Jesus” også skulle være en afbrænding af bibler, som danskere på opfordring havde sendt til Mosegaard.