Udlån af sygeplejersker truer patientsikkerhed

Dansk Sygeplejeråd advarer mod at låse spidsbelastning og overbelægning ved at låne sygeplejersker fra andre afdelinger.

Artiklens øverste billede
Det bliver mere og mere udbredt, at sygeplejersker kan blive udlånt til forskellige afdelinger. Og det vækker bekymring i Dansk Sygeplejeråd. Arkivfoto: Tobias Nørgaard Pedersen

Sygeplejersken er virkeligt god til brækkede ben, men i dag arbejder hun med hjertepatienter. Og i morgen er hun måske lånt ud til børneafdelingen.

En hverdag med udlån af sygeplejersker på tværs af specialer og afdelinger - faktisk nogle gange også mellem sygehuse - bliver mere og mere udbredt, men det en betænkelig kurs, mener Dansk Sygeplejeråd.

»Udlånsordninger breder sig i øjeblikket i effektiviseringens navn, fordi  det er en måde at løse pukler og pludselig travlhed på. Som sygeplejesker er vi selvfølgelig også optaget af at udnytte de offentlige ressourcer bedste muligt, men det sker ikke ved udlånsordninger,« siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygepejeråd.

Hun tager afsæt i en undersøgelse, som Megafon har udført blandt 2.275 sygeplejersker for Dansk Sygeplejeråd, og her melder knap en tredjedel, at der er udlånsordninger på den afdeling, hvor de er ansat. Ikke alle har prøvet at blive lånt ud - det gælder 11 pct. - men hver tredje i den gruppe vurderer, at udlånsordninger skader kvaliteten.

»Selvfølgelig har alle sygeplejersker de grundlæggende færdigheder, men de savner den specielle kompetence, hvis de ikke til daglig arbejder på afdelingen. Det er utrygt for patienten og for sygeplejersken, og det kan true patientsikkerheden. Den udlånte ved jo ikke, hvor i forløbet den enkelte patient er og kan ikke på samme måde vurdere tilistanden som det faste personale,« siger sygeplejerskernes formand

»Nogle sygeplejersker får ondt i maven, allerede inden de møder ind, fordi de ikke har kompetencerne og den nødvendige oplæring til at udføre opgaven,«. siger Jacob Götzsche, der er fællestillidsmand på Aarhus Universitetshosptail til fagbladet Sygeplejersken, der mandag offentliggør undrsøgelsen.

På Sjællands Universitetshospital Køge genkender fællestillidsmand Susan Carlsen problemerne, og hun peger på, at de samme problemer opstår, når man sender patienter rundt mellem afdelinger og de ender i en seng udenfor det speciale, hvor de hører til.

I Sygeplejersken fastslår hun, at  det er ikke patientsikkert at have medicinske patienter liggende på en ortopædkirurgisk afdeling.

»Vi har oplevet patienter, der har fået hjertestop. Og vi er ikke på samme måde vant til at tage os af hjertestoppatienter, som de er på medicinsk afdeling,« siger hun.

Hos Danske Regioner er der dog ikke den store forståelse for sygeplejerskernes bekymring. Ulla Astmann (S), formand for foreningens sundhedsudvalg, ser udlånsordningerne som en fornuftig og god form for fleksibilitet.

»Selvfølgelig skal man kunne hjælpe hinanden, hvis det brænder på i en afdeling. Det er en ledelsesopgave, og den enkelte medarbejder er jo både ansat på en afdeling, men også på det samlede sygehus, og det her handler om at give en hånd med, så hele sygehuset kan fungere,« siger hun og understreger, at hvis den enkelte sygeplejerske føler sig utryg og bliver sat til opgaver, som vedkommende ikke føler sig kompetent til,  bør sagen lande på ledelsens bord.

»Selvfølgelig skal udlån give mening, og hvis det ikke gør det, skal ledelsen jo have det at vide. Man skal ikke sætte en nyuddannet sygeplejerske fra børneafdelingen til at passe en intensiv patient, det siger sig selv,« siger hun, der også ser andre fordele end blot en mere effektiv drift ved at låne sig frem:

»Det kan give den enkelte sygeplejerske en bredere erfaring og en større indsigt på tværs af et sygehus, og det er jo værd at huske, at mange patienter jo faktisk bevæger sig på tværs af afdelinger - også selv om der ikke er overbelægning, men fordi deres sygdom kræver det,« siger Ulla Astmann.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.