DEA: Overlægens og advokatens børn må også stifte gæld og arbejde under uddannelsen
Det er ikke forældrenes uddannelse eller tegnebog, der afgør, hvor meget unge arbejder og låner under studiet, viser en ny undersøgelse.
Selvom forældrenes pengepung er stor og deres uddannelse lang, betyder det ikke, at den næste generation kan stryge igennem universitetet uden at optage SU-lån eller arbejde ved siden af studiet.
En undersøgelse fra Tænketanken DEA viser, at forældrenes uddannelsesbaggrund ikke betyder noget nævneværdigt for, hvor meget man gældsætter sig under studierne, eller hvor meget man arbejder uden for forelæsningssalen. Og det gælder ikke kun for danske studerende, der modtager verdens højeste SU på 5.942 kr. før skat.
Undersøgelsen peger nemlig på, at det samme er gældende i både Norge, Sverige og Finland, hvor SU’en er væsentlig mindre, og SU-lånet ofte er langt højere.
»Når unge fra f.eks. Sverige eller Danmark flytter hjemmefra som 20-årige for at studere, løsriver mange unge sig fra deres forældre, så derfor betyder forældrenes indkomst ikke ret meget for, hvor meget de unge låner eller arbejder ved siden af. Nordiske unges selvstændighedsgrad er høj, allerede når de starter på universitetet,« siger DEA’s direktør Stina Vrang Elias.
Hun peger på, at undersøgelsen nuancerer argumentet om, at en reduktion i SU’en betyder, at studerende fra lavtlønsfamilier skal låne og arbejde forholdsmæssigt mere end deres studiekammerater med mere velstillede forældre.
»Det lader ikke til, at de relativt høje SU-stipendier i Danmark betyder mere lighed i uddannelsessystemet. På trods af de forskellige SU-systemer i Norden, betyder den sociale baggrund i Danmark lige lidt for mængden af arbejde og gældsætningen som i Sverige, hvor SU’en er ca. en tredjedel af den danske,« siger Stina Vrang Elias,
Hun understreger dog, at der er brug for både mere viden og debat om konsekvenserne af en eventuel ændring af det danske SU-system, herunder om, hvad et mere lånebaseret system vil betyde for optaget af studerende.
Undersøgelsen er foretaget på baggrund af en rundspørge blandt 1772 studerende Danmark, Sverige, Norge og Finland. Derfor er der en statistisk usikkerhed, som gør, at undersøgelsen ikke kan give et entydigt billede.
Seniorforsker ved SFI, Jens Peter Thomsen, er forsigtig med at konkludere noget entydigt på baggrund af undersøgelsen, men han giver DEA-direktøren ret i, at SU’en ikke nødvendigvis er målestok for social lighed på universitetsgangene.
»Man skal have in mente, at de nordiske velfærdsmodeller underbygger en høj selvstændighed blandt unge. Så SU-niveauet er ikke nødvendigvis afgørende for, hvor meget studerende låner og arbejder. Mange unge arbejder ikke kun med øje for penge, men også for CV’et. Så man kan konkludere, at selvom SU-niveauet varierer i de nordiske lande, kan vi se de samme udfordringer med social ulighed,« siger Jens Peter Thomsen og fortsætter:
»Dem, der går på universitetet, er mange gange løsrevet fra forældrene. Så selv om nogle unge måske kan låne mere af deres forældre, så er det ikke der, den social arv er stærkest. Udfordringen ligger derimod i at sikre, at unge fra uddannelsesfremmede hjem når til et punkt, hvor de kan starte på universitetet,« siger han.
Undervisningsministeriets tal viser, at kun hver 20. dansker (født 1980) med ufaglærte forældre bliver akademiker, mens 58,3 pct. af akademikerbørnene selv får en universitetsuddannelse.
Trods udfordringer med social ulighed på universiteterne, afviser fagorganisationen Akademikerne argumentet om, at SU-nedskæringer ikke vil have negative konsekvenser for på den sociale mobilitet.
»Vi ønsker, at man skal kunne tage en videregående uddannelse uden at skele til ens økonomiske familiebaggrund. Nedskæringer på f.eks. SU under kandidatuddannelsen, vil øge gældsætningen. Om det vil ramme socialt skævt, er svært at sige entydigt, men det vil i hvert fald give unge fra lavtlønsfamilier endnu en barriere for at tage den uddannelse, de ønsker,« siger vicedirektør hos Akademikerne Jakob Brandt.
Heller ikke Danske Studerendes Fællesråd (DSF) køber DEA’s pointe om, at der i Norden ingen ikke nævneværdig sammenhæng er mellem forældrenes baggrund og de studerendes gældsætning under studierne.
»Større undersøgelser fra bl.a. OECD peger på, at mange nordiske studerende er afhængige af, at deres forældre kan bidrage økonomisk og lukke budgethuller hver måned. Så en høj SU er netop afgørende for, at alle kan gå på universitetet og ikke kun dem, hvis forældre er en stor tegnebog. SU’en er selvfølgelig ikke det eneste instrument til at sikre social lighed i uddannelsessystemet, men man kan på ingen måde tage SU’en ud af ligningen,« siger DSF’s formand Yasmin Davali.