Der var 40, der var 23 - nu er der højst tre ulve i Danmark

»En af de mest trælse dage i mit liv.«

Seniorforsker Peter Sunde fra Nationalt Center for Miljø og Energi , der har ansvaret for at overvåge og tælle ulve på dansk jord, lægger ikke skjul på, at meget er gået i galt i at holde mandtal, og centret må nu skrotte de gamle ulvekort og starte helt forfra.

»Tre ting er i hvert fald gået galt, men det er også tre helt afgørende forhold: Metoderne til at overvåge ulvebestanden har været forkerte, tolkningen af de indsamlede data har ikke været i orden og endelig har der været et fravær af systematisk indsamling af data,« siger seniorforskeren, som nu kan suspendere og skrotte tre års arbejde.

»Arbejdet med at overvåge ulvene har desværre været præget af manglende nøgternhed,« siger Sunde.

Den fejlagtige ulveoptælling har fået konsekvenser for en af medarbejderne, Liselotte Wesley Andersen, der har arbejdet i ’ulvegrupen’ med de genetiske undersøgelser-

»Hun er ikke fyret, men flyttet til et andet projekt,« siger viceinstitutleder Flemming Skov fra centret.

Oprindeligt lagde forskerne ud med at vurdere, at Danmark var blevet hjemsted for ca. 40 ulve, og på den baggrund rejste der sig en debat om, hvordan man skulle forholde sig, om det var farligt at opholde sig i den vildere del af den danske natur.

Siden blev tallet justeret ned til et sted mellem 20 og 23 ulve, og i dag holder Peter Sunde sig - med forbehold - sig til, at tallet er fire danske ulve.

»Vi ved med 100 pct. sikkerhed, at der har været én ulv i Danmark, for den er fundet død. Desuden var vi fået tjekket dna-spor på yderligere to ulve på det tyske ulveinstitut, og så skulle der være endnu en fra den polske bestand, som vi dog ikke har dna-bevis på,« siger han, der selv er specialist i store rovdyr og derfor også godt kender den virak, som forskningsresultaterne - både de rigtige og de forkerte - giver.

»Der er store følelser forbundet med store rovdyr som ulve. Havde vi begået tilsvarende fejl i studierne af egern f.eks., så havde folk været mere end ligeglade. Men ulve og store rovdyr kalder på mange følelser, og derfor er det meget træls, at vi nu står i denne situation i Danmark,« siger han.

Nationalt Center for Miljø og Energi har derfor nulstillet overvågningen og indgår i den fremtidige registrering i et meget tæt samarbejde med tyske ulveforskere, og alle indsamlede prøver af mulige ulvelorte vil blive analyseret på Senckenberg Instituttet i Tyskland, som også tager sig af de tyske ulves efterladenskaber. En af fejlene i den danske optælling har været, at ulvelort blev forvekslet med ræveditto.

For at skabe et nyt og mere retvisende overblik vil centret iværksætte en eftersøgning i tre - fire områder i Jylland, og det vil ske ved at opsætte vildtkameraer på steder, hvor forskerne på forhånd anser det for mest sandsynligt, at ulvene færdes og måske slår sig ned og yngler.

Desuden vil centret få assistance af frivillige i ’Projekt Dansk Ulv’ og en specialestuderende fra universitetet i Freiburg i Tyskland, som har afsat halvanden måned til at spore danske ulve med en specialtrænet hund.

På Statens Naturhistoriske Museum i København har forskerne længe været skeptiske over den jyske optælling, og her glæder professor Carsten Rahbek sig over, at kollegerne i Aarhus er kommet på bedre tanker:

»Det er jo det, vi gik og ud sagde for måneder tilbage: at der er en håndfuld ulve, og at det er det,« siger han til DR Nyheder.