Når Guds hus bliver til folkets kulturcenter

Mange gamle landsbykirker står mere eller mindre tomme - nu er der forslag om genbrug.

I mange landlige sogne kimer kirkeklokkerne for færre og færre, men kirkerne kan ikke med et snuptag lukkes som en anden bankfilial, fordi bygningerne er fredede og de oven i købet ofte ligger midt på en kirkegård.

»Vi vurderer, at et par hundrede af de 1.700 landsbykirker ikke er tilstrækkeligt i brug og enten kan omdannes til andre formål eller helt tages ud af brug,« siger generalsekretær Henrik Bundgaard Nielsen fra Kirkefondet.

At genbrug er at foretrække, lægger han og Kirkefondet - en kirkelig udviklings- og forskningsinstitution - ikke skjul på, og tirsdag fremlægger fondet seks konkrete forslag til nyindretning og fremtidig brug af gamle kirker.

Det er menighedsrådene ved de konkrete kirker, som selv har vist interesse for projektet, der er støttet af Kirkeministeriet med henblik på netop af finde nye vej for de gamle, fredede kirkebygninger uden ret mange kirkegængere.

»Det har været vigtigt at være i tæt dialog med menighedsrådene, fordi de jo kender det lokale behov, og vi har også holdt borgermøder, for at inddrage hele lokalsamfundet og dets ideer,« siger Henrik Bundgaard Nielsen.

Fremtiden for de seks kirker, der er spredt ud over landet, er derfor også endt forskelligt. I Stenum Kirke i Vendsyssel  lyder det lokale ønske at omdanne kirken til et mødested for ungdommen i området - bænkene skal ud og indretningen gøres mere ungdommelig og felksibel.

I Salling ligger også Rybjerg Kirke, og her peger pilen i retning af et kulturcenter, som kan give plads til musik, forestillinger, dans, men kirken skal også kunne damme ramme om kreative værksteder. I øvrigt tænker menighed og borgere omkring Tranebjerg Kirke på Samsø, hvis fremtid også er i spil, næsten tilsvarende tanker om et kulturcenter i kirkerummet.

PÅ Samsø er der også planer for Onsbjerg Kirke, og forslaget går på at omdanne stedet til en pilgrimskirke som led i, at Samsø gerne vil etablere en pilgrimsrute øen rundt.

»Kirken skal være et stille sted, hvor man kan få ind og få fred, lave sig en kop te og hvile sig,« siger Bundgaard Nielsen, som selv har været konsulent på de to kirkeprojekter på Samsø.

I Harre Kirke i Salling går planerne på at etablere en egentlig begravelseskirke med speciale i livets afslutning - både når det er gælder store og små begravelser, og i Kirkerup ved Roskilde er det ønsket at bruge kirkens helt specielle kalkmalerier som omdrejningspunkt for et udstillings- og formidlingscenter for både lokale og turister.

»Generelt for forslagene er, at de seks kirker alle fortsat kan bruges til kirkelige handlinger en gang imellem, hvis nogen ønsker det,« siger Henrik Bundgaard, som understreger vigtigheden af, at ideerne udspringer lokalt.

»Er der ikke et lokalt engagement, nytter det ikke, og der vil være sogne, hvor det ikke findes, og hvor kirkerne så skal tages ud af brug. Men de steder, hvor lokalbefolkningen har ideer og gerne vil spille ind med dem, kan det faktisk give det lokale sammenhold og fællesskab en vitaminindsprøjtning,« siger generalsekretæren.

Kirkelukninger er meget sjældne i Danmark, og da otte københavnske kirker lukkede i 2013, var det tidligere kun sket i ganske få tilfælde i nyere tid.

Lektor Hans Raun Iversen fra Teologisk Fakultet på Københavns Universitet slår fast, at det i dag er meget vanskeligt for det enkelte menighedsråd at lukke en kirke - ikke mindst, fordi de økonomiske forpligtelser ikke umiddelbart slutter, når det drejer sig om en gammel og fredet middelalderkirke.

»Jeg har kaldt dem hellige køer, og der skal et vist mod til at kaste sig ud i en kirkelukning,  men det er ekstremt dyrt at have de mange halvtomme og dyre kirker liggende, uden at de bliver brugt. Der er ingen tvivl om, at vejen frem er at inddrage lokalsamfundet og kommunikere klart: 'Det er jeres kirke, hvad vil I bruge den til?' For at lette den proces vil det være en god idé at udarbejde en række modeller til genbrug, som lokalsamfundet og menighedsrådet kan læne sig op ad og lade sig inspirere af,« siger han og anerkender, at Kirkefondets projekt kan være det første skridt på den vej.

Kirkefondets seks forslag er stadig på skitseplan, og det er op til de lokale menighedsråd at fortsætte arbejde og søge de relevante myndigheder om tilladelser til at fuldende projekterne.

I Landsforeningen af Menighedsråd tager næstformand Carsten Bøgh Pedersen forsøgene på at genbruge kirkebygningerne som et udtryk for »en folkekirke i bevægelse.«

»Selvfølgelig skal man altid fare med lempe, når det handler om indviede kirkerum, der ofte ligger på gravpladser. Der er mange følelser og minder knyttet til en kirke, og det er netop derfor, at udspillet til forandringer skal komme fra det lokale menighedsråd, som kender de lokale forhold og har kærlighed til kirken,« siger han, der ikke afviser, at ca. 200 landsbykirker på papiret kan undværes.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.