Hvem skal betale kirkegårdens enorme prisstigninger?

Det er blevet dyrere at overlade vedligeholdelsen af din pårørendes gravplads til kirkegårdens gartner. Meget dyrere.

Siden 2011 er prisen på vedligeholdelsen af gravpladser steget markant, og nogle steder er priserne tredoblet. En stigning, der skyldes en såkaldt takstvejledning fra Kirkeministeriet i 2011.

Den får nu Dansk Folkepartis kirkeordfører Christian Langballe til at afkræve et svar fra kirkeminister Bertel Haarder på, om udgiftsstigningen er rimelig.

»Jeg synes det er trist og en skam, at det er kommet dertil, at det er blevet så dyrt. Jeg kan godt forstå, hvis der er nogen, der klirrer sig ved det, og derfor vil jeg nu tage sagen op for kirkeministeren for at høre, om vi kan gøre noget ved problemet,« siger Christian Langballe.

Flere steder i landet har de stigende takster for vedligeholdelse fået mange til helt at droppe gravstedet.

Og selvom kirkeskatten i forvejen dækker omkring 60 pct. af udgifterne til kirkegårdsdriften, foreslår Christian Langballe, at også vedligeholdelsen af de enkelte gravpladser skal have mulighed for at modtage mere i støtte for at sænke priserne for de pårørende.

»Hvis folk i forvejen betaler kirkeskat, så synes jeg også, man rundt om sognene bør overveje at bruge sine penge på at give noget støtte, så det ikke er nært så dyrt. Det mener jeg vil være en rigtig prioritering,« siger Christian Langballe.

Hans forslag møder dog ikke opbakning hos Elof Westergaard, formand for Foreningen for Kirkegårdskultur og biskop i Ribe Stift.

Ifølge ham skal forklaringen på prisudviklingen findes ved, at gartneren har fået flere opgaver for hånden, ligesom behovene for en gravplads har ændret sig.

»Prisen er steget gennem årene, fordi kirken og kirkegårdens bestyrelse er blevet bevidste om, at man selvfølgelig skal tage prisen på det, der bliver lavet inde på det enkelte gravsted. Vi er blevet langt mere mobile i dag, og derfor er der mange mennesker, som slet ikke bor i den by, som vores forældre eller bedsteforældre er begravet. Derfor er der andre, der skal tage sig af vedligeholdelsen.«

I stedet for at tage flere penge fra kirkeskatten til vedligeholdelse af gravpladsen bør vi i stedet tilpasse anlæggene til de nye behov, der er opstået, mener Elof Westergaard.

»Vi er nødt til at tænke i nye gravanlæg. Der er langt flere, som ønsker sig mindre gravsteder, fordi de ønsker at blive kremeret i stedet for. Der er også kommet kistegravpladser i græsanlæg, som heller ikke er så dyre. Så det handler om at få tilpasset gravstedsanlæggene, så de passer til i dag,« siger Elof Westergaard.

Ifølge ham vil et tilskud fra kirkeskatten blot tage incitamentet væk fra dem, der selv passer gravpladsen.

»Jeg stræber ikke efter, at kirkegården skal give overskud. Men jeg går ikke ud fra, at Christian Langballe mener, der skal være tilskud til det arbejde, som bliver lavet inde på de individuelle gravsteder. Hvad så med dem, der selv vedligeholder sin gravsten? Det tilgodeser ikke dem, der sparer udgifterne ved selv at holde rent omkring sine pårørendes gravplads. Det skurer i hvert fald i mine ører,« siger Elof Westergaard.

Heller ikke den socialdemokratiske kirkeordfører Karen J. Klint mener, det er politikernes opgave at holde priserne nede. Til gengæld mener hun, at tarifferne ikke bør svinge alt for meget fra den ene kirkegård til nabokirkegården.

»Jeg har stor forståelse for reaktionerne over for dyre takster på kirkegårdene. Naturligvis skal serviceydelser afspejle den reelle udgift, men jeg synes fortsat, at staten skal blande sig mindre i kirkens interne pengeforbrug. Det har vi menighedsrådene til. Omvendt er det i orden, hvis nogle takster er ens i et område, så den økonomiske forskel på at være begravet ikke er for stor fra egn til egn,« siger Karen J. Klint.