Danske soldater lærte at undgå fangeansvar i Irak

Danske soldater lærte, hvordan de bedst kunne slippe for det praktiske samt folkeretlige fangeansvar i Irak.

Danske soldater blev oplært i den kontroversielle "brite-finte", inden de blev udsendt til krigen i Irak.

Det fortæller Radio24syv og Dagbladet Information mandag.

Under den forberedende uddannelse blev soldaterne øvet i at lade britiske soldater tage fanger i Irak. På den måde mente man, at Danmark undgik ansvaret for fangernes videre skæbne.

Det fremgår af dokumenter fra Forsvarets interne undersøgelser, som Radio24syv har fået aktindsigt i og delt og gennemgået med Dagbladet Information.

- Man har tydeligvis arbejdet strategisk med at omgå eller minimere sine forpligtelser. Det får vi indblik i med de her papirer, siger ekspert i international ret Thomas Gammeltoft Hansen til Radio24syv og Dagbladet Information.

Kenneth Ø. Buhl, militærjurist på Hold 4 i Irak, bekræfter, at der blev undervist i, hvordan Danmark undgik ansvar for fangerne ved at lade britiske styrker lægge hånd på fangerne.

På Hærens Kampskole i Oksbøl har han instrueret styrkerne i fremgangsmåden, inden de tog afsted til Irak.

- Der var et klart politisk signal ovenfra om, at vi skulle så vidt muligt undgå at tage fanger, siger han.

Det fremgår af Forsvarets undersøgelsesdokumenter, at både Hærens Operative Kommando og Forsvarskommandoen har kendskab til fremgangsmåden. Men det er ikke klart, om det er sanktioneret fra højeste sted, Forsvarsministeriet.

Lars R. Møller, som er tidligere chef for internationale operationer i Forsvarskommandoen, peger også på, at beslutningen er taget på et højt niveau.

- Briterne gør ikke sådan noget, uden det er aftalt. Normalt vil den slags ting blive aftalt på det strategiske niveau. Det vil sige mellem to landes forsvarsministerier, siger han til Radio24syv og Dagbladet Information.

De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, er netop optaget af, hvem der stod bag beslutningen.

- Det mest betænkelige er, at de hjemlige myndigheder kendte til fremgangsmåden. Det store spørgsmål er, om det også var sanktioneret politisk, siger han.

Overfor Radio24syv og Dagbladet Information afviser forsvarsministeren fra dengang, Søren Gade (V), at svare på spørgsmål om sagen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.