Notat: Kvælstofudslippet på Fredericia Havn er en alvorlig miljøskade i milliardklassen

Fredericia Kommune kan for første gang siden silobranden i februar pege på en miljøskade. Miljøskaden kan koste op imod 1,5 mia. kroner og ende med at strække sig over de næste ti år, lyder prognosen.

Artiklens øverste billede
Ifølge Fredericia Kommune løb der omkring 5.000 tons ren kvælstof ud i Lillebælt ved silobranden på Fredericia Havn den 3. februar. Arkivfoto: Ernst van Norde

For første gang siden silobranden på Fredericia Havn i februar og det efterfølgende udslip af flere tusinde tons ren kvælstof i Lillebælt har Fredericia Kommune nu samlet en vurdering af den betydning, udslippet har haft på miljøet.

Der er tale om en alvorlig miljøskade, der kan strække sig over de næste 10 år, og som kan koste 1,5 mia. kroner at dække.

Det skriver Fredericia Kommune i et notat, som kommunen har offentliggjort.

»De mulige negative miljøeffekter består i mere uklart vand, højere koncentrationer af alger, et mere ustabilt økosystem med potentielt generende algeopblomstringer, forøget udbredelse af iltsvind i tid og rum samt negative effekter på ålegræs og lokale bestande af fisk og muslinger,« står der blandt andet i notatet.

Med påvisning af en miljøskade lægger Fredericia Kommune op til at gøre brug af miljøskadeloven, hvilket vil være første gang i lovens historie. Det betyder blandt andet, at Miljø- og Naturstyrelsen overtager opgaven om afhjælpning og forebyggelse af en miljøskade fra kommunen, som ikke har de reelle kompetencer til at håndtere dette udslip.

Det mener Stiig Markager, professor ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, som har udarbejdet notatet for kommunen. Han var også en af de ledende forskere, der kritiserede tilblivelsen af den kontroversielle landbrugspakke, som tidligere på året kostede Eva Kjer Hansen jobbet som miljø- og fødevareminister.

Han sammenligner udslippet af mere end 5.100 kvælstof i naturen med netop lempelserne i landbrugspakken, der tillader mere gødning i landbruget.

»For at sætte udslippet i perspektiv, svarer de 5.114 tons kvælstof til halvanden gang lempelserne i Landbrugspakken i 2016, og 86 procent når lempelserne i landbrugspakken er fuldt implementeret i 2021,« skriver Stiig Markager i notatet.

Han tilføjer, at det ikke er muligt at fjerne kvælstoffet fra havmiljøet, der ifølge notatet potentielt kan påføre miljøskader så langt som til den vestlige del af Østersøen.

Dog kan udslippet i Lillebælt, der svarer til et helt års kvælstofsspild i området, kompenseres ved at indføre forebyggende tiltag, så udslippet »nulstilles« i løbet af de næste tre til fem år. Tiltag til en samlet pris på mellem 350 mio. og 1,5 mia. kroner, fortæller Stiig Markager til Jyllands-Posten.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Med påvisningen af en miljøskade er Fredericia Kommune kommet et stort skridt nærmere en endelig afgørelse. Alligevel kan spillet om ansvaret ende i en strid mellem kommunen, Miljøstyrelsen og virksomheden Dan Gødning, hvor branden og lækket opstod. Det vurderer Peter Pagh, professor i miljøret ved Københavns Universitet.

»Beslutningen om at kalde udslippet en miljøskade kan blive påklaget af virksomheden. Det kan ikke udelukkes, specielt efter den lange tid, der er gået. Miljøstyrelsen kan omvendt kræve, at der stilles økonomisk sikkerhed for dens arbejde fra forureneren. Og hvis kompensationen for miljøet løber op i 1,5 mia. kr., så skal det nok blive svært,« siger Peter Pagh.

Fredericia Kommune oplyser, at kommunen skal møde Miljøstyrelsen på mandag, og at man ikke har yderligere kommentarer, før man har afholdt mødet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.