Aros-udstilling: Stramt komponerede fotografier af sexede mænd og kvinder
On The Edge viser både berømte ansigter, skulpturelle kroppe og erotiske fortællinger fra New York – og er blevet støttet med 250.000 kr. fra Jyllands-Postens Fond.
Aros’ museumsdirektør glæder sig til den kommende udstilling med fotografier af den amerikanske fotograf Robert Mapplethorpe. Og han glæder sig over den kvarte million kr., som Jyllands-Postens Fond har bidraget med for at få realiseret projektet.
»Udstillingen er ikke blot kunsthistorisk interessant, men er samtidig et spejl af den tid, som har formet os,« siger Erlend G. Høyersten.
Udstillingen, Robert Mapplethorpe – On The Edge, løber fra 17. juni til 30. oktober og er en af museets helt store satsninger. Ifølge museumsdirektøren tager de 182 fotos fat i emner, der stadig er yderst aktuelle, og understreger, at Mapplethorpe også i dag har en unik position på den internationale kunstscene. Robert Mapplethorpe blev kun 43 år. Han døde af aids i 1989.
»Hans kunst fortæller os en historie om en vigtig periode i 1960’erne og 1970’erne med seksuel frigørelse, og om hvordan homoseksualitet gik fra at være blot en subkultur til at komme op til overfladen. Den handler også om en kunstner, der søgte den absolutte frihed, og som også har været udsat for censur,« siger Erlend G. Høyersten og fortsætter:
»Hans fortællinger påvirker os og er i høj grad aktuelle i dag i en tid, hvor vi blandt andet oplever en ny form for blufærdighed og i en række lande en voksende intolerance over for homoseksuelle. På den måde lægger udstillingen også op til debat om vigtige spørgsmål, og jeg er sikker på, at den vil vække internationale opmærksomhed.«
Picasso
Robert Mapplethorpe er blevet kaldt for foto-kunstens svar på Picasso, og udstillingen viser både portrætter af ham selv og af kendisser som Arnold Schwarzenegger, Andy Warhol og rockikonet Patti Smith, som han mødte allerede som 20-årig, og som i en lang periode var hans partner og sjæleven.
Udstillingen viser også et udvalg af hans erotiske fotografier, hvor han ofte bevæger sig på grænsen mellem fotokunst og pornografi.
»Mapplethorpes kunst har været udsat for censur og har skabt stor debat blandt andet på grund af hans motiver fra New Yorks homoseksuelle sm-miljø. Nogle af disse fotografier bliver vist på udstillingen. Et af de spørgsmål, som vi stiller med udstillingen, er: hvem bestemmer, hvor grænsen skal gå? Dette spørgsmål er lige så vigtigt i dag som i Mapplethorpes tid,« mener Erlend G. Høyersten. Robert Mapplethorpe voksede selv op i et strengt katolsk middelklassehjem i Queens. I sommeren 1967 flyttede han til Brooklyn i New York, hvor han blev en del af det kreative miljø, der var præget af oprør og seksuel revolution. Under hele sin opvækst havde Mapplethorpe følt sig ”forkert”. Følelsen blev senere blev forstærket, da det gik op for ham, at han var homoseksuel. I 1960’erne blev mange homoseksuelle arresteret alene på grund af deres seksualitet og blev af mange opfattet som psykisk syge.
Derfor ønskede han også at bryde med samfundets dominerende normer og var ikke bleg for at hive tabubelagte emner frem i lyset. Han ønskede at udfordre sit publikum og gik ofte helt til grænsen. Især billedserien fra det homoseksuelle sadomasochistiske miljø har vakt stor debat.
Hans fortællinger påvirker os og er i høj grad aktuelle i dag.Erlend G. Høyersten, museumsdirektør.
Privat norsk samler
Udgangspunktet for overhovedet at kunne realisere denne udstilling er kontakten til den norske forretningsmand og rigmand Stein Erik Hagen, der er kunstsamler og har verdens største private samling af Mapplethorpes fotografier. »160 af fotografierne kommer fra Hagens samling – og uden den ville udstillingen ikke have kunnet lade sig gøre,« siger museumsdirektør Erlend G. Høyersten, der selv er norsk.
Formanden for Jyllands-Postens Fond, Jørgen Ejbøl, er ikke i tvivl om, at donationen til Aros er givet godt ud. Sidste år gav man 500.000 kr. til museets Kina-udstilling, og både den og Mapplethorpes fotografier falder ifølge Ejbøl fint i tråd med kampen for ytringsfrihed.
»Vi ved, hvilket pres der har været på de kinesiske kunstnere, men også Mapplethorpes fotografier har været forbudt.
Udstillinger af den type ligger godt til os og harmonerer fint med kampen for ytringsfrihed,« siger Jørgen Ejbøl, der samtidig kalder det for en cadeau til museets generelle virke:
»Vi har på Jyllands-Posten fulgt Aros nøje lige fra begyndelsen og noteret os deres store succes. Og det mod, som de har til at gennemføre udstillinger som denne, vil vi meget gerne støtte,« siger han.
Om Jyllands-Postens Fond
- Jyllands-Postens Fond blev stiftet den 30. juni 1971, kort før avisens 100-årsdag den 2. okt.
- Fondens primære opgave er ”gennem besiddelse af aktier i Jyllands-Posten Holding A/S at støtte medievirksomheden JP/Politikens Hus A/S i udgivelsen af Morgenavisen Jyllands-Posten som et af private, erhvervsmæssige, organisationsmæssige og partipolitiske interesser uafhængigt liberalt dagblad, og igennem holdingvirksomhed at drive anden medievirksomhed eller medierelateret virksomhed.”
- Den sekundære opgave er at ”yde støtte til løsning af sociale, kulturelle eller andre samfundsmæssige opgaver, der tjener opretholdelse af en liberaldemokratisk samfundsorden i Danmark,” og det er med baggrund i denne bestemmelse, at fonden i forbindelse med sit årsmøde uddeler legater.
- Fonden ledes af en selvsupplerende styrelse, der p.t. består af forhenværende chefredaktør og administrerende direktør Jørgen Ejbøl som formand, forhenværende økonomidirektør Hans Jørgen Dueholm som næstformand og som bestyrelsesmedlemmer biskop Elisabeth Dons Christensen, forhenværende chefredaktør og administrerende direktør Ole C. Jørgensen, professor emeritus, dr.oecon. Martin Paldam og forhenværende chefredaktør og administrerende direktør Uffe Riis Sørensen.