»Hvad fik en mand som Ahmed Akkari til at ændre holdning? Det var at sidde på et bibliotek i Grønland og læse litteratur«

De seneste års udspil til kriminalisering af hadprædiken og antidemokratiske ytringer er et brud med den demokratiske grundtanke om at bekæmpe radikale ytringer i den fri debat.

Det mener Jacob Mchanghama, direktør i tænketanken Justitia.

»De to traditionelle regeringspartier i Danmark (Venstre og Socialdemokraterne, red.) har sammen med Dansk Folkeparti alle lagt en linje, hvor man ikke længere har en grundpræmis om at bekæmpe antidemokratiske ytringer i den fri debat, men at man i stedet skal begynde med forbud og kriminalisering,« siger Jacob Mchangama til Jyllands-Posten.

Han kalder det et paradigmeskifte, der vækker minder om tilstande fra Østtyskland og Sovjetunionen.

»Jeg oplever det som et paradigmeskifte. Det skræmmende er, at hvis man sammenligner ideen om at kriminalisere ytringer, så minder det – uden sammenligning i øvrigt – om tilstande fra DDR og Sovjetunionen. Vi begynder at bevæge os i sådan en retning, og det, synes jeg, er meget bemærkelsesværdigt.«

Jacob Mchangama bakkes op af Flemming Rose, debattør og forfatter til bogen »Hymne til Friheden«.

»Disse stramninger kan komme til at ramme langt flere i fremtiden. Ser man på de love, der er blevet vedtaget til at bekæmpe terror, så viser erfaringen, at tingene udvikler sig og flytter sig,« siger Flemming Rose.

Han tilføjer, at loven kan komme til at ramme de selv samme mennesker, der i dag ønsker at straffe antidemokratiske ytringer.

»Når først man har en lov, som bliver vedtaget, så vil der være politikere og efterfølgende regeringer, som vil bruge lignende love til andre formål end det, som de oprindeligt var tiltænkt til, fordi tingene udvikler og flytter sig. Og hvis den næste regering har en anden holdning, så vil man måske sige, at det snarere er islamkritikere, som er en trussel mod den sociale fred i Danmark, fordi de er med til at provokere de andre,« siger Flemming Rose.

Efter terrorangrebet i København sidste år og TV 2’s muldvarpeoptagelser fra bl.a. moskeen på Grimhøjvej i det vestlige Aarhus har medført en ny terrorpakke og en lang række forslag om at straffe ytringer, der undergraver danske love og værdier.

Senest kunne man i Jyllands-Posten mandag læse, at regeringen er på vej med en ekstremistliste, der nægter forkyndere udenfor EU indrejse til Danmark, hvis de har ytret sig antidemokratisk i hjemlandet. Flemming Rose undrer sig over, at regeringspartiet Venstre fører an i forhandlingerne.

»Det ironiske i denne sammenhæng er, at vi taler om Danmarks liberale parti. Venstre har stillet sig i spidsen for en dybt antiliberal tendens og foretaget dybt antiliberale bestræbelser, når det gælder ytringsfriheden,« siger Flemming Rose.

Flemming Rose udtrykker forståelse for, at skiftet er provokeret af udviklingen i Europa med terrorangrebene i Paris, Bruxelles og København, som kræver politisk handling.

»Det, der bare undrer mig, er, at Danmarks Liberale Partis svar på den udfordring er at begrænse en fundamental frihedsrettighed som ytringsfriheden, i stedet for andre måder at bekæmpe denne udfordring,« siger Flemming Rose.

Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører for Venstre, deler bekymringen, som Flemming Rose og Jacob Mchangama rejser, men siger samtidig, at ytringsfriheden ikke er absolut.

»Vi står i en alvorlig situation, men det er en misforståelse, at vi har en absolut ytringsfrihed. Man tager fejl, hvis man bilder sig selv det ind. Men det er klart, at der er en alarmklokke, der ringer. Derfor er det også glædeligt, at forhandlingerne ledes af kulturministeren, der med sit liberale sind er opmærksom på dette problem,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Men i stedet for at foretage flere stramninger mener både Flemming Rose og Jacob Mchangama, at hadprædiken og antidemokratiske udtalelser skal frem i offentligheden, så de både kan debatteres og latterliggøres.

»Hvad fik en mand som Ahmed Akkari til at ændre holdning? Det var blandt andet at sidde på et bibliotek i Grønland og læse litteratur. Hvorfor laver man ikke offensive modtiltag i ghettoerne, hvor man konfronterer folk med parallelsamfund med det bedste fra Vestens historie som en modfortælling til hadprædikanter,« spørger Jacob Mchangama og tilføjer:

»Hvis ikke vi tror på, at vores samfundsmodel og de værdier, som det frie samfund bygger på, kan vinde, så er det en falliterklæring for vores samfund,« siger Jacob Mchangama.

Han henviser til kampen mod nynazismen, hvis udtalelser ikke blev slået ned med stramninger af ytringsfriheden.

Men ifølge Jakob Ellemann-Jensen (V) skal der andre metoder til, for at det skal virke overfor de antidemokratiske ytringer.

»Det var jo en fremragende taktik, der virkede mod nynazisterne. Giv dem en radiostation, og så kan alle høre, hvor tåbelige, de er. Udfordringen er, at vi har at gøre med nogle med et publikum, som ikke deltager i den åbne debat. Derfor bliver vi nødt til at gribe det an på en anden måde. Det er altså nogen, som udnytter vores strukturer og ytringsfrihed til at forsøge at bekæmpe den. Derfor er det i den grad en balancegang, men vi kan ikke bare lade være med at gøre noget, for det har ikke virket hidtil, for at sige det mildt,« siger Jakob Ellemann-Jensen.