Terrorekspert: Lad de unge rejse mod Syrien

Når man forhindrer IS-sympatisører i at rejse til Syrien, kan de i stedet fristes til at begå terror herhjemme, lyder det fra PET. Derfor bør man ikke længere holde på de unge ved at tage passet fra dem, mener en terrorekspert.

Artiklens øverste billede
Retsordfører Preben Bang Henriksen (V) kan umiddelbart ikke vurdere, om et samarbejde med de tyrkiske myndigheder kan realiseres, men generelt fastholder han, at det er fornuftigt at tage passet fra personer, som vil til Syrien. Også S og DF forsvarer pasloven. Arkivfoto: AP

Hvis formålet er at forhindre terrorangreb i Danmark, bør myndighederne ikke tage passet fra de unge, der vil til Syrien, men i stedet lade dem rejse.

Sådan lyder vurderingen fra eksperter blot en uge efter offentliggørelsen af den seneste terroranalyse fra Politiets Efterretningstjeneste. I rapporten slår efterretningstjenesten fast, at det kan være risikabelt at bremse folk, der ønsker at rejse til Syrien eller Irak, fordi der »i visse tilfælde kan opstå frustration, der kan skabe intention om at begå terror«.

Netop derfor bør man i stedet lade de unge, som ønsker at rejse til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat, beholde passet og rejse af sted mod det krigshærgede land, mener terrorforsker og forskningsleder ved Forsvarshøjskolen i Stockholm Magnus Ranstorp. Særligt i lyset af at et nyt indrejseforbud snart vil gøre det strafbart overhovedet at sætte sine ben i Syrien.

»Frem for forebyggende at forsøge at forhindre de unge i at rejse, hvorved de dermed kan blive en større trussel i Danmark, burde man hellere lade dem rejse og så i stedet overvåge deres tur gennem Europa, fange dem i Tyrkiet på grænsen til Syrien, få de tyrkiske myndigheder til at sende dem tilbage til Danmark og så retsforfølge dem her i landet,« siger Ranstorp.

Også terrorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Manni Crone vurderer, at det ud fra et rent nationalt sikkerhedsperspektiv vil være mere sikkert ikke at holde på de rejselystne islamister. Hun henviser til en række internationale eksempler, hvor unge, der blev forhindret i at rejse, i stedet vendte blikket mod deres opholdsland.

»Hvis du tager passet fra nogen, og de så bliver sure og frustrerede og føler, at alt det, de skulle have lavet i Syrien, bliver de nu nødt til at lave i Danmark, har vi på en måde gjort tingene værre,« siger Manni Crone, som dog understreger, at der kan være internationale forpligtigelser at tage hensyn til.

Retsordfører Preben Bang Henriksen (V) kan umiddelbart ikke vurdere, om et samarbejde med de tyrkiske myndigheder kan realiseres, men generelt fastholder han, at det er fornuftigt at tage passet fra personer, som vil til Syrien. Også S og DF forsvarer pasloven.

»Man kan ikke lade folk rejse rundt, hvis de ønsker at begå terror. Det er, uanset hvor det er,« siger retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF).

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.