Unge jyder tæver københavnere i uddannelseskapløbet
Langt flere unge jyder formår at tage en ungdomsuddannelse. Det er især erhvervsuddannelserne, der trækker jyderne op i uddannelsesstatistikkerne, mener eksperter.
Snakken om jyske udkantsområder med lav uddannelse og høj arbejdsløshed ser ud til at blive tomme ord i fremtiden.
I hvert fald hvis man ser på, hvor mange unge jyder der formår at gennemføre en ungdomuddannelse. Jyderne giver nemlig unge fra Sjælland og København baghjul.
Det viser beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
Mens unge 25-årige fra Region Midtjylland og Region Syddanmark indtager førerpositionen i uddannelseskapløbet, er jævnaldrende fra Region Sjælland og Hovedstaden bundskrabere, når det handler om at opnå en ungdomsuddannelse. På det sjællandske kontinent er det næsten hver fjerde 25-årige, som er ufaglært.
»Der er en markant forskel på, hvor mange unge der aldrig får en uddannelse i de fem regioner. Jyderne er klart bedst, mens Vestsjælland, Lolland-Falster og Københavns Vestegn er udkantsdanmark, når der kommer til uddannelse. På Sjælland kan det få konsekvenser med lavere vækst og højere arbejdsløshed,« siger Senioranalytiker hos AE-rådet, Mie Dalskov Pihl.
Regeringen har en målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse som f.eks. gymnasiet eller en erhvervsuddannelse. Beregningerne viser dog, at der er langt til dette mål, eftersom lidt under 80 pct. af de 25-årige har en ungdomsuddannelse.
Mie Dalskov Pihl peger på erhvervsuddannelserne som nøglen til få flere unge uddannet.
»En del af den gruppe unge, som ikke får en uddannelse på Sjælland, formår de jyske kommuner at få igennem en erhvervsuddannelse. Faktisk er de vestjyske kommuner generelt bedst til at uddanne deres unge, så de får et svendebrev. Men det handler også om, at jyske virksomheder er markant bedre til at oprette praktikpladser,« siger Mie Dalskov Pihl.
Hun tilføjer, at AE's prognoser viser, at der lige nu er ca. 110.000 for mange danskere, i forhold til hvad arbejdsmarkedet efterspørger, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Professor Neils Egelund er enige i, at for få praktikpladser har betydning for de regionale forskelle, men peger samtidig på, at det er problematisk, at over 20 pct. af de unge aldrig gennemfører en ungdomsuddannelse.
»Jyderne har lidt bedre vilkår, fordi de råder over flere produktionsvirksomheder, som søger lærlinge. Dermed dropper knapt så mange unge ud af erhvervsuddannelserne i Jylland. Men hvis vi skal have uddannelsesniveauet op generelt, bliver vi nødt til at fokusere på erhvervsuddannelserne, som er mest oplagt for gruppen af unge uden uddannelse,« siger han og fortsætter:
»Men problemet ligger i, at ikke alle unge har fået den nødvendige disciplin og faglighed med fra Folkeskolen. Hvis man skal gennemføre en ungdomsuddannelse, skal man kunne stå op om morgenen, passe sine lektier og være vedholdende. Derudover går alt for mange ud af folkeskolen uden at kunne læse og regne ordentligt,« siger Niels Egelund.
Fra sommeren 2015 trådte erhvervsskolereformen i kraft, og indtil videre har den reduceret frafladet markant.