Rødt lys advarer, hvis behandling af syge er for dårlig

Røde, gule og grønne lys skal blot afvikle trafikken, men fremover også sikre bedre behandling af syge.

Et nyt trafiklys bliver symbolet på en helt ny måde at styre sundhedsvæsenet på via otte overordnede mål, som hver især har en lang række underpunkter - f.eks. infektioner, genindlæggelser og ventetider for kræftsyge.

»Der er enormt store fordele ved at styre mere overordnet i stedet for den detailstyring, sundhedsvæsnet hidtil har været underlagt. Det giver regionerne større frihedsgader til at opnå bedre kvalitet, og det er en fantastisk tillidserklæring til medarbejderne,« siger Jens Stenbæk (V), næstformand i Danske Regioner.

Sammen med sundhedsminister Sophie Løhde og Martin Damm (V), formand for kommuneforeningen KL, sætter han fredag sit navn under en aftale om de nye nationale mål ved en ceremoni på Bispebjerg Hospital i København.

Den nye styringsmodel afløser Den Danske Kvalitetsmodel, som har været voldsomt kritiseret for at være meget detaljeret, tidskrævende og dermed at stjæle personalets tid fra patienterne. Det nye system bruger eksisterende data til at måle indsatsen på sygehuse og i kommuner, og her får farverne deres egen stemme:

Rødt lys betyder, at kvaliteten på et bestemt område ligger under landsgennemsnittet og det går fortsat i den forkerte retning. Den gule farve dækker både over og under landsgennemsnittet. Man får gul, selv om man ligger lavere end gennemsnittet, blot udviklingen er positiv, og gul er også farven for dem, der har en negativ udvikling, selv om de ligger over gennemsnittet.

Den glade grønne farve fortæller, at kvaliteten allerede er højere end andre steder - og at udviklingen fortsat er positiv.

Fra Danske Patienter er der en »glad smiley« på vej fra den nyvalgte formand Camilla Hersom, der har en fortid som folketingsmedlem for De Radikale.

»De nationale mål udpeger den rigtige retning, sikrer et lokalt ejerskab til kvalitetsudvikling og så er vi selvfølgelig særskilt glade for, at man for første gang understreger, at det at inddrage patienterne er et kvalitetsmål i sig selv,« siger hun, der dog også har nogle opmærksomhedspunkter - ikke at forveksle med modstand.

»Når man kigger på de nye mål, savner jeg en faktor, som rummer den samlede kvalitet i et behandlingsforløb - f.eks. også dækker overgangene, når patienten flyttes fra ét sygehus til et andet eller udskrives til kommunale hjemmesygepleje. Det er ofte i de skift, at kvaliteten for alvor halter,« siger hun, der samtidig understreger, at de gamle og ganske detaljerede kvalitetsstandarder helst skal overleve.

»Selv om hidtil har været en bureaukratisk måde at sikre kvalitet på, så er der faktisk sket forbedringer, og dem skal de nye, nationale mål stå ovenpå. De må ikke smides ud med badevandet,« siger Camilla Hersom.

Også Dansk Sygeplejeråd ser den nye model som et fremskridt, selv om formand Grete Christensen er mere begejstret for indholdet end selve ideen om at udstyre resultaterne med trafiklysets farver.

»Lidt for overfladisk efter min mening,« lyder det, men til gengæld ser hun et stort potentiale i, at de nationale mål alle rammer noget af det, patienten er mest optaget af:

»Nemlig at behandlingen lykkes, at man ikke får infektioner undervejs og at der er sammenhæng i hele forløbet,« giver hun som eksempler.

I følge sygeplejerskernes formand er der også indbygget en god gulerod og motivation i målene.

»Det lægger op til, at man hele tiden forbedrer sig og lærer af sine fejl. Det kan jeg godt lide,« siger hun.

Set gennem sundhedsøkonomiske briller er de otte mål »et godt skridt på vejen,« som sundhedsprofessor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet formulerer det.

»I stedet for et meget indviklet sæt af kvalitetsstandarder og indikatorer har vi fået få og overordnede mål, som kan tjene som klarere pejlemærker for, hvor sundhedsvæsenet skal udvikle sig hen,« siger han, der dog også ser en skyggeside ved netop få mål:

»Bagsiden af den medalje er, at det kan blive så generelt og overordnet, at det bliver svært at måle på. Det handler om hele tiden at finde de relevante data og udbygge de overordnede mål med konkrete mål - både på landsplan og lokalt,« siger professoren, der også advarer imod ikke at blive alt for optaget af trafiklysets farver.

»Sundhedsvæsenet kræver en rolig hånd, og det dur ikke, hvis man går i panik, fordi man har fået rødt lys - måske oven i købet to gange i træk. Så farer man i den retning for at slukke det røde lys, og året efter brænder det rødt et andet sted, og så flyttes indsatsen i den retning. Det øger risikoen for hovsaløsninger og zig-zag-kurs,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Udspillet til de nationale mål kommer fra regeringen og siden været forhandlet med Danske Regioner og KL, og det er tanken, at trafiklyset tændes 1. januar 2017.