Hun kæmper for retten til et ekstra liv

Karin Riis-Jørgensen har selv afgivet en nyre til sin søn - nu slås hun for organer til andre.

Artiklens øverste billede

Hun har kun en nyre - og det er hun mere end glad for. For den anden nyre gav sønnen et nyt liv.

Når tidligere medlem af EU-Parlamentet Karin Riis-Jørgensen (V) på alle fronter kæmper for at skaffe flere organer til transplantation sker det med afsæt i meget personlige erfaringer, og netop nu lufter hun og organforeningen 7liv et forslag om at sætte personer, der ikke vil donere organer, bagerst i køen, hvis de selv får brug for det.

»Jeg ved da godt, at det ikke har gang på jord, men det er vigtigt hele tiden at holde gang i debatten for at øge kendskabet tiil problemerne og dermed i sidste ende at skaffe flere organer,« siger hun i telefonen fra Italien, hvor hun bor med sin mand, der er Danmarks ambassadør i landet.

Et lidt mere nærliggende mål i kampen for flere organer er, at Danmark i lighed med en række andre lande indfører det såkaldte formodet samtykke, hvor borgerne som udgangspunkt er fødte donorer og skal melde aktivt fra, hvis de ikke ønsker at bidrage med organer efter deres død.

»Vi er på rette vej i Danmark, men jeg så gerne, at det gik lidt hurtigere. Vi har fået en handlingsplan med mange gode elementer, men jeg savner, at man s ætter sig mere konkrete, politiske mål som f.eks. Norge har gjort om et vist antal donationer. Det ville rykke. På samme måde kunne man også - som på kræft- og hjerteområdet - udarbejde særlige pakker for at øge opmærksomheden og indsatsen på området,« siger hun.

Som et nyere elemnet i organdebatten forslår 7liv, at donation af levende organer - helt konkret nyrer - bør kunne ske anonymt.

»Det er en meget personlig sag at skulle donere i levende live, hvis det sker f.eks. mellem kolleger. Her ville det for nogen være en hjælp med anonymitet. Det er et lille skridt, og det vil ikke flytte alting, men hver gang, vi vinder en nyre, vinder et menneske livet tilbage,« siger hun.

Hun donerede sin ene nyre til sønnen i 2001, og i 2013 var det hendes mand, som afgav sin ene nyre til samme søn. Som i øvrigt har det godt, er blevet far til en to-årig og har endnu en familieforøgelse i snarlig vente, meddeler farmoderen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.