Forsøg med 90 km/t: Flere ulykker på dårlige veje

Jo tungere trykket er på gaspedalen, jo flere ulykker med personskade sker der på den dårligste del af de danske landeveje, hvor især vejtræer og grøfter udgør faremomenter.

Ifølge Sune Impgaard Schou, der er områdechef i Vejdirektoratet, viser evalueringen, at hastighedsgrænser i højere grad bør sættes efter vejens lokale forhold end efter vejens overordnede type.

- Det er vores læring af det her forsøg, at vi skal være særligt opmærksomme på veje, der ikke er bygget til højere hastighed, som så enten skal forbedres trafiksikkerhedsmæssigt eller have en lavere hastighed, siger han.

Samtidig har forsøget ifølge områdechefen vist, at andelen af ulykker stiger på de tilstødende veje, når hastigheden sættes op på motortrafik- og landevejene.

- Det skyldes, at bilisterne ikke har været så gode til at komme ned i fart efter de 90 kilometer i timen, så her er der også behov for nogle trafiksikkerhedsmæssige tiltag, siger Sune Impgaard Schou.

Mens mere fart således kan give flere ulykker på sideveje og de dårligste landeveje, finder evalueringen til gengæld ikke, at farten betyder det store for sikkerheden på motortrafikveje og de bedre landeveje, hvor de tohjulede er henvist til sideløbende cykelstier.

Og den del er ikke uvæsentlig.

Vejdirektoratets evaluering kommer nemlig i et politisk klima, hvor et flertal i Folketinget i starten af maj ventes at vedtage et lovforslag fra regeringen, der vil sætte hastigheden på flere motortrafikveje op til 100 kilometer i timen.

Derfor vælger transportminister Hans Christian Schmidt (V) også at fokusere på forsøgene på de bedste veje, hvor det med ministerens ord "overordnet set er gået fint".

- Jeg vil nu præsentere rapporten for partierne i den grønne forligskreds, så vi kan drøfte perspektiverne, herunder muligheden for at sætte hastigheden op på yderligere strækninger, siger han i en pressemeddelelse.

De 18 forsøgsstrækninger omfatter i alt godt 100 kilometer vej.

/ritzau/