Skal fremtidens håndværkere og landmænd have studenterhue på hovedet?
Over hver fjerde på erhvervsuddannelserne vælger at kombinere svendebrevet med studenterhuen. Men der er fortsat alt for få, som vil være håndværker.
En murer, elektriker eller landmand med studenterhue.
Forestillingen om en nyslået håndværker med et svendebrev i hånden og en studenterhue på hovedet ligger måske ikke lige for. Men det kan meget vel blive billedet på mange af fremtidens håndværkere.
Undervisningsministeriets tal viser nemlig, at mere end hver fjerde elev på erhvervsuddannelserne søger ind på den nye EUX-uddannelse, som kombinerer en klassisk erhvervsuddannelse med en studentereksamen.
Tilbage i 2014 var det kun hver tiende håndværkerspire, der valgte EUX.
»Det giver en nyslået murer eller elektriker helt nye muligheder for at læse videre på universitetet. De gamle håndværkeruddannelser skal vi stadig dyrke, men alt peger på, at det bliver mere normalt, at unge håndværkere kombinerer svendebrevet med studenterhuen,« siger formand for Danske Erhvervsskoler-Lederne, Peter Amstrup.
Men er det nødvendigt, at håndværkere også skal være studenter?
»Erhvervslivet efterspørger dygtige faglærte, og det kan EUX-uddannelsen bidrage til. Det er et vilkår, at håndværkere også behøver højere boglige færdigheder i fremtiden, så EUX kommer nok til at fylde mere,« mener han.
EUX-uddannelsen har eksisteret siden 2010 og var en central del af erhvervsskolereformen i 2014, hvor den blev indført på alle uddannelser. Det betyder, at både landmænd, sosu-assistenter og tømrere kan blive studenter.
Kombinationen af studenterhue og svendebrev kan blive en stor gevinst for det danske uddannelsessystem, mener chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Mie Dalskov Pihl.
»Vi bruger hvert år 1,7 milliarder kroner på dobbeltuddannelse, fordi unge først tager en studentereksamen og derefter starter på en håndværkeruddannelse. Det er splid af penge. EUX kan slå to fluer med et smæk,« siger hun og udbyder:
»Arbejdsmarkedet skiller større krav, og de unges uddannelse skal følge med. Der er behov for, at håndværkere og landmænd også får gymnasiale fag, så derfor bliver EUX en del af fremtidens erhvervsuddannelse,« siger hun.
Den politiske målsætning er, at 30 pct. af en ungdomsårgang skal starte på en erhvervsuddannelse i 2025.
Alligevel falder kurven hvert år. Ansøgningstallet fra i år viser, at kun 18,4 pct. af de unge vil være faglærte.
»Problemet er, at EUX-uddannelsen ikke lader til at trække flere fra gymnasiet over til erhvervsuddannelsen. Det hugger bare elever fra de klassiske handels- og håndværkeruddannelser,« siger Mie Dalskov Pihl.
Med erhvervsskolereformen var politikernes mål bl.a., at EUX skulle få flere, der ellers vil vælge gymnasiet, til at gå håndværkervejen. Men de seneste tal viser, at uddannelsen hovedsageligt tiltrækker unge, som i forvejen ville være faglærte.
»Vi må erkende, at EUX'en indtil videre ikke har formået at løse opgaven med at dreje flere fra gymnasierne til erhvervsskolerne. Der bliver stillet endnu større krav til fremtidens håndværkere, så vi skal vænne os til, at fag på gymnasialt niveau bliver integreret på håndværkeruddannelserne,« siger Venstres uddannelsesordfører Anni Matthiesen.
Hun understeger dog, at der fortsat skal være plads til unge, som vil tage en klassisk erhvervsuddannelse uden gymnasiebøger i skoletasken.