Er kronprinsesse Mary kommet for højt op på de kvindepolitiske barrikader?

Vold mod kvinder i hjemmet, manglende ligeløn og for få kvindelige topchefter.

Eksemplerne bruger kronprinsesse Mary til at understrege, at Danmark ikke er i mål, hvad angår ligestilling. I et interview i bladet Eurowoman, som udkommer onsdag, slår hun fast, at uligheder for kvinder i den tredje verden er langt voldsommere og af en sådan karakter, at de kan medføre død og lemlæstelse på grund af kønnet.

Men Danmark er ikke i mål, siger hun som optakt til den internationale ligestillingskonference Women Deliver, som finder sted i København i maj, og som kronprinsessen er protektor for. Hun håber, konferencen vil skabe diskussion også i danske hjem.

»Fordi den også sætter fokus på de udfordringer, vi stadig har i Danmark. Som vold i hjemmet og for få kvinder på topposter,« siger hun og understreger, at problematikken ikke kun angår kvinder - »den vedkommer alle danskere,« som hun siger.

Hun slår desuden et slag for ligeløn og for bedre plads og tolerance omkring karrierekvinder, og hun fastslår, at kvinder ikke genetisk er mere bestemt for omsorg og hjemlige sysler end mænd.

»Mænd føler lige så stor omsorg for deres børn, så det er traditioner og kulturelle normer, der dikterer, hvordan vi agerer. Der er også lands byer i Afrika, hvor det er mændene, der bliver hjemme med børnene, mens kvinderne forsørger familien,« siger kronprinsessen til Eurowoman.

Hendes udtalelser har vakt opsigt og ifølge journalist Trine Willemann, der har dækket kongehuset og siden skrevet bøger om emnet, er kronprinsessens udtalelser for politiske, når de kommer fra et kongehus, der ikke må blande sig i netop politik.

»Det er en udmelding, der flugter visse politiske dagsordener, som nogle partier har. Der er partier, der har konkrete udspil på området,« siger hun til TV 2.

Selv om der ikke hverken er nedskrevne regler eller et katalog over, hvad kongelige munde må udtale sig om, mener lektor Jes Fabricius Møller fra Københavns Universitet, at kronprinsessen i sine udtalelser om kvinder og ligestilling i Danmark har holdt sig på den rette side.

»Siden påskekrisen i 1920 har vi haft en arbejdsdeling mellem de folkevalgte politikere og kongehuset - politikerne tager sig af politik, kongehuset fastholder rollen som neutralt statsoverhoved. Det kan man tolke sådan, at kongehuset ikke kan udtale sig i en debat, hvor der er en opposition i Folketinget,« siger han og understreger i samme åndedrag, at kronprinsessen i denne sag næppe støder nogen.

»Jeg tror ikke, at der er nogen i Folketinget, der kan have noget imod, at vi skal have ligeløn mellem mænd og kvinder eller påstå, at vi har kvinder nok i toppen af samfundet. Derfor holder hun sig efter min mening på den rette side af den usynlige linje,« siger Fabricius Møller og udbygger:

»Det er klart, at hvis hun havde udtalt en holdning til, at vi skal have kvindekvoter i bestyrelser for at styrke ligestillingen, så ville det være galt, for det er der bestemt ikke enighed om,« siger han.

Ifølge adjunkt Kirsten Sparre, som på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Aarhus Universitet forsker i samspillet mellem kongehus og medier, er den slags debatter om de kongeliges udtalelser ofte medieskabte.

»Jeg vil kalde det selvsving,« lyder hendes vurdering i en mail, som hun svarer på, fordi stemmen er væk på grund af sygdom. Hun påpeger den store medieinteresse for netop kongehuset og udbygger sit synspunkt:

»Det meste af tiden handler historierne om kongehuset ikke så meget om, hvad de kongelige siger - fordi de faktisk sjældent siger noget direkte til medierne - men mere om, hvad de gør. Men engang imellem siger de noget, f.eks. i et interview som i tilfældet med kronprinsessen eller i form af en tale som dronningens nytårstale. Så vil medierne gerne diskutere, hvad de kongelige siger, og i tilfældet her bliver omtalen så vinklet pseudokritisk på, om kronprinsessen er inden eller uden for rammen af det tilladelige. Drivkraften er efter min mening ikke et alvorligt forsøg på at identificere en sådan grænse, men et ønske om at være med og spinde guld og læserklik på at være med til at snakke om det. Fordi bare det at være med i snakken er en god historie.«

At de kongelige faktisk udtaler sig bredere og en smule friere, er Jes Fabricus Møllers vurdering, og han mener personligt, at der skal være en vis frigang og tolerance omkring et moderne kongehus.

»Kongehusets medlemmer engagerer sig bl.a. via protektioner som kronprinsessen i det konkrete tilfælde, og der er en udvikling i det. Hvor det tidligere var mere ufarlige områder som f.eks. velgørenhed og sygdomsbekæmpelse, som kongehuset brugte tid på, er der nu en tendens til, at de gerne vil have noget mere at bide i,« siger han og henviser til, at den engelske prinsesse Diana blev symbol på en samfundsrelevant kurs blandt kongelige med sin kamp mod landminer.

»Vi skal passe på med, at vi ikke på den ene side kritiserer kongehuset for bare at klippe snore over og så på den anden side - når de faktisk engagerer sig i noget relevant - at falde over dem med kritik af, at de blander sig politisk,« siger Jes Fabricius Møller og giver som eksempel kronprinsesse Marys kamp mod mobning:

»Det er absolut både relevant og forhåbentlig også meningsfuldt arbejde for hende,« siger han.

Interesseret i kongehuset? Læs det store interview med prinsesse Marie: