Udskældt miljølov sender kommune og Miljøstyrelsen i tovtrækkeri

Det er en »skandaløs og grotesk« lovgivning, som skal ligge til grund for, om det massive læk af kvælstof i Lillebælt efter silobranden på Fredericia Havn kan betegnes som en stor miljøskade.

Det mener professor i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh, der langer hårdt ud efter den såkaldte miljøskadelov, som Fredericia Kommune nu vil bringe i spil.

»Denne lov er en skandale. Man bureaukratiserer en alvorlig hændelse, som man nærmest i rundkreds sidder og diskuterer, om man skal kalde en miljøskade eller ej, og der sker ingenting« siger Peter Pagh.

Miljøskadeloven skal bruges til at placere et ansvar på den virksomhed, hvis siloer i begyndelsen af februar brød i brand og lækkede mellem 4.000 og 5.300 tons ren kvælstof ud i Lillebælt.

Udslippet overgik på et døgn den mængde forurening, der finder sted i området på et helt år.

»At det er kommune, der står som miljømyndighed i en sådan situation, er helt forkert og uhensigtsmæssigt. Kommunen besidder ikke faglige kompetencer på det marinbiologiske felt, og her er der ingen hjælp at hente fra Naturstyrelsen« står der i notatet, der er sendt fra kommunens direktion til Christian Bro, socialdemokratisk formand for Teknik- og Miljøudvalget i Fredericia Kommune.

Peter Pagh bakker op om, at kommunen mangler ressourcer til at komme med en vurdering. Han mener, at loven ikke tager hensyn til kommunens opgave.

»Miljøskadeloven er lavet af hensyn til en eneste part, og det er Miljøministeriet og dets udgifter. Det første, der sker, når den lov tages i brug, er, at Miljøministeriet skal udstilles en sikkerhed for, at det ikke har nogen udgifter. Jeg kan ikke se, at der er nogle andre, der har glæde af det system,« siger Peter Pagh.

Lykkes det imidlertid kommunen at påvise en stor skade på eksempelvis vandmiljøet eller naturen, så ændrer det ikke på den uoprettelige skade på Lillebælt, hvor kvælstoffet for længst har opløst sig i vandet. Men det sender et signal om, at en forurenende virksomhed skal stå til regnskab for en miljøskade, siger Peter Pagh, der dog har svært ved at se, hvordan man omregner det til et beløb.

»Det er jo magi, for hvordan sætter man kroner og ører på et ødelagt vandhul? Selvfølgelig kan man sige, at det koster "så og så meget", så grundtanken er fin, men vi har intet fortilfælde for en erstatning på baggrund af miljøskadeloven.«

Kommunen får nu ekstern hjælp til at fremlægge dokumentationen for en miljøskade, og det arbejde ventes færdigt til maj. Herefter er det op til Miljøstyrelsen at beslutte, om man er enig i vurderingen. Sker det, er det første gang, at loven tages i brug, siden den blev indført i 2008 på baggrund af et krav fra EU.

Men i notatet fra Fredericia Kommune skriver kommunen yderligere, at Miljøstyrelsen har vetoret til at forkaste beslutningen. Og ifølge Peter Pagh kan økonomiske hensyn hos Miljøstyrelsen udløse denne ret.

»Der er jo tydeligvis tale om en miljøskade her, men Miljøstyrelsen er bange for at stå med regningen, hvis forureneren skynder sig at rydde op efter sig, hvor det er muligt. Det har Miljøstyrelsen prøvet at gøre alt for at undgå,« siger Peter Pagh.

Nu vil miljøordfører fra begge fløje i Folketinget have gransket loven.

»Disse udtalelser giver mig anledning til at bede miljø- og fødevareministeren om en evaluering af lovgivningen og at få en vurdering af, om loven skal ændres, hvis den fungerer uhensigtsmæssigt. Det lyder da bekymrende, hvis ikke kommunen har en fornemmelse af det reelle redskab,« siger Mette Abildgaard, miljøordfører for de Konservative.

Radikale Venstres miljøordfører Ida Auken kalder kvælstofudslippet en kæmpe forurening og beder nu ministeren skride ind.

»Ministeren bør gå ind og sikre sig, at hans styrelse ikke træffer beslutninger ud fra økonomiske interesser, men ud fra miljøets hensyn. Det er en rigtig uheldig situation, og så meget desto mere en grund til at få ryddet op i disse love,« siger Ida Auken.