Kommuner kritiserer lovforslag: »Risiko for flere miljøkatastrofer«

Virksomhed bag miljøkatastrofe vil blive kontrolleret mindre, hvis lovforslag vedtages.

Artiklens øverste billede
Virksomheden Dan Gødning, der i februar lækkede mellem 4.000 og 5.300 tons ren kvælstof ud i Lillebælt, modtager et godkendelsestjek hvert tredje år. I fremtiden skal det kun ske hvert sjette år, foreslår Miljøministeren.

Virksomheden bag oliebranden og udslippet af op imod 5.300 tons kvælstof i Fredericia kan i fremtiden slippe for langvarige sagsbehandlinger og rutinetjek med korte intervaller.

Det vil blive resultatet af et nyt lovforslag, som Miljø- og Fødevareminister, Esben Lunde Larsen, har fremsat. Forslaget skal sikre mindre miljøbelastende virksomheder »større muligheder for vækst«, hedder det.

Lovforslaget, der er i høring frem til 25. april, vil blandt andet betyde, at kommunen ikke længere skal føre godkendelseskontrol med »mindre miljøbelastende virksomheder« hvert tredje år. I fremtiden skal det kun foregå hvert sjette år.

Forslaget berører blandt andre gødningsvirksomheden Dan Gødning i Fredericia, hvor en silo med flydende gødning braste sammen i februar. Angiveligt fordi den indeholdt mere gødning end det tilladte niveau.

Fredericia Kommune kritiserer nu lovforslaget via et høringssvar, som på mandag havner på ministerens bord.

»Jeg kan næsten ikke forestille mig, at det ikke vil øge risikoen for ulykker, hvis kommunen ikke længere kan stille de samme krav til virksomheder som Dan Gødning. Det handler om borgeres og naturens sikkerhed,« siger formand for Teknik- og Miljøudvalget i Fredericia Kommune, Christian Bro (A).

Forslaget om lempede godkendelsesregler blev første gang fremsat af den forrige regering, men blev endelig fremlagt af den nuværende miljø- og fødevareminister en måned efter branden og udslippet på Fredericia Havn den 3. februar.

Christian Bro kalder det »helt ude i hampen« at fastholde et foreslag om lempede regler med ulykken så klar i hukommelsen.

»Vi synes ikke, det er en god idé, at vi ikke længere skal ud og holde øje med, hvad de foretager sig. I virkeligheden bør man gå den anden vej og stramme lovgivningen,« siger Christian Bro, der ikke mener, at krav om miljømæssig forsvarlighed ligger til hindring for virksomhedernes vækst.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Fredericia Kommune er i gang med fastlægge omfanget af ulykken på havnen. Ifølge kommunens egne tal løb mellem 4.000 og 5.300 tons ren kvælstof ud i Lillebælt, hvilket er mere, end der normalt siver ud på et helt år.

Hos Danmarks Naturfredningsforening bakker man op om Fredericia Kommunes modstand mod forslaget.

»Det er ikke tiden til at lempe krav til miljøgodkendelser. Det er Fredericia-ulykken et klokkeklart bevis på. Det er en rigtig dårlig idé, regeringen er på vej med,« siger Lisbet Ogstrup, seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforenings miljø- og klimaafdeling.

Flere kommuner er på vej med et høringssvar, der bakker op om Fredericia Kommunes modstand til lovforslaget. Det gælder blandt andre Vejle Kommune, der inden længe har et svar klar.

Her er viceborgmester og formand for Teknik- og Miljøudvalget Søren Peschardt (S) dog allerede klar med et opråb til Esben Lunde Larsen:

»Ministeren bør droppe forslaget og indgå i en dialog med os og virksomhederne, for langt de fleste af dem vil sådan set gerne være med i en aftale om kontroltjek. Det ville være ulykkeligt, hvis man fremover først kommer ind i sager, når problemet er opstået,« siger Søren Peschardt.

Venstres miljøordfører Erling Bonnesen kalder kritikken af forslaget til mindre kontrol »grundløs«.

»Selvom Dan Gødning har haft en treårig godkendelse, er ulykken sket alligevel. Hvis myndigheden har en opfattelse af, at brud på godkendelsen finder sted, så skal kommunen stadig skride ind, også udenfor de aftalte kontroltjek,« siger Erling Bonnesen.

Han vil nu drøfte Fredericia Kommunes høringssvar med miljøministeren.

»På baggrund af det, som Fredericia Kommune fortæller os, vil jeg straks tage fat i ministeren for at sikre, at der i forbindelse med lovforslaget er det fornødne fokus på, at miljøgodkendelsen bliver overholdt,« siger Erling Bonnesen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.